Debutant på stemmesedlen: Borgerne skal bestemme, hvordan vi investerer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den 65-årige førtidspensionist Susan Radojevic fra den fynske liste Vi Lokale Demokrater har som mærkesag ved kommunalvalget, at borgerne får større indflydelse.
- Jeg synes, at nogle af de store beslutninger om, hvordan vi investerer vores penge, skal lægges ud til borgerne.
Sådan siger Susan Radojevic. Hun er kandidat ved kommunalvalget den 16. november.
Susan Radojevic stiller op for den fynske liste Vi Lokale Demokrater, og det er første gang, hun optræder på en stemmeseddel.
I TV 2 Fyns præsentationer af de fynske kandidater slår Susan Radojevic på det direkte demokrati og altså, at borgerne skal have bedre muligheder for medbestemmelse.
- Der bliver truffet nogle beslutninger i kommunen, hvor jeg mener, at nogle af sagerne kunne lægges ud til borgerne.
Kampen om borgmesterkæden: Stavnsager spåes gode chancer trods statistik
Hans Stavnsager sidder sikkert i sadlen. Og lykkes genvalget, så bliver han den første borgmester, der sikrer sig to perioder siden sammenlægningen i 2007.
Med 2.210 stemmer blev socialdemokratiske Hans Stavnsager 2017-valgets største stemmesluger. Han tog borgmesterposten. Socialdemokraterne fik otte pladser i kommunalbestyrelsen og blev dermed Faaborg-Midtfyns største parti.
Og meget tyder på, at han kan gøre det igen.
“Det er den almindelige opfattelse, at Hans Stavnsager har gjort det godt som borgmester. Han har været god til at samarbejde bredt i kommunalbestyrelsen. Og så har han borgmester-effekten, som vi ved, især slår igennem efter en borgmesters første periode”
For selvom borgmesterposten har skiftet farve ved hvert valg siden kommunesammenlægningen i 2007 - og den 57-årige socialdemokrat dermed har statistikken imod sig - så er der altså flere faktorer, der taler for et genvalg end imod.
Det er i hvert fald politiske iagttageres bedste bud.
- Det er den almindelige opfattelse, at Hans Stavnsager har gjort det godt som borgmester. Han har været god til at samarbejde bredt i kommunalbestyrelsen. Og så har han borgmester-effekten, som vi ved, især slår igennem efter en borgmesters første periode, siger Jesper Buch, politisk kommentator hos TV 2 Fyn.
Hans Stavnsager - Blå bog
- Født 24. november 1963.
- Matematisk/samfundsfaglig studentereksamen fra Midtfyns Gymnasium i 1982.
- Bor i Faaborg, hvor han indtil valget i 2017 drev et kommunikationsfirma.
- Tidligere generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd og folketingskandidat for Socialdemokraterne opstillet i Faaborgkredsen.
- Blev valgt ind i Faaborg-Midtfyns kommunalbestyrelse første gang i 2013 og blev i samme ombæring gruppeformand.
- Vandt borgmesterposten i 2017.
Ifølge undersøgelser giver borgmestereffekten i gennemsnit et ekstra mandat til borgmesterpartiet. Og den slår altså bedst igennem for dem, der som Hans Stavnsager kun har siddet en enkelt periode.
Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved Syddansk Universitet forklarede for nylig:
- Nu ved stort set alle i kommunen, hvem man er. Det gjorde de ikke, inden man blev borgmester. Så der er en borgmestereffekt første gang.
Kristian Nielsen - Tre mærkesager
- Jeg synes, der er alt for meget strategi og proces her i kommunen. Vi har brugt både vores energi og penge, før vi får ført tingene ud i virkeligheden. Sidst jeg kiggede havde kommunen hele 23 strategier og politiker. Jeg synes godt, vi kunne klare os med en håndfuld.
- På velfærdsområdet skal vi arbejde med, hvordan vi sikrer bedre kernevelfærd for de samme penge. Hvordan frigiver vi timer til frontpersonalet som lærere, plejepersonale og pædagoger? Jeg vil sådan set godt slippe folk fri. De bruger alt for meget tid på at dokumentere og registrere. Der er eksempler på frikommuner, hvor det viste sig, at halvdelen af tiden gik med bureaukrati.
