Energipriser på himmelflugt: Nu har Kristoffer slukket for varmen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kristoffer Filskov bruger kun gasfyret på badeværelset. Resten klarer husets brændeovn. Og mange gør angiveligt som ham. Brændeleverandører melder om massiv efterspørgsel.
- Jeg har sagt til ungerne, at hvis de fryser, så må de tage en ekstra trøje på.
17 gode råd til at undgå rekordhøje elregninger
Hvis du kan sætte opvaskemaskinen i gang efter klokken 21 og vaskemaskinen i gang tidligt om morgenen, er du godt på vej til at undgå en ekstra regning på flere tusinde kroner.
Jo, jo, du kan selvfølgelig altid slukke lyset derhjemme eller spise hos vennerne, men hvis du vil spare på elforbruget, kan du sagtens leve uden at gå på kompromis med hverdagsluksus.
2021 har budt på rekordhøje elpriser, og det fortsætter i 2022. Elregningen ventes at stige med flere tusinde kroner - afhængig af hvordan du bor, og hvordan du varmer hjemmet op.
Ifølge Energi Fyn er priserne på elektricitet rekordhøje på grund af manglende blæst og nedbør i Norge og Sverige, som sender elektricitet via kabler til Danmark.
Elpriserne er næsten ti gange højere end for et år siden.
TV 2 Fyn har derfor samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
Artiklen blev oprindeligt udgivet 5. januar.
17 gode råde til at spare på elregningen
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Omkring jul modtager Kristoffer Filskov fra Ryslinge en gasregning på 3.500 kroner. Og det var mere, end han vil være med til.
Derfor varmer parcelhusets gasfyr nu kun badeværelset op. Resten klarer stuens brændeovn.
- Vi har slukket for varmen. Naturgaspriserne stiger. Det hele stiger. For os er det et spørgsmål om at have råd til både at have varme på og til at leve som familie, siger Kristoffer Filskov, der bor i parcelhuset i Ryslinge sammen med sin kone og tre børn.
Så nu står husets brændeovn for husets varme.
Ekstraregning for gas, el og olie-kunder
- El, gas og olieprisernes himmelflugt betyder ifølge beregninger fra klima- energi- og forsyningsministeriet ekstraregninger på henholdsvis 7.000 for oliefyr 12.000 for de der har varmepumpe og 20.000 for gasfyrs-ejere i denne fyringssæson.
- Det er dog de hårdest ramte husstande. Isoleringsgrad, husstørrelse og antal medlemmer i husstanden spiller ind.
- Se hele ministeriets beregning her.
Mangel på brænde
Og der er angiveligt flere forbrugere, der tænker som Kristoffer Filskov.
Ved Faaborg driver Ditlev godsejer Ditlev Berner 600 hektar skov. Og selvom det meste af træet afsættes til byggematerialer og flis, så oplever han også øget efterspørgsel på regulært brænde.
- Ja, der kommer flere henvendelser fra folk, der gerne vil købe brænde til brændeovnen. De forsøger at holde varmeregningen nede ved at supplere med brændeovnen, siger Ditlev Berner.
Odenses børn skal tidligt prøve kræfter som fysikere
I et nyt projekt skal Odense Kommunes ansatte i dagplejere, vuggestuer og børnehave eksperimentere med naturvidenskab i børnehøjde.
Vidste du, at hvis man blander natron og husholdningseddike, så danner man en såkaldt brusevulkan?
Dagplejer Jeanette Findholm i Odense har været i køkkenskuffen. Hun har fundet almindelige ingredienser frem til et bestemt formål. For selskabets små hoveder skal prøve kræfter med deres føle-, lugte-, og synssans.
- Det er en helt almindelig sanseleg. Det handler om, at jeg som primær omsorgsperson sammen med børnene undersøger den verden, som vi befinder os i, siger Jeanette Findholm.
For i forbindelse med et nyt projekt skal Odense Kommunes 8.700 børn i alderen nul til seks år lege og eksperimentere mere med naturvidenskab i deres hverdag.
Og der er også tydelig begejstring at spore i de små øjne, da brusevulkanen går i udbrud.
