Udsigten til at kunne nyde sit otium sammen med ligesindede i seniorfællesskabets store fællesrum året rundt, fik for halvanden år siden 90-årig Arne Bang Petersen til at flytte fra sit hus på Amager og flytte til Tekstil Gangen på Rugårdsvej i Odense.

Men i stedet for at nyde kaffen med andre seniorer i det store fællesrum, må Arne Bang Petersen nu drikke kaffen alene i sin lejlighed.

- Der var en dag, hvor jeg stod derude og snakkede med Ole i ti minutter. Da jeg kom ind, var jeg simpelthen iskold gennem marv og ben, siger Arne Bang Petersen.

- Når vi ikke kan være sammen derude, så kan vi jo heller ikke lave nogen fællesskaber. Jeg mener, at vi er blevet snydt.

Heller ikke Helle Lund, der flyttede ind for tre måneder siden, er tilfreds.

- Jeg er dybt skuffet over Probus (udlejningselskabet, red.). Jeg føler mig lidt bondefanget. Alle deres prospekter og hjemmesider fortæller om det sociale liv, så man kan man sidde i Tekstil Gangen og hygge sig. Det kan man bare ikke, siger hun.

”Lunt og behageligt”

Seniorfællesskabet Tekstil Gangen ligger i de lokaler, der tidligere husede virksomheden Nordisk Tekstil. Den gamle fabriksbygning er blevet ombygget til at rumme 27 seniorboliger, som alle er placeret rundt om et stort, lyst fællesrum på 600 kvadratmeter.

Probus Ejendomme & Investering A/S købte de tidligere fabriksbygninger i 2019, og da den ombyggede fabrikshal stod klar med 27 nye seniorboliger i 2020, var det især det store fællesrum med lounge, orangeri og petanquebane, der blev fremhævet som noget særligt og unikt.

Et af mange opslag fra Probus om fællesrummet:

”I Tekstil Gangens 600 kvadratmeter store fællesområde er der lunt og tørt og fyldt med grønne planter” reklamerede udlejeren blandt andet på Facebook, hvor fællesrummet også blev beskrevet således:

”Lejlighederne er ideelt indrettet til både enlige og par og deler 600 kvadratmeter fællesområde under tag, så det både kan benyttes sommer og vinter”. I et andet opslag stod der, at ”temperaturen i Tekstil Gangens fællesområde er faktisk altid behagelig”, og "når det er rigtigt koldt udenfor til februar , vil du stadig kunne nyde at sidde i fællesområdet og drikke kaffe".

- Det lød jo fantastisk med friareal, der var indrettet med bøger, petanque og lounge område, og ikke mindst mulighed for at få nye naboer og skabe nye netværker tiltalte mig, siger Arne Bang Petersen.

Ole Larsen, der sammen med sin kone flyttede ind i seniorfællesskabet for et år siden, havde ligeledes store forventninger til sin nye unikke bolig.

- Jamen, det var helt klart, vi følte, at vi kunne tage til Mallorca hver dag, siger han.

Som en villavej

Men de 600 kvadratmeter bliver slet ikke opvarmet, og temperaturen om vinteren følger vejrets luner, og ofte er der ikke mere end 6-7 grader i det store rum.

- Lige nu er det som en almindelig villavej, man kommer hjem, og går ind og lukker døren. Jeg havde forventet, at jeg skulle sidde sammen med Arne, Helle og alle de andre, og drikke kaffe, læse avis og spille petanque, siger Ole Larsen.

Kan du ikke forstå, at det er alt for dyrt at varme så stort et rum op?

- Nej, det kan jeg ikke for så skulle det være annonceret fra starten. De gav indtryk af, at det er lunt og dejligt og varmet op, svarer Ole Larsen.

Legeplads og egne p-pladser

Men varmen i fællesrummet er ikke det eneste problem for lejerne. I salgsmaterialet hed det:

”Til boligerne hører parkeringsplads i Tekstilgangens egen parkeringskælder.”

Men virkeligheden er, at p-kælderen ofte er optaget, og at lejerne må holde andre steder, mener beboerne.

- Vi kan parkere vores biler rundt omkring ejendommen, men ingen af os har fået egne parkeringspladser i kælderen, som vi blev lovet, siger Ole Larsen.