- Jeg vil gerne dyrke det frie valg. Både hos vores ældre og hos vores børn. På børneområdet skal det også være muligt at vælge private tilbud og friskoler. De ældre skal kunne vælge private ordninger til praktisk hjælp. Og når det drejer sig om plejehjemmene, så har vi kun kommunale plejehjem her i kommunen. Jeg ville meget gerne, hvis vi kunne etablere to friplejehjem, så man også havde det valg.
Op ad bakke for Venstre
For Venstres spidskandidat Kristian Nielsen kan det til gengæld hurtigt blive op ad bakke, lyder vurderingen.
Venstre har stillet med nye spidskandidater ved hvert valg siden sammenlægningen i 2007.
I 2013 vandt Venstre borgmesterposten med erhvervsmanden Christian Thygesen i spidsen. Han ønskede dog kun at sidde en enkelt periode. I 2017 stillede partiet med landmanden Søren Kristensen, som altså tabte til Hans Stavnsager.
- Da Venstre opstillede Christian Thygesen tilbage i 2013 og tog borgmesterposten, var det i håbet om en langtidsholdbar borgmester. Men han valgte blot at sidde en enkelt periode. Siden har Venstre haft problemer med at finde den helt rigtige spidskandidat. Søren Kristensen fik et godt valg i 2017 med 2.191 personlige stemmer. Men han ønskede ikke at genopstille, siger Jesper Buch.
“Venstre har været ude og lede og har satset på det sikre i Kristian Nielsen. Man siger om ham, at han har styr på økonomien og er sikker i driften. Han har været aktiv i Venstre de sidste 20 år. Men nogen billetsælger er han altså ikke, siger”
Og så faldt valget altså på Kristian Nielsen. Den tidligere Landmand fra Brobyværk. Han vandt titlen som spidskandidat foran to andre venstrefolk, på et opstillingsmøde i Ringe i september 2020. Firmaets mand, kalder man ham. Venstre-veteranen, som egentligt har det bedst med at arbejde i kulissen. I det politiske maskinrum.
Til Fyens Stiftstidende sagde han efter sejren:
- Klassens frække dreng, det er jeg ikke, og det bliver jeg heller aldrig. Men ingen kan stille spørgsmålstegn ved mine politiske forhandlingsevner. Andre, også Hans Stavnsager, skal stå tidligt op for at køre om hjørner med mig
Hans Stavnsager - Tre mærkesager
- Vi skal gøre mere for børn med mentale problemer. Det er et problem i hele landet, at vores børn og unge har ondt i livet. De har angst, nogle er depressive, nogle er selvskadende. Og det er simpelthen endnu ikke lykkedes at finde en årsag. Det skal vi i gang med, så vi kan løse problemerne. Vi har allerede haft kontakt til aktører, der kan hjælpe os med det arbejde. Men det er noget, jeg vil sætte yderligere fokus på i kommende valgperiode.
- Vi skal fortsætte vores uddannelsesindsats. Vi er faktisk blevet udnævnt som den kommune, der gør mest for at få vores unge til at tage en erhvervsuddannelse. Vi har også fået en pris for, at Faaborg-Midtfyn er den kommune i landet, som det er bedst at være ung i. Det arbejde skal vi holde fast i og fokus på.
- Jeg er stolt af vores udviklingsprojekter i både Årslev og Faaborg. I Årslev er vi i gang med et guldcertificeret byggeri af en helt ny bydel. En guldcertificering er det mest bæredygtige, man kan bygge. Og så skal vi i gang på slagterigrunden i Faaborg. Vi har lige lavet en aftale med Realdania om projektering af Tulip-bygningen.
En udtalelse, der falder helt i tråd med TV 2 Fyns politiske redaktørs vurdering:
- Venstre har været ude og lede og har satset på det sikre i Kristian Nielsen. Man siger om ham, at han har styr på økonomien og er sikker i driften. Han har været aktiv i Venstre de sidste 20 år. Men nogen billetsælger er han altså ikke, siger Jesper Buch.
Ved valget i 2017 fik Kristian Nielsen 245 personlige stemmer. Det var lige akkurat nok til at komme ind i kommunalbestyrelsen på Venstres sjette og sidste mandat.
Otte stemmer mindre, så havde Søren Sønderlund Hansen fra Kværndrup taget pladsen i stedet.
Kristian Skovslund Nielsen - Blå bog
- Født 15. juni 1954 i Brobyværk.
- Privat er han gift med Lillian Hansen. De har fire børn og tre børnebørn.
- Han er student fra Vestfyns Gymnasium og uddannet landmand fra Dalum Landbrugsskole i 1978.
- Han var selvstændig mælkeproducent i 25 år, men stoppede i 2010.
- Politisk aktiv i Venstre siden 2001. Han var den første formand for Venstre i Faaborg-Midtfyn frem til 2010, hvor han kom i kommunalbestyrelsen.
Sjældent godt valg til DF
Dansk Folkeparti spåes generelt et sløjt kommunalvalg. Partiet er gået tilbage ved de seneste tre valg: Kommunalvalget i 2017, europaparlamentsvalget i 2019 og folketingsvalget samme år.
Og meget tyder på, at det ikke lykkes at vende skuden ved det kommende valg. Historisk har partiet fået dårligere resultater ved kommunalvalg end det, de samtidig har stået til i de landspolitiske meningsmålinger.
Sådan lød vurderingen fra TV 2s politiske redaktør, Hans Redder i begyndelsen af oktober.
- Med de aktuelle målinger på omkring seks procent, må mange DF-byrødder i disse uger frygte gevaldigt for deres mandat. Resultatet kan blive, at Dansk Folkeparti fremover slet ikke har plads i mange af landets kommunalbestyrelser, skrev han.
Men Dansk Folkeparti i Faaborg-Midtfyn kan måske gå hen og blive undtagelsen fra landstendensen, mener TV 2 Fyns politiske redaktør, Jesper Buch.
Dansk Folkeparti har de seneste fire år været relativt godt repræsenteret i kommunalbestyrelsen med hele fire mandater i den 25 mand store kommunalbestyrelse.
Partiets spidskandidat Anne Møllegaard Mortensen er en notorisk stemmesluger med 1.770 personlige stemmer i 2017. Tredjeflest i hele kommunalbestyrelsen.
Jesper Buch fremhæver også Jack Odgaard fra Faaborg, som med 432 personlige stemmer fik næstflest af partiets opstillede kandidater.
- Jack Odgaard er lidt klassens frække dreng. Han råber op uden filter og er god til at engagere sig i lokale sager. Man fornemmer, at det er en reel indignation, der driver ham, siger Jesper Buch.
Fakta om Faaborg-Midtfyn Kommune
Indbyggertal: 51683
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: +127
Borgmester: Hans Stavnsager (S) siden 2018. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Socialdemokratiet: 8
Venstre: 6
Dansk Folkeparti: 4
SF: 2
Radikale: 2
Konservative: 1
Enhedslisten:1
Liberal Alliance: 1
- Det er borgerne, der betaler skatten, så det er vel kun ret og rimeligt, hvis borgerne er med til at tage beslutningerne.
Spørg lokalsamfundet
Hun mener samtidig, at når borgerne skal stemme, så skal sagen have en vis tyngde.
- Jeg mener, de store overordnede ting, hvor vi for eksempel skal spare på velfærd, som for eksempel; hvad gør vi med ældreplejen, dér skal man som borger kunne stemme.
- Også hvis man for eksempel vil lukke en skole. Der skal man spørge i lokalsamfundet, siger Susan Radojevic.
Hun tilføjer, at der således skal findes et niveau for, hvor grænsen går, før borgerne inddrages direkte.
- Det skal fremgå sort på hvidt, og så skal det garanteres, at borgerne tages alvorligt. Borgerne skal samtidig kunne komme med idéer og løsningsmodeller - ellers giver det ikke mening.
