Gaderæs eksploderet: - Et markant problem på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Særligt i Ringe er der sket en voldsom stigning i antallet af anmeldelser om gaderæs. Hverken politiet eller kommunen mener, at vejbump på strækningen vil løse problemet.
I løbet af foråret og sommeren har der været problemer med hvinende dæk og brølende motorer, når der køres ulovligt gaderæs i industriområdet i Ringe og andre steder på Fyn.
Gaderæs gør borgere utrygge: Føler ikke, at politiet lytter
I Ringe-området bliver der kørt ræs i weekenderne. Det har Peter Birkelund oplevet det sidste års tid, men når han ringer til politiet, føler han sig ikke hørt.
Med hvinende dæk og brølende motorer kommer to biler ræsende side om side direkte mod Peter Birkelund. I sidste øjeblik trækker de ind i deres egen vejbane.
Situationen har Peter Birklund oplevet flere gange det seneste år i industriområdet i Ringe, når han er på arbejde i hjemmeplejen. Ifølge ham er der tale om en gruppe unge mennesker, der mødes i weekenderne og kører ræs.
- Jeg er utryg, meget utryg, også fordi jeg har mine kolleger at tænke på - vi risikerer liv og lemmer, når vi kører der. Det kan godt være, at det er et industrikvarter, men der bor stadig folk her, og de kan komme til skade, siger han.
Episoderne har fået den 28-årige social- og sundhedsassistent til gentagende gange at kontakte politiet. Han har dog ikke følt, at der er nogen hjælp at komme efter, lyder det.
- Oftest bliver jeg spist af med, at de sender nogle ud ved lejlighed, eller at de ikke har ressourcer til at komme forbi. Jeg ønsker, at man bliver taget seriøst som borger, når man ringer til politiet om noget så alvorligt som det her, siger han.
Ræs flere steder
Det ærger Peter Birklund, at politiet ikke har sat en stopper for gaderæset. For det påvirker ikke kun borgerne i industrikvarteret, mener social- og sundhedsassistenten.
- Jeg synes, det er stort problem, også fordi at det ikke blot er noget, som sker her i industrikvarteret. Når jeg kører rundt i Ringe-området, så ser jeg, at de kører og varmer op, og jeg har borgere, der fortæller mig, at nu kan de høre, at de begynder at køre igen. Så det er jo et generelt problem, som der er i området, siger Peter Birklund.
Politiet er dog ofte til stede i industrikvarteret, mener Anders Brahe, leder af færdselsafdelingen i Fyns Politi.
- Vi er meget opmærksomme på den her udfordring og har ved samtlige lejligheder, hvor der har været anmeldelser, haft patruljer derude, siger han.
Tages meget alvorligt
Lederen af færdselsafdelingen fortæller, at gaderæs er et område, der bliver taget alvorligt, men at politiet ikke kan stå på hvert gadehjørne.
- Når vi får de her henvendelser, som der har været flere af også fra andre end den pågældende borger, rykker vi ud, og det har vi været ved mange lejligheder, siger han.
Med sine mange opkald har Peter Birklund da også gjort det helt rigtige, fortæller Anders Brahe.
- Han skal blive ved med at tippe politiet, siger han.
Politilederen opfordrer alle, der oplever gaderæs eller anden form for vanvidskørsel til at kontakte politiet på 114.
Peter Birkelund håber, at gaderæset snart bliver stoppet helt.
- Jeg ønsker, politiet tager sig af det og kommer ud nogle weekender i træk, så dem, der kører ræs, finder ud af, at man er opmærksom på dem, siger han.
Der er tale om et stigende problem. Ifølge Fyns Politi er antallet af anmeldelser mangedoblet i 2021.
- Det er et markant problem på Fyn lige p.t. Vi har haft en lang række anmeldelser hen over forår og sommer, og det er flere, end vi har set tidligere, siger Anders Brahe, der er fungerende politikommissær og leder i operativ færdsel og ATK i Fyns Politi.
Er vejbump løsningen?
Selv om de fleste af anmeldelserne har koncentreret sig om Ringe, har der tidligere været kørt en del gaderæs i Langeskov. Opsætningen af vejbump på strækningen i Langeskov har dog haft en betydning.
- Geografisk har det rykket sig fra Langeskov til Ringe, hvor der er markant flest anmeldelser, fortæller Anders Brahe.
“Det er et markant problem på Fyn lige p.t. Vi har haft en lang række anmeldelser hen over forår og sommer”
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man løser problemet med gaderæs ved at sætte vejbump op på lige strækninger på Fyn.
- Lige så længe der er biler på gaden, vil der også være gaderæs. Vi skal følge udviklingen, og vi skal være tæt på borgerne og de personer, som kører gaderæs, og vi skal vejlede dem. I sidste ende er vi også nødt til at sigte dem for de forhold, der skal sigtes for, siger politikommissæren.
Hvad kan politiet stille op med gaderæs?