- Der er jo ikke tale om, at jeg børnene faktisk skal lære kemi og fysik som nul til to-årig. Min fornemste opgave er at være rollemodel og understøtte med ord og begreber, som vi på sigt håber, vil plante nogle små frø hos børnene, siger dagplejer Jeanette Findholm.
Hvad, hvorfor og hvordan?
Med udgangspunkt i børns nysgerrighed skal alle Odenses ansatte i kommunale dagplejere, pædagoger og pædagogmedhjælpere blive efteruddannet i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Novo Nordisk Fonden har bevilget næsten seks millioner kroner til Odense Kommune i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Her kan simple ting som bagepulver, eddike eller kartoffelmel være en måde, hvor pædagogerne kan lære børn at stifte bekendtskab med naturvidenskaben i dagligdagen.
- Der er jo kemi i alt, vi bruger i hverdagen, og det er en del af dannelsen i at blive et menneske at vide noget om det. For hvad er det for nogle ting, som vi omgiver os med, spørger Morten Rask Petersen, der er forskningsleder på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Det gælder for børnene i den alder om at opleve små naturvidenskabelige fænomener og ikke mindst få de allerførste små erfaringer med det, uddyber forskningslederen.
- Når vi taler dagstilbud, så er det for at give nogle rammer for, hvordan børnene møder de her naturvidenskabelige fænomener og faktisk får nogle erfaringer med dem, siger Morten Rask Petersen.
Frem til 2025 vil der så blive forsket i, hvordan den legende tilgang til naturvidenskab vil påvirke børnene. Derefter vil resultaterne fra Odense blive gjort tilgængeligt for resten af landet og udlandet.
Gå naturvidenskabens vej
Ifølge Børne- og ungerådmanden i Odense Kommune er det vigtigt, at de odenseanske børn får oplevet naturvidenskaben helt fra barnsben..
- Vi vil gerne have, at børnene i Odense får en naturvidenskabelig dannelse - og uddannelse. Men i første omgang dannelse fordi det bare er vigtigt for at være menneske i en moderne verden, siger Susanne Crawley, der er børne og ungerådmand, Radikale Venstre, i Odense Kommune.
Som en del af dagtilbudsloven er naturvidenskab også kaldet "science" blevet en del af den pædagogiske læreplan hos hele landets dagtilbud.
TV 2 Fyn har talt med en række store leverandører af brænde. De melder om massiv efterspørgsel. Flere beretter også om prisstigninger på mellem 30 og 40 procent.
Og for at gøre ondt værre har de samtidig svært ved at få nok brænde hjem. Det skyldes blandt andet problemer med leverancer fra Ukraine, hvor meget brænde kommer fra.
Brændeovne upopulære hos myndighederne
- I september indgik et flertal i folketinget en aftale, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at forbyde ældre brændeovne i afgrænsede byzoner.
- Ældre brændeovne udleder ifølge aftalen fem gange så mange partikler som nye brændeovne.
- Se hele aftalen her.
I Ryslinge er forsyningsproblemet helt konkret.
- Vores normale brændeleverandør kunne ikke levere, så vi har købt træbriketter i stedet. Det er ikke lige så godt som rigtigt brænde, men billigere. Og til at få fat i, siger Kristoffer Filskov.
Men har du tænkt over, at sådan en brændeovn også kan udgøre en sundhedsriciko på grund af røgpartikler?
- Ja, det har jeg. Men lige nu gælder det faktisk for mig om, at vi har et hus, der er varmet nogenlunde op. Og så må vi tage det andet bagefter.
Flere køber brændeovn
Men sundhedsrisiko og brændemangel har angiveligt ikke givet os mindre lyst til den levende ild.
- Vi sælger mere, end vi plejer at gøre. Det er masse-ovne syd for grænsen og pejseindsatser herhjemme og i Skandinavien, siger Lars Borch, administrerende direktør i Lotus Heating Systems A/S.
Efterspørgslen på brændeovne er eksploderet hos brændeovnsproducenten i Langeskov.
- Vi sælger til hele Europa, og vi har oplevet en kraftig stigning på samtlige af vores eksportmarkeder. Faktisk tocifrede vækstrater, siger Lars Borch.