Gratis Storebæltsbro, tak
Susan Radojevic gik ind i politik sidste år, hvor hun meldte sig ind i Nye Borgerlige. Hun er siden skiftet til Vi Lokale Demokrater, som udover Faaborg-Midtfyn Kommune stiller op i Nyborg, Svendborg og Assens kommuner.
- De eneste fælles mærkesager, vi har, er gratis Storebæltsbro, og så skal vi opføre os ordentligt over for andre, altså ingen racisme - det tolereres ikke, slår Susan Radojevic.
Kom med til Valgfolkefest
I det tidligere slagteri på havnen i Faaborg byder Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn tirsdag velkommen i Tulipbygningen til kommunens største valgarrangement.
Politisk brandvarm kartoffel: Lokal naturperle kan afgøre valget
En forbindelse mellem Fyn og Als, ældrebesparelser og fordelingen mellem land og by bliver nogle af de emner, som præger valgkampen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er stærke følelser involveret, mener områderedaktør.
Når borgerne i Faaborg-Midtfyn går i stemmeboksen 16. november, bliver det formentligt på bagkant af en valgkamp, hvor få temaer har domineret dagsordenen.
Det helt store debatemne i indeværende år - og med største sandsynlighed også i valgkampen - er forbindelsen mellem Als og Fyn. Ideen deler vandene, både politisk og hjemme i stuerne.
Nedskæringer på ældreområdet vil også fylde. Ensomhed bliver et ord, der vil gå igen i valgkampen.
Fakta om Faaborg-Midtfyn Kommune
Indbyggertal: 51683
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: +127
Borgmester: Hans Stavnsager (S) siden 2018. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Venstre: 6
Dansk Folkeparti: 4
SF: 2
Radikale: 2
Konservative: 1
Enhedslisten:1
Liberal Alliance: 1
Endelig lurer en stigende utilfredshed i nogle af kommunens mindre bysamfund. De vil have en større bid af den økonomiske kage til sportshaller, børnehaver og byfornyelse.
Faaborg, Ringe og Årslev bør nøjes med mindre, lyder argumentet.
Forbindelsen mellem Als-Fyn
Siden tankerne om en fast forbindelse mellem Als i Sønderjylland og Bøjden på Fyn for første gang blev præsenteret i 2013 har debatten været høj og lang.
På den ene side står kritikere, der mener, at en bro eller tunnel vil skade miljøet og naturen i Lillebælt og naturområdet Svanninge Bakker.
Og med en fast forbindelse mellem de to landsdele vil trafikken stige så meget, at infrastrukturen ikke er gearet til det. Ifølge beregninger fra Vejdirektoratet vil der i 2030 være 17.000 biler i døgnet på en fast forbindelse mellem Als og Fyn.
Mens de fleste partier har valgt at afvente en forundersøgelse, som Folketinget har sat penge af til, har Enhedslisten meldt klart ud. De er imod en bro:
- Ressourcetrækket for at lave en bro er kæmpestort - og vi taler jo stadig om en ikke-strategisk forbindelse, da den ikke er meget benyttet i dag. 11 kilometer fast forbindelse betyder beton og CO2-udledning i anlægsfasen i den helt store skala og omfattende mængder grus og sand fra udgravninger samt påvirkningen på Lillebælt, lød det blandt andet i et læserbrev forfattet af Enhedslistens Morten Schjøtt.
“Folk i det her hjørne af verden elsker deres autencitet og deres natur og værner om den med en stolthed, mange andre må misunde os”
Blandt borgerne er der også stærke holdninger. Især frygten for øget trafik går igen.
- Selv om der ikke kommer en motorvej, vil en fast forbindelse mellem Als og Fyn betyde minimum to en halv gange så mange køretøjer igennem Svanninge Bakker og Bjerge om dagen. Der er altså ingen grund til at være beroliget ved forsikringen om, at der ikke kommer en motorvej, skrev Henrik Jessen Toft fra Korinth i et debatindlæg.
Omvendt mener fortalere for projektet, at en Als-Fyn forbindelse vil være en milliardgevinst for Fyn og Sydjylland.