- Det, vi ønsker, når vi kører ud til disse gaderæs, er at få kigget på, om køretøjerne er lovlige, og om folk har papirerne og registreringerne i orden på deres køretøjer. Det har de i mange tilfælde ikke, og så er det, at vi skal sanktionere det og se på, hvad vi så kan gøre for, at synshaller og køretøjer bliver aktiveret i den forstand, forklarer Anders Brahe.
Kommunen: Fordele og ulemper ved vejbump
Selv om Kerteminde Kommune har sat vejbump op på gaderæsramte strækninger i Langeskov, er der umiddelbart ingen tilsvarende planer i Ringe.
- Hvis vi sætter vejbump op, kan man i hvert fald ikke køre gaderæs lige der, men der er fordele og ulemper ved vejbump, siger Jonas Egeberg Olsen, der er teamleder i Vej og Trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune.
“Hvis vi sætter vejbump op, kan man i hvert fald ikke køre gaderæs lige der, men der er fordele og ulemper ved vejbump”
- Vi laver altid en helhedsmæssig vurdering, inden vi sætter vejbump op, for vi skal også tage hensyn til de gener, det giver for de andre, der færdes i andre tidsrum. Hvis der laves vejbump eller andet, kan det være, at de kører på en anden vej umiddelbart efter, forklarer han.
Rød startlinje tegnet på asfalten
Bor man i et område med meget gaderæs, skal man tage fat i kommunen for at finde en løsning på problemet.
- Vil man have et vejbump eller andet trafiksikkerhedsløsning, er det os, man skal tage fat i. Hvis man ringer ind, kan man ikke forvente, at der er et vejbump ugen efter. Det kræver en politisk beslutning om, hvor der skal prioriteres vejbump eller anden trafiksikkerhed, hvilket kan have lange udsigter i forhold til et aktuelt problem som dette, siger Jonas Egeberg Olsen.
På Kielbergvej i Ringe er der på asfalten tydelige spor fra biler, der for nylig har kørt med høj fart på strækningen. Der er sågar tegnet en rød startlinje, så man kan se, hvor gaderæset præcist har foregået.
Ifølge Jonas Egeberg Olsen har kommunen mulighed for at fjerne streger, der er tegnet i asfalten, men det vil ikke forhindre gaderæs i byen.
- Uanset hvad den er lavet af, kan den fjernes. Problematikken er, at der er nogen, der kører ræs, og selv om vi fjerner startlinjen i dag, kan de bare tegne en ny, siger han.
Gaderæs er vanvidskørsel
I 2021 har der i hele landet været stor fokus fra politiets side på vanvidskørsel, hvor bilister bliver fanget med alt for høje hastigheder på motorveje, landeveje og i byerne. Gaderæs defineres også som vanvidskørsel, forsikrer Fyns Politi, der tager de mange anmeldelser i området alvorligt.
- Lige så snart man starter med at køre om kap - uanset hastighed - så er det kap- og væddeløbskørsel, og det er noget, vi kigger meget strengt på, forsikrer Anders Brahe.
700 tilskuere: Lovligt gaderæs i Odense
Motor-entusiaster havde lørdag aften mulighed for at give den ekstra gas til lovligt gaderæs på Stat-ene-vej i Tietgenbyen i Odense.
På Stat-ene-vej i Tietgensbyen i Odense kunne folk med benzin i blodet lørdag aften lovligt sætte foden ekstra hårdt og ekstra længe på speederen uden at frygte politiet. Det var første gang i år, at der blev arrangeret lovligt gaderæs i Odense.
- Jeg har altid været interesseret i fart og biler, og jeg vil gerne støtte op om det lovlige gaderæs, fortæller 21-årig Kewen Kian fra Odense, der er en af deltagerne Han havde glædet sig til at speede af sted til dagens ræs.
Det er organisationen Racedays.dk, som i samarbejde med Odense Kommune og Fyns Politi, har arrangeret det lovlige gaderæs.
- Det handler om, at der er et behov både fra Odense Kommune, politiet og streetrace-miljøet til at få en alternativ metode i forhold til det ulovlige gaderæs, der er, fortæller Mathias Mose Olesen, som er medieansvarlig hos racedays.dk.
Det er første gang i år, at der blev afholdt lovligt ræs i Odense, som motorglade unge kan fyre den af på. Odense Kommune har i første omgang givet tilladelse til denne ene omgang af lovligt gaderæs i byen. Men hvis tingene går efter planen, kan det føre til i alt fire omgange med lovlige ræs i byen.
Men der er også nogle, der synes, at det eneste rigtige streetrace, det er, når man kører ulovligt. Det er 'katten-efter-mussen', de mangler, siger Mathias Mose Olesen til TV 2/Fyn.
Modstand fra det ulovlige gaderace-miljø
Racedays.dk har ifølge deres hjemmeside i over 10 år arbejdet for at udbredde det lovelige gaderæs i danmark.
Vi synes selv, