Energipriser på himmelflugt: Nu har Kristoffer slukket for varmen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kristoffer Filskov bruger kun gasfyret på badeværelset. Resten klarer husets brændeovn. Og mange gør angiveligt som ham. Brændeleverandører melder om massiv efterspørgsel.
- Jeg har sagt til ungerne, at hvis de fryser, så må de tage en ekstra trøje på.
17 gode råd til at undgå rekordhøje elregninger
Hvis du kan sætte opvaskemaskinen i gang efter klokken 21 og vaskemaskinen i gang tidligt om morgenen, er du godt på vej til at undgå en ekstra regning på flere tusinde kroner.
Jo, jo, du kan selvfølgelig altid slukke lyset derhjemme eller spise hos vennerne, men hvis du vil spare på elforbruget, kan du sagtens leve uden at gå på kompromis med hverdagsluksus.
2021 har budt på rekordhøje elpriser, og det fortsætter i 2022. Elregningen ventes at stige med flere tusinde kroner - afhængig af hvordan du bor, og hvordan du varmer hjemmet op.
Ifølge Energi Fyn er priserne på elektricitet rekordhøje på grund af manglende blæst og nedbør i Norge og Sverige, som sender elektricitet via kabler til Danmark.
Elpriserne er næsten ti gange højere end for et år siden.
TV 2 Fyn har derfor samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
Artiklen blev oprindeligt udgivet 5. januar.
17 gode råde til at spare på elregningen
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Omkring jul modtager Kristoffer Filskov fra Ryslinge en gasregning på 3.500 kroner. Og det var mere, end han vil være med til.
Derfor varmer parcelhusets gasfyr nu kun badeværelset op. Resten klarer stuens brændeovn.
“Jeg har sagt til ungerne, at hvis de fryser, så må de tage en ekstra trøje på”
- Vi har slukket for varmen. Naturgaspriserne stiger. Det hele stiger. For os er det et spørgsmål om at have råd til både at have varme på og til at leve som familie, siger Kristoffer Filskov, der bor i parcelhuset i Ryslinge sammen med sin kone og tre børn.
Så nu står husets brændeovn for husets varme.
Ekstraregning for gas, el og olie-kunder
- El, gas og olieprisernes himmelflugt betyder ifølge beregninger fra klima- energi- og forsyningsministeriet ekstraregninger på henholdsvis 7.000 for oliefyr 12.000 for de der har varmepumpe og 20.000 for gasfyrs-ejere i denne fyringssæson.
- Det er dog de hårdest ramte husstande. Isoleringsgrad, husstørrelse og antal medlemmer i husstanden spiller ind.
- Se hele ministeriets beregning her.
Mangel på brænde
Og der er angiveligt flere forbrugere, der tænker som Kristoffer Filskov.
Ved Faaborg driver Ditlev godsejer Ditlev Berner 600 hektar skov. Og selvom det meste af træet afsættes til byggematerialer og flis, så oplever han også øget efterspørgsel på regulært brænde.
- Ja, der kommer flere henvendelser fra folk, der gerne vil købe brænde til brændeovnen. De forsøger at holde varmeregningen nede ved at supplere med brændeovnen, siger Ditlev Berner.
Odenses børn skal tidligt prøve kræfter som fysikere
I et nyt projekt skal Odense Kommunes ansatte i dagplejere, vuggestuer og børnehave eksperimentere med naturvidenskab i børnehøjde.
Vidste du, at hvis man blander natron og husholdningseddike, så danner man en såkaldt brusevulkan?
Dagplejer Jeanette Findholm i Odense har været i køkkenskuffen. Hun har fundet almindelige ingredienser frem til et bestemt formål. For selskabets små hoveder skal prøve kræfter med deres føle-, lugte-, og synssans.
- Det er en helt almindelig sanseleg. Det handler om, at jeg som primær omsorgsperson sammen med børnene undersøger den verden, som vi befinder os i, siger Jeanette Findholm.
For i forbindelse med et nyt projekt skal Odense Kommunes 8.700 børn i alderen nul til seks år lege og eksperimentere mere med naturvidenskab i deres hverdag.
Og der er også tydelig begejstring at spore i de små øjne, da brusevulkanen går i udbrud.
- Der er jo ikke tale om, at jeg børnene faktisk skal lære kemi og fysik som nul til to-årig. Min fornemste opgave er at være rollemodel og understøtte med ord og begreber, som vi på sigt håber, vil plante nogle små frø hos børnene, siger dagplejer Jeanette Findholm.