I Facebook-gruppen Als-Fyn broen deler borgerne deres synspunkter: Annas Petersen skriver:
- Det kan kun gå for langsomt med at få den bro / tunnel bygget.
I samme tråd bakker Lizette Bang også op om bro:
- En kæmpe gevinst for Faaborg, Fyn og ikke mindst øerne.
“Udvikling og vækst er ikke et spørgsmål om kvadratkilometer asfalt eller antal biler. Det er et forældet vækstsyn, som ødelægger kloden”
Men der er også modstand mod broen:
- Udvikling og vækst er ikke et spørgsmål om kvadratkilometer asfalt eller antal biler. Det er et forældet vækstsyn, som ødelægger kloden, skriver Anne Marie Dahler.
Med forbindelsen vil pendlere sammenlagt spare millioner af rejsetimer, ligesom udbuddet af jobmuligheder vil blive større for pendlere. Det er i hvert fald Als Fyn Broens konklusion: Eksempelvis vil der være 21 procent flere jobs inden for én times kørsel for borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Vi snakker med billigst tænkelige løsning en investering på over 10 milliarder kroner, og vi snakker et byggeri, der i givet fald vil stå på i årevis. Men vi taler også om et projekt, der kan ændre profilen for en halvhemmelig natur- og kulturperle. Folk i det her hjørne af verden elsker deres autencitet og deres natur og værner om den med en stolthed, mange andre må misunde os. De stærke følelser gør det til en brandvarm politisk kartoffel, siger Torsten Cilleborg, der er områderedaktør på Fyens Stiftstidende til TV 2 Fyn.
Allerede inden valgkampen rigtig gik i gang skærpede modstandere og fortalere retorikken i adskillige læserbreve og til debatmøder. For eksempel, da transportministeren ved Fyens Stiftstidendes debatmøde om broen 4. oktober slog fast, at der ikke bliver nogen motorvej gennem Svanninge Bakker.
- Politikerne skal bruge vækst for at få et økonomisk spillerum, så de ikke bare forvalter sparekrav, men de gambler med deres egen politiske fremtid, for mange vælgere er for eller mod broen så vigtigt et spørgsmål, at det afgør, hvem de stemmer på, forklarer Torsten Cilleborg.
Én ting er sikkert. Debatten om en forbindelse mellem Als og Fyn vil kun fortsætte og tage til i styrke i løbet af valgkampen.
Hvem får hvad?
Faaborg, Ringe og Årslev er de naturlige hovedbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Men kommunen er geografisk set den største af alle ti fynske kommuner, og har derfor også store landdistrikter med små landsbyer og lokalsamfund.
“Det er da dejligt for Årslev, at de får en masse penge. Men vi må indrømme, vi føler os noget overset her i Nørre Lyndelse”
Men bliver lokalsamfundene prioriteret højt nok, når det kommer til kommunale investeringer eller er der for meget fokus på udviklingen af Faaborg i syd, Ringe i midten og Årslev i Nord?
Det mener man for eksempel er tilfældet i Nørre Lyndelse, hvor formanden for Carl Nielsen Hallen, Søren Thomsen, og formanden for foreningen All Time Fitness, Flemming Holm, føler sig overset.
- Det er da dejligt for Årslev, at de får en masse penge. Men vi må indrømme, vi føler os noget overset her i Nørre Lyndelse, siger Søren Thomsen.
Indbyggertal
- Ringe: 7.269 indbyggere
- Faaborg: 6.180 indbyggere
- Nørre Lyndelse: 2.818 indbyggere
- Årslev: 1.883 indbyggere
Kilde: Danmarks Statstik. Tal opgjort pr. 1. januar 2021.
I det netop vedtagne budget fik Årslev 180 millioner kroner til udvikling og forskønnelse, mens Nørre Lyndelse fik ni millioner kroner, som også skulle deles med nabobyen Nørre Søby.
- Vi ligger lige så attraktivt som Årslev i forhold til Odense, nærhed til motorvej, supersygehuset og adgangen til Vestdanmark. Derfor forstår jeg ikke, at det kun er Årslev, politikerne satser på heroppe i forstadsbåndet, fortæller Flemming Holm.
Politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget en strategi, hvor Årslev er udpeget som et vigtigt vækstområde, der skal tiltrække borgere fra Odense Kommune. Målet er 1.200 nye beboere inden 2030.
- Kommunens vurdering både dengang og nu er, at hvis vi skal tiltrække tilflyttere bedst og hurtigst, så er det Årslev og Sønder Nærå, vi skal satse på. Det er rigtigt, at Nørre Lyndelse også har oplevet en vækst. Men det, vi laver i Årslev, er så dyrt, at vi kun kan gøre det et sted, siger Søren Kristensen, der stiller op for Venstre.
Toilet slog hovedet på sømmet
Utilfredsheden med fordelingen af kommunens penge toppede, da Bøgebjerg Lokalråd fik nej til en ansøgning om et årligt tilskud på mellem 2000 og 5000 kroner til at drive et offentligt toilet. Planen var, at blandt andet brugere af Øhavsstien kunne benytte toilettet.
I marts fik det konservative Søren Clemmensen til tasterne.
“Jeg er med på, at vi har truffet et kontroversielt valg ved i vores strategi at satse på fire udviklingsområder. Jeg tror, strategien er rigtig nok, men vi skal også huske landområderne, og det var forslaget om de 20 millioner kroner udtryk for”
Senere fik sagen Venstre - med borgmesterkandidat Kristian Nielsen i spidsen - til at foreslå at sætte 20 millioner kroner af over fire år til projekter i landområderne.
- Jeg er med på, at vi har truffet et kontroversielt valg ved i vores strategi at satse på fire udviklingsområder. Jeg tror, strategien er rigtig nok, men vi skal også huske landområderne, og det var forslaget om de 20 millioner kroner udtryk for, siger Kristian Nielsen til TV 2 Fyn.
Strategien fokuserer fra syd primært på Faaborg, Ringe og Årslev. Nørre Lyndelse og Sønder Nærå er det fjerde fokuspunkt. Der bliver dog ikke investeret i nær samme grad i Nørre Lyndelse og Sønder Nærå som i Årslev.
- Vi foreslog at sætte de 20 millioner kroner af i en erkendelse af, at det ikke rigtig giver mening at lave en landsbyanalyse og en helhedsplan for øerne, hvis der ikke følger nogle penge med, så man kan føre nogle af ideerne ud i livet, siger Kristian Nielsen.
På trods af den erkendelse lykkedes det ikke at finde 20 millioner kroner til udvikling i oplandet ved efterårets budgetforhandlinger.
Også Konservative og Lokallisten har efterlyst større fokus på udvikling i de mindre bysamfund.
- To tredjedele af befolkningen bor uden for de nævnte større byer, og disse mange skatteborgere har et berettiget krav på at få deres ret beskedne ønsker opfyldt i langt højere grad, end det er tilfældet nu, skrev Søren Clemmensen, spidskandidat for Konservative i et læserbrev i Fyens Stiftstidende i marts.
Samme budskab fra formand for Lokallisten Egon Hansen:
- Husk nu udvikling også i landsbyer. Det er ikke i orden at samle aktiviteterne i de større byer. Faaborg-Midtfyns geografiske størrelse gør, at vi skal satse mere bredt og udvikle aktive lokalsamfund, skrev han i kølvandet på toilethistorien i et læsebrev i Fyens Stiftstidende.
Besparelser på ældreområdet
Budgettet er altid en rettesnor for, hvad politikerne i en kommune vil prioritere. Nogle gange af lyst – andre gange af nød, når indtægterne ikke rækker til at dække udgifterne.
Sådan en situation har kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune også været ude i, da de i september skulle vedtage budgettet for de kommende år.
Det har blandt andet betydet, at politikerne har sparet på ældreområdet. Den såkaldte klippekortsordning, hvor plejehjemsbeboere kunne bruge en halv times omsorg om ugen på aktiviteter, er sparet væk- Det samme er tilfældet med en såkaldt ensomhedspulje på en halv million om året, der var lavet for netop at bekæmpe ensomhed hos ældre.