Beboerne er også utilfredse med, at de ikke har fået udendørsarealer, som der stod i salgsmaterialet.

I prospektet til kommende lejere stod der:

”Har du lyst til frisk luft, byder Tekstilgangens omgivelser dig velkommen udenfor. I de grønne udendørsarealer er der solsenge, bord-bænkesæt og en legeplads til dine børnebørn.”

Men indtil videre er der hverken fælles udendørsarealer eller legeplads.

- De hæver den fulde husleje hver måned, men vi får ikke den fulde vare retur. Det gælder både fællesrum, parkering og udenomsarealer og andre småting. Så er vi da blevet snydt, siger 90-årige Arne Bang Petersen.

- Det har aldrig været tanken

Ole Larsen har nu klaget til Huslejenævnet i Odense Kommune for at få den boligstandard de blev lovet, da de flyttede ind. Men det kan tage op til 12 måneder før Huslejenævnet kommer med en afgørelse i sagen.

Hos Probus Ejendomme og Investering er man forundret og uenig i lejernes klager og kritik.

- Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse, siger Henrik Gorm Nielsen, der er administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering A/S.

- Når vi skriver, at fællesrummet kan bruges både vinter og sommer, er det korrekt. Det er et udeområde, hvor der vil være mere behageligt end udenfor, men det kan være nødvendigt at have en bluse eller jakke på i vintermånederne, lyder forklaringen fra direktøren, der siger, at de fleste beboere har forståelse for, at fællesrummet ikke er opvarmet, og at Probus har modtaget mange positive tilkendegivelser fra lejerne.

Varmekanoner

Da beboerne første gang klagede over den manglende varme i fællesrummet, anerkendte ejendomsadministrator Jørgen Høegh Andersen fra Probus Ejendomme & Investering problemet, og indkøbte derfor en række varmekanoner til opvarmning af de 600 kvadratmeter.

Varmekanonerne er dog aldrig blevet taget i brug.

Direktøren anerkender heller ikke, at lejerne blev lovet p-pladser i Tekstil Gangens p-kælder, selvom det fremgår af salgsmaterialet.

- Alle beboere har adgang til en p-plads i området, og det er det, der står i lejekontrakten, men der er ikke reserverede pladser. Alle beboere på grundejerforeningens område har adgang til alle parkeringspladserne, og det er ”først til mølle”. Når der i brochuren henvises til ”parkeringskælder” er det de overdækkende parkeringspladser, selvom de ret beset er placeret i niveau med det øvrige terræn, forklarer Henrik Gorm Nielsen.

TV2 Fyn har modtaget lister med fejl og mangler fra fire lejemål, og ifølge beboerne, vi har talt med, bakker ti lejere op om kritikken af Probus. 

Fremover bliver behandlingen af gravide med diabetes endnu bedre.

De danske Steno-centre med Odense i front har nemlig fået 25 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til at forske i gravide med diabetes, der tidligere blev kaldt sukkersyge, og deres børn.

Og det er de glade for hos Steno Diabetes Center Odense.

- Jamen, det betyder fantastisk meget for hele området.

- Vi arbejder sammen om det her forskningsområde med folk fra Rigshospitalet og Aarhus og Aalborg og nu også Region Sjælland i det her nye projekt, og det er simpelthen en håndsrækning vi glæder os meget over, siger Dorte Møller Jensen, der er klinisk professor og overlæge ved centeret.

De mange millioner kroner skal blandt andet gå til at oprette et nyt register med resultaterne af den forskning, som diabetescentrene kommer til at foretage de næste år.

Stor risiko for komplikationer

Dorte Møller Jensen fortæller, at man tilbage i 1990’erne havde et lignende register, som gav rigtig meget viden. Sidenhen er der dog kommet ny teknologi, pumper og censorer, samtidig med at andelen af overvægtige er steget, og derfor er der grundlag for nye undersøgelser.

- Vi skal følge resultaterne i nogle registre på lang sigt, fordi vi ved, at der er en øget risiko for, at børnene får overvægt og diabetes og hjertekarsygdomme. Den bedring i behandlingen i graviditeten skulle meget gerne også afspejle sig i, hvordan det ser ud på længere sigt både for barnet og moderen, fortæller overlægen.