“Når vi taler dagstilbud, så er det for at give nogle rammer for, hvordan børnene møder de her naturvidenskabelige fænomener og faktisk får nogle erfaringer med dem”
Hvad, hvorfor og hvordan?
Med udgangspunkt i børns nysgerrighed skal alle Odenses ansatte i kommunale dagplejere, pædagoger og pædagogmedhjælpere blive efteruddannet i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Novo Nordisk Fonden har bevilget næsten seks millioner kroner til Odense Kommune i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Her kan simple ting som bagepulver, eddike eller kartoffelmel være en måde, hvor pædagogerne kan lære børn at stifte bekendtskab med naturvidenskaben i dagligdagen.
- Der er jo kemi i alt, vi bruger i hverdagen, og det er en del af dannelsen i at blive et menneske at vide noget om det. For hvad er det for nogle ting, som vi omgiver os med, spørger Morten Rask Petersen, der er forskningsleder på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Det gælder for børnene i den alder om at opleve små naturvidenskabelige fænomener og ikke mindst få de allerførste små erfaringer med det, uddyber forskningslederen.
- Når vi taler dagstilbud, så er det for at give nogle rammer for, hvordan børnene møder de her naturvidenskabelige fænomener og faktisk får nogle erfaringer med dem, siger Morten Rask Petersen.
“Vi vil gerne have, at børnene i Odense får en naturvidenskabelig dannelse - og uddannelse. Men i første omgang dannelse fordi det bare er vigtigt for at være menneske i en moderne verden”
Frem til 2025 vil der så blive forsket i, hvordan den legende tilgang til naturvidenskab vil påvirke børnene. Derefter vil resultaterne fra Odense blive gjort tilgængeligt for resten af landet og udlandet.
Gå naturvidenskabens vej
Ifølge Børne- og ungerådmanden i Odense Kommune er det vigtigt, at de odenseanske børn får oplevet naturvidenskaben helt fra barnsben..
- Vi vil gerne have, at børnene i Odense får en naturvidenskabelig dannelse - og uddannelse. Men i første omgang dannelse fordi det bare er vigtigt for at være menneske i en moderne verden, siger Susanne Crawley, der er børne og ungerådmand, Radikale Venstre, i Odense Kommune.
Som en del af dagtilbudsloven er naturvidenskab også kaldet "science" blevet en del af den pædagogiske læreplan hos hele landets dagtilbud.
TV 2 Fyn har talt med en række store leverandører af brænde. De melder om massiv efterspørgsel. Flere beretter også om prisstigninger på mellem 30 og 40 procent.
Og for at gøre ondt værre har de samtidig svært ved at få nok brænde hjem. Det skyldes blandt andet problemer med leverancer fra Ukraine, hvor meget brænde kommer fra.
Brændeovne upopulære hos myndighederne
- I september indgik et flertal i folketinget en aftale, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at forbyde ældre brændeovne i afgrænsede byzoner.
- Ældre brændeovne udleder ifølge aftalen fem gange så mange partikler som nye brændeovne.
- Se hele aftalen her.
I Ryslinge er forsyningsproblemet helt konkret.
- Vores normale brændeleverandør kunne ikke levere, så vi har købt træbriketter i stedet. Det er ikke lige så godt som rigtigt brænde, men billigere. Og til at få fat i, siger Kristoffer Filskov.
Men har du tænkt over, at sådan en brændeovn også kan udgøre en sundhedsriciko på grund af røgpartikler?
- Ja, det har jeg. Men lige nu gælder det faktisk for mig om, at vi har et hus, der er varmet nogenlunde op. Og så må vi tage det andet bagefter.
Flere køber brændeovn
Men sundhedsrisiko og brændemangel har angiveligt ikke givet os mindre lyst til den levende ild.
- Vi sælger mere, end vi plejer at gøre. Det er masse-ovne syd for grænsen og pejseindsatser herhjemme og i Skandinavien, siger Lars Borch, administrerende direktør i Lotus Heating Systems A/S.
“Efterspørgslen efter vores brændeovne er steget endnu kraftigere i forbindelse med specielt gaspriserne stigning. Det kan vi tydeligt mærke”
Efterspørgslen på brændeovne er eksploderet hos brændeovnsproducenten i Langeskov.