Og det møder kritik fra blandt andet Ældresagen.
- Jeg fatter ikke, de gør det, og jeg synes, det er uartigt. De sparer så lidt, men skaber så meget ensomhed, siger Hartvig Fritzen, der er formand for Ældresagen i Faaborg.
Politikkerne lægger i budgettet op til, at frivillige skal spille en større rolle i bekæmpelsen af de ældres ensomhed. Men den mulighed eksisterer ikke, lyder kritikken.
- Vi kæmper jo en kamp for at få frivillige til det, vi gerne vil lave. Men det kan vi ikke skaffe. Markedet for frivillige er tømt, fortæller Hartvig Fritzen.
Mindre gratis rengøring
Dette efterår luftede borgmester Hans Stavnsager også muligheden for, at ældre ikke automatisk skal have gratis rengøring. Han mener, at ældre, som har råd, selv skal betale.
Til Fyens Stiftstidende pegede Hans Stavnsager på presset på de offentlige ressourcer på grund af det stærkt stigende antal ældre de kommende år.
- Samtidig vil antallet af pensionister med gode arbejdsmarkedspensioner stige, og derfor mener jeg, at vi skal have en dialog om, om det ikke er rimeligt, at de fleste ældre selv betaler for at få gjort rent. Det er ikke noget, vi skal indføre i morgen, men vi skal have startet debatten, sagde Hans Stavnsager til Fyens Stiftstidende.
“Vi må og skal sikre, at den enkelte borger får dækket deres velfærd, om de så har tjent meget eller lidt. Alle har lige ret til velfærd”
For at den model får gang på jord, skal Folketinget i sving med en lovændring. Ikke desto mindre har Stavnsagers syndspunkt skabt stor debat.
Både konservative og Radikale Venstre har været på barrikaderne.
- Det handler om simpel medmenneskelighed, det offentlige og borgerne imellem. Vi må og skal sikre, at den enkelte borger får dækket deres velfærd, om de så har tjent meget eller lidt. Alle har lige ret til velfærd, skrev kandidat for radikale Venstre Markus Valentin Nielsen.
Søren Clemmensen er uenig med borgmesteren, fordi det i hans optik er uretfærdigt:
- Hvis man har tjent godt, mens man var på arbejdsmarkedet, har man betalt mere i skat til både kommune og stat end dem, der har haft lavere indtægter, skrev Søren Clemmensen i et læserbrev.
Her kan du møde dine kandidater på den politiske markedsplads, overvære og deltage i de politiske debatter, få smagsprøver hos dine lokale fødevareproducenter og synge fællessang med din yndlingspolitiker.
Dato: 2. november
Tidspunkt: Klokken 16.00 til 20.00.
Adresse: Tulipbygningen, Værftsvej 8, 5600 Faaborg
Det er naturligvis gratis at deltage, og du kan også finde begivenheden på Facebook.
De fynske unge sætter dagsordenen, når politikerne skal debattere grønne tiltag, bedre offentlig transport og større fokus på mental sundhed.
Vært: Emilie Foxil.
Deltagere: Hans Stavnsager, Socialdemokratiet, Søren Hansen, Radikale Venstre, Søren Clemmesen, Konservative, Gert Poul Christensen, Nye Borgerlige, Lea Haahr, SF, Brynjar Örn Hafsteinsson, Kristendemokraterne, Ole Pedersen, Lokallisten FMK, Susan Radojevic, Vi lokale demokrater, Anne Møllegaard Mortensen, DF, Kristian NIelsen, Venstre, Ann-Britt Hauken, De lokalnationale, Kirsten Lundgaard, Enhedslisten.
Borgmesterduel: 17.15-17.45
Kommunens borgmesterkandidater mødes i direkte duel. Her skal kandidaterne debattere emner, som de går til valg på, og tomme løfter, bluff og blålys afsløres her.
Vært: Ane Johansen (Jysk Fynske Medier)
Deltagere: Hans Stavnsager, Socialdemokratiet, Kristian Nielsen, Venstre.
