Færge uden kaptajn: Danmarks første autonome færge bliver produceret på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En færge på el og uden kaptajn kan være fremtiden. På Tuco Yacht Værft i Faaborg bygger de nemlig Danmarks første.
O' Captain, my captain. Sådan lyder ordene ikke i fremtiden på de forskellige færger. I hvert fald ikke, hvis man kigger mod Tuco Yacht Værft i Faaborg. De er nemlig i fuld gang med at bygge Danmarks første eldrevne og førerløse færge.
Bager hæver priser på bagerbrød på grund af dyre elregninger
På Fyn og resten af landet er elpriserne lige nu på himmelflugt. Og det gør det dyrt at drive bagerforretning, fortæller indehaver af Rises Brød i Odense.
Hos Rises Brød i Odense bliver kunderne mødt af et skilt inde ved butikkens disk.
- Kære kunde. Vi ser os nødsaget til at hæve vores priser.
For bager Marie-Louise Hvidberg også kendt som "Rise" er nødt til at hæve priserne på hendes brød og kager i sine tre bagerforretninger.
På Fyn og resten af landet er elpriserne lige nu på himmelflugt, og de tårnhøje elpriser forventes fortsat at stige frem mod slutningen af 2022.
- Det gør ondt
Og disse voldsomme stigninger gør det heller ikke ligefrem billigere at være bager.
- Det gør ondt at skulle sætte priserne op, men vi bliver også nødt til at sige, at vi har et ansvar for vores arbejdsplads, og vi skal derfor have lønninger til dagen og vejen, siger Marie-Louise Hvidberg, der er indehaver af Rises Brød.
I de tre butikker rundt i Odense har de derfor stillet et skilt frem for at give kunden en forklaring på prisstigningerne på spandauere og rugbrød.
- Vi forklarer kunderne, hvad vi har gjort, og hvorfor vi har gjort det, fortæller Marie- Louise Hvidberg.
- Og det synes jeg faktisk, at kunderne har taget fornuftigt imod.
Det er blandt andet markante prisstigninger fra forretningens leverandører på blandt andet råvarer, el og serviceydelser.
Det gælder også heriblandt stigende omkostninger på transport og emballage.
- Vi fortæller ligesom, hvad der er steget af udgifter, og at vi ikke selv har mulighed for at absorbere den enorme prisstigning, der er kommet, siger Marie-Louise Hvidberg.
Rugbrød sluger strøm
Eksempelvis skal et rugbrød bage i ovnen i over en time. Det betyder derfor, at sådan et bagerbrød "sluger" meget strøm, uddyber Marie Louise Hvidberg.
- Kunderne er derfor nødt til at give et nap med at hjælpe os med at komme igennem det her.
Marie-Louise fortæller, at prisstigningerne blot er midlertidige. Hun har derfor i sinde at lade priserne på bagerbrød falde igen, når udsigterne til elpriserne gør det samme, siger hun og fortsætter:
- Det skal jo også være ret og rimeligt.
Konceptet er enkelt. En færge, der sejler med en teknologi, som gør, at en fører er ligegyldig. Der er dog en vigtig sikkerhedsperson tilknyttet.
- Så sidder der en inde på et havnekontor og overvåger det, der foregår på video, og er klar til at bryde ind, hvis ikke tingene fungerer, sådan lyder det fra direktør på Tuco Yacht Værft Jonas Pedersen
En fleksibel løsning
På den maritime uddannelsesinstitution Simac i Svendborg tester og simulerer Danmarks Tekniske Universitet (DTU) den teknologi, som skal bruges på de førerløse færger, og professor ved DTU Mogens Blanke tror, et vigtigt element for færgerne er fleksibilitet.
- Man skal have mindre både, der er fleksible, dels rute, men også fleksible tidspunkter man kan rejse på. Altså en slags vandtaxa, hvor man kan tage sin færgeapp og bestille færgen til afgang.
De førerløse færger skal sejle som Fjordbus i Nordjylland, men Tuco-direktør Jonas Pedersen ser det ikke som en umulighed, at færgerne kommer til Fyn
- Jeg tror sagtens, at vi kan lave det sådan, at der er en båd, der sejler til eksempelvis Avernakø eller Lyø uden on-board besætning. Det kan vi godt have inden for ganske få år.
Svær begyndelse: Borgerservice hjælper med Mit-id
Nem-id er blevet til Mit-id. Overgangen kan være svær for mange, men det prøver Borgerservice i Assens at hjælpe med.
Meget begyndelse kan være svær, og når man skal bevæge sig fra et nøglekort til en app, så kan det skabe problemer.
Assens' borgerservice har modtaget mange henvendelser fra borgere, der gerne vil have hjælp til at skifte fra Nem-id til Mit-id, sådan er meldingen fra Karen Ørbech, der er afdelingsleder i Borgerservice i Assens.
- Danskerne skal overgå fra Nem-id til Mit-id. Det sker ved, man får besked i e-Boks fra sin bank, og de fleste kan selv gøre det, men der er en gruppe borgere der har svært ved det, og den gruppe tilbyder vi hjælp i borgerservice.
Mange henvendelser
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen, så er grunden til, at vi skal overgå til Mit-id, fordi den nye app lever op til nye standarder for sikkerhed. Det bliver med andre ord sværere at fuske med den nye nøgleapp.
Det betyder også farvel til den velkendte nøglekort, og det skaber problemer for nogle borgere, og Assens' borgerservice har kunnet mærke efterspørgslen for hjælp, og derfor er der også udvidet for muligheden for hjælp ifølge Karen Ørbech.
- Vi har hjulpet det seneste stykke tid, hvor man har kunne bestille tid, og vi kan se, at rigtig mange har haft interesse. Derfor vælger vi også at gøre det de næste tre onsdage for at få hjulpet nogle borgere over på Mit-id.
Faktisk var interessen så stor, at ventetiden før den forlænget åbningstid var flere uger.
- Vi har haft tidbestilling, og der kunne vi se, at den næste ledige tid var om 14 dage, så derfor har vi udvidet åbningstiderne, fordi interessen var stor.
Udvidet åbningstid fortsætter
Karen Ørbech har en fornemmelse, at de borgere, der modtager hjælpen, tager godt imod den, fordi den er så lavpraktisk.
- Borgerne har deres telefon med, og vi hjælper dem til at komme over på den nye løsning.
- Det er min oplevelse, at folk tager rigtig godt imod tilbuddet. Vi kunne jo se, at der var stor tilslutning, fortsætter hun.
Den udvidet åbningstid, hvor man kan få hjælp til mit-id er udvidet til at vare de næste tre onsdage fra klokken 10 til 14.30. Man får en tid ved at ringe til borgerservice og bede om en tid.
Der er nogle forskellige godkendelser og regler, der skal vedtages på nationalt niveau, men borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Stavnsager (S) ser også de førerløse færger som en mulighed.
- Jeg er sikker på, vi en dag når dertil. Ligesom vi en dag får selvkørende biler. Den teknologi gør nok, at man også får selvsejlende færger. Det bliver nok ikke en erstatning, men mere et supplement, som giver noget fleksibilitet til dem, der bor på ørene, spår borgmesteren.
Færgen, som Tuco Yacht Værft lige nu bygger, skal sejle på Limfjorden senere i år. Først med fører, og senere skal den styres med computer.