Det er ikke kun den gravide diabetiker og barnet, der skal indgå i registeret. Som noget nyt vil diabetescentrene også lave undersøgelser på faderen og partneren til den gravide, for at finde ud af, hvordan den samlede familie påvirkes.

Udover ny viden vil forskningen også få betydning for behandlingen af gravide diabetikere, og det er ifølge Dorte Møller Jensen positivt.

Risikoen for svangerskabsforgiftning, misdannelser, overvægt og andre komplikationer er nemlig markant forøget, når man er gravid og har diabetes, og det bliver forbygget, når man optimerer behandlingen.

Derfor er de 25 millioner kroner heller ikke for stort et beløb, selvom det kan lyde af mange penge i almindelige danskeres ører.

- Det er mange penge samlet set, men vi er mange, der skal have glæde af dem. De bliver fordelt på de fem lokationer, og der skal komme rigtig meget ud af det, siger overlæge og klinisk professor Dorte Møller Jensen.

Hun lover, at pengene nok skal blive brugt.

- Det er alt afgørende. Vi ville aldrig haft mulighed for at gøre det her, hvis ikke vi havde fået de her fondsmidler.

Sådan siger Anne Sandgaard. Hun er leder af Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn, og her forventer man at hjælpe 67 unge til at komme ud af ensomhed og alenehed.

Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn har fået tildelt 1,2 millioner kroner fra TrygFondens regionale råd i Syddanmark.

Pengene falder altså på et tørt, som også var beskrevet i ansøgningen, som bar overskriften "En tryg vej ind i fællesskabet".

- De unge har i perioden med corona blandt andet oplevet meget alenehed/ensomhed, og det vil vi rigtig gerne hjælpe dem med at komme ud af ved at bygge broer til foreningslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune, siger Anne Sandgaard.

Økonomien er en bremse

TrygFondens donation giver mulighed for over to år blandt andet at dedikere en medarbejder til opgaven og hjælpe de unge med at få betalt kontingent i en forening, hvis ikke de selv har en økonomi til det.

- Det er noget, der nogle gange kan bremse en ung i at komme ud i et foreningsliv. Det kan være en fodboldklub, men det kan også være noget socialt, der gør, at de ikke har økonomien til det, forklarer Anne Sandgaard.

Projektet med at hjælpe unge ud af ensomhed/alenehed kan kun lade sig gøre ved hjælp af donationen. Der er ikke økonomi til projektet i de normale budgetter, som dækker den daglige drift, uddyber Anne Sandgaard.

Svært at tage kontakt

Og donationen er et tiltrængt tilskud for at hjælpe de unge, fortæller projektleder Christina Bülow.

- Vi har haft nogle unge-grupper i frivilligcenteret, hvor vi har oplevet, at de unge har meget brug for individuel sparring. Derfor opstod idéen om, at kunne vi gøre noget mere, hvor vi kunne hjælpe dem ud i foreningslivet.

- Mange af de unge, vi møder, synes, at det er svært at tage kontakt til en forening, tage kontakt til nogen, de ikke kender eller møde op første gang. Der er mange barrierer i den her proces, og derfor vil vi i projektet kunne uddanne nogle frivillige, der simpelthen tager folk i hånden og hjælper dem ind i foreningerne, forklarer Christina Bülow.

Samtidig skal der arbejdes med foreningerne, og hjælpe dem med at tænke anderledes og nyt, så de bedre kan tage imod unge, der står uden for fællesskabet.

- Der sidder rigtig mange unge, som har har det svært. Især efter coronanedlukningen er deres problemer blevet forværret.

- De unge bliver væk fra de almindelige foreninger, så derfor er der et stort behov for at få trukket dem med ind i fællesskaberne igen, så vi på lang sigt sørger for, at de unge ikke bliver for isoleret og ensomme, siger Christina Bülow og tilføjer, at hun også håber, at projektet kan udmønte sig i en metode, som også er bæredygtig efterfølgende.

Christina Bülow vurderer, at der sidder flere end de 67 unge, som man håber at kunne hjælpe.

Projektet "En tryg vej ind i fællesskabet" skal løbe et par år og er målrettet de 18- til 30-årige.