Og direktøren er ikke i tvivl om årsagen:
- Siden corona startede, hvor folk har været meget hjemme i deres private hjem, så har de fundet ud af, at det er rart at have en brændeovn. Men efterspørgslen efter vores brændeovne er steget endnu kraftigere i forbindelse med specielt gaspriserne stigning. Det kan vi tydeligt mærke, siger Lars Borch.
Venstre vil sætte skub i byggeri af Nyborg Slot med lovforslag
Venstre har lavet et beslutningsforslag til en anlægslov, der skal få byggeriet af Nyborg Slot-udvidelsen igangsat igen. De håber på et flertal i Folketinget.
"Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt at udarbejde en anlægslov, der gør en realisering af projektet vedrørende Nyborg Slot mulig."
Det skriver Venstre i et beslutningsforslag til Folketinget, hvori de håber at få udvidelsen af Nyborg Slot til at blive en realitet igen.
- Lige nu er man stort set færdig med at renovere slottet indvendigt, og så er det nærmest grotesk, at ingen publikummer kan komme ind, siger det fynske folketingsmedlem for Venstre Erling Bonnesen.
Forslaget er fremsat med partifællerne Stén Knuth, Hans Chr. Schmidt, Jan E. Jørgensen og Jane Heitmann.
En lang proces
Siden 2010 har har Nyborg Kommune med en række interessenter og fonde arbejdet på en renovering af kongeborgen, men undervejs er projektet stødt på flere udfordringer, der har bremset tidsplanen.
Senest i december 2020 blev projektet sat på hold, da et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet sagde nej til en dispensation af Museumsloven. Et bredt flertal i Folketinget har siden indgået en aftale om at stemme for en revision af museumsloven, så projektet alligevel kan realiseres.
Tidsplan for Nyborg Slot udvidelse
2011: Idéen opstod
2013: Forundersøgelser går i gang finansieret af Realdania og A.P. Møller Fonden.
2015: Finansiering af restaurerings- og byggeprojektet på plads.
2016: Vinder af arkitektkonkurrencen.
2016-2018: Udarbejdelse af projektet.
2017: Prospekt formidlingsprojektet i samarbejde med Moesgaard Museum.
2017-2018: Lokalplaner, borgermøder og nabomøder.
2018-2019: Projektering af formidlingsprojektet.
2018-2020: Restaurering af Kongefløjen og Vagttårnet.
2019-2020: Restaurering af Torvet.
2019-2022: Nybyggeri på Slotsholmen.
2020: Byggeri afbrydes efter medhold til klager
2020-2023: Formidlingsprojektet - udbud, produktion og installering af udstillingerne.
2023: Åbning af det nye Nyborg Slot.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Kulturministeriets tidsplan fastslår, at det vil tage fire år, og at man i så fald kan komme videre med byggeriet fra januar 2026. Og det vil Venstre ikke vente på.
- Det er helt grotesk, at det skal stå stille i fire år. Det skal bare sættes i gang, siger Erling Bonnesen.
Håber på flertal
Venstre bakker op om en ajourføring af Museumsloven, men der vil være en betydelig procesrisiko forbundet med revisionen.
Derfor fastholder partiet, at en anlægslov vil være det bedste for Nyborg Slot. I beslutningsforslaget skriver de:
"Venstre finder det vigtigt, at projektet Nyborg Slot kan gennemføres hurtigst muligt i respekt for de mange lokale interessenter, borgerne i Nyborg og besøgende fra nær og fjern, der vil sætte pris på, at slottets historie kan blive formidlet på en vedkommende og attraktiv måde for besøgende."
Nu håber partiet at de kan opnå et flertal i Folketinget.
- Kan vi få flertal, så skal Regeringen lave en anlægslov, som kan få projektet sat i gang. Lovprocessen vil vi nok kunne lave før sommerferien, og anlægsloven vil samtidig kunne sikre, at projektet kan undgå en række komplikationer og yderligere forsinkelser, påpeger Erling Bonnesen og tilføjer:
- Nu fremsætter vi forslaget, får det sendt til behandling og derefter debat i salen. Det hele er med henblik på, at Nyborg Slot skal laves færdigt hurtigst muligt, så besøgende kan komme indenfor.
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her