- Vi sælger til hele Europa, og vi har oplevet en kraftig stigning på samtlige af vores eksportmarkeder. Faktisk tocifrede vækstrater, siger Lars Borch.
Og direktøren er ikke i tvivl om årsagen:
- Siden corona startede, hvor folk har været meget hjemme i deres private hjem, så har de fundet ud af, at det er rart at have en brændeovn. Men efterspørgslen efter vores brændeovne er steget endnu kraftigere i forbindelse med specielt gaspriserne stigning. Det kan vi tydeligt mærke, siger Lars Borch.
Venstre vil sætte skub i byggeri af Nyborg Slot med lovforslag
Venstre har lavet et beslutningsforslag til en anlægslov, der skal få byggeriet af Nyborg Slot-udvidelsen igangsat igen. De håber på et flertal i Folketinget.
"Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt at udarbejde en anlægslov, der gør en realisering af projektet vedrørende Nyborg Slot mulig."
Det skriver Venstre i et beslutningsforslag til Folketinget, hvori de håber at få udvidelsen af Nyborg Slot til at blive en realitet igen.
- Lige nu er man stort set færdig med at renovere slottet indvendigt, og så er det nærmest grotesk, at ingen publikummer kan komme ind, siger det fynske folketingsmedlem for Venstre Erling Bonnesen.
Forslaget er fremsat med partifællerne Stén Knuth, Hans Chr. Schmidt, Jan E. Jørgensen og Jane Heitmann.
En lang proces
Siden 2010 har har Nyborg Kommune med en række interessenter og fonde arbejdet på en renovering af kongeborgen, men undervejs er projektet stødt på flere udfordringer, der har bremset tidsplanen.
“Det er helt grotesk, at det skal stå stille i fire år. Det skal bare sættes i gang”
Senest i december 2020 blev projektet sat på hold, da et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet sagde nej til en dispensation af Museumsloven. Et bredt flertal i Folketinget har siden indgået en aftale om at stemme for en revision af museumsloven, så projektet alligevel kan realiseres.
Tidsplan for Nyborg Slot udvidelse
2011: Idéen opstod
2013: Forundersøgelser går i gang finansieret af Realdania og A.P. Møller Fonden.
2015: Finansiering af restaurerings- og byggeprojektet på plads.
2016: Vinder af arkitektkonkurrencen.
2016-2018: Udarbejdelse af projektet.
2017: Prospekt formidlingsprojektet i samarbejde med Moesgaard Museum.
2017-2018: Lokalplaner, borgermøder og nabomøder.
2018-2019: Projektering af formidlingsprojektet.
2018-2020: Restaurering af Kongefløjen og Vagttårnet.
2019-2020: Restaurering af Torvet.
2019-2022: Nybyggeri på Slotsholmen.
2020: Byggeri afbrydes efter medhold til klager
2020-2023: Formidlingsprojektet - udbud, produktion og installering af udstillingerne.
2023: Åbning af det nye Nyborg Slot.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Kulturministeriets tidsplan fastslår, at det vil tage fire år, og at man i så fald kan komme videre med byggeriet fra januar 2026. Og det vil Venstre ikke vente på.
- Det er helt grotesk, at det skal stå stille i fire år. Det skal bare sættes i gang, siger Erling Bonnesen.
Håber på flertal
Venstre bakker op om en ajourføring af Museumsloven, men der vil være en betydelig procesrisiko forbundet med revisionen.
Derfor fastholder partiet, at en anlægslov vil være det bedste for Nyborg Slot. I beslutningsforslaget skriver de:
"Venstre finder det vigtigt, at projektet Nyborg Slot kan gennemføres hurtigst muligt i respekt for de mange lokale interessenter, borgerne i Nyborg og besøgende fra nær og fjern, der vil sætte pris på, at slottets historie kan blive formidlet på en vedkommende og attraktiv måde for besøgende."
Nu håber partiet at de kan opnå et flertal i Folketinget.
- Kan vi få flertal, så skal Regeringen lave en anlægslov, som kan få projektet sat i gang. Lovprocessen vil vi nok kunne lave før sommerferien, og anlægsloven vil samtidig kunne sikre, at projektet kan undgå en række komplikationer og yderligere forsinkelser, påpeger Erling Bonnesen og tilføjer:
- Nu fremsætter vi forslaget, får det sendt til behandling og derefter debat i salen. Det hele er med henblik på, at Nyborg Slot skal laves færdigt hurtigst muligt, så besøgende kan komme indenfor.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her