Borgerdebat: 18.45-20.00
Det er fynboerne, der sætter dagsordenen, når vi udfordrer kommunens spidskandidater på, hvad de kan blive enige om for at løse borgernes problemer. Værter: Jakob Risbro (TV2 Fyn) og Linea Marie Andersen (Jysk Fynske Medier).
Værter: Jakob Risbro (TV2 Fyn) og Palle Søby (Jysk Fynske Medier).
Deltagere: Hans Stavnsager, Socialdemokratiet, Søren Hansen, Radikale Venstre, Søren Clemmesen, Konservative, Gert Poul Christensen, Nye Borgerlige, Lea Haahr, SF, Brynjar Örn Hafsteinsson, Kristendemokraterne, Ole Pedersen, Lokallisten FMK, Susan Radojevic, Vi lokale demokrater, Anne Møllegaard Mortensen, DF, Kristian NIelsen, Venstre, Ann-Britt Hauken, De lokalnationale, Kirsten Lundgaard, Enhedslisten.
Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.
Vært: Torsten Cilleborg
Deltagere: Søren Hansen, Radikale Venstre, Lea Haahr, SF.
Fællessang: 17-17.15
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Maria Retoft Pedersen
Musiker: Kåre Linnebjerg
Deltagere: Heide Munk, Lokallisten, “Barndommens Land”, Anna Mette Skov Borring, Radikale Venstre, “Gi’ os lyset tilbage”.
Ring om kap: 17.15-17.45
To politikere dyster om, hvem der hurtigst kan finde svarene på en række spørgsmål om kommunen. Internettet er bandlyst, og de må kun tage deres telefonbog i brug.
Fællessang: 18-18.15
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Maria Retoft Pedersen
Musiker: Kåre Linnebjerg
Deltagere: Jack Odgaard, Dansk Folkeparti, “Det kønneste land”, Tanja Kromann, Socialdemokratiet, “Du kom med alt det der var dig”. Broen til Als på 15 minutter: 18.15-18.30.
Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.
Vært: Bent Warncke
Deltagere: Vibeke Schaffilizsky, Konservative, Søren Kristensen, Venstre.
Fællessang: 18.30-18.45
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Maria Retoft Pedersen
Musiker: Kåre Linnebjerg
Deltagere: Vicky Lorenzen, SF, “Indianer”, Thomas Ingemansen, Konservative, “Den danske sang er en ung blond pige”. Den ultrasvære quiz: 19-19.30.
Er du mere til quiz end valgdebat? Test din lokale paratviden mod to politikere, venner og familie.
Deltagere:
Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
7-9-13: 17.15-18.00
Mød de ukendte kandidater, som står langt nede på listen. Dem du ellers aldrig møder på tv eller i avisen. Hvad står de for? Og er de mon heldige nok til at blive valgt ind? Vær med, når vært Rikke Mathiassen interviewer og tester deres held.
Ølkassen 18.05-18.45
Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
Lav kastanjedyr
Farvelæg en tegning
Valgfolkefesterne er for alle kommunens borgere. Også de små. I børnehjørnet kan børnene give sig i kast med at dekorere og designe kandidaternes valgplakater, tegne og lege.
Deltagere: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Lokallisten FMK, SF, Dansk Folkeparti, Vi Lokale Demokrater, Nye Borgerlige, Det Konservative, Venstre
Her kan I få en snak om de emner, som ligger dig på sinde, og du kan udfordre dine repræsentanter i byrådet og kommunalbestyrelsen, inden de skal kæmpe for din stemme på valgdagen.
- Fyns Amts Avis
- Den Fynske Redaktion / TV 2 Fyn
Valgfolkefesten er et festligt politisk arrangement, og derfor skal der også være lidt vådt til ganen. Og når du så alligevel er i baren, har du mulighed for at sludre med kommunens kandidater, som i løbet af valgfolkefesten er gæstebartendere og skænker dine drikkevarer.
De fynske råvarer er helt i top. Smag selv! Kig forbi de lokale fødevareproducenter og smag på de lækre sager, som du selvfølgelig kan købe med hjem.
Deltagere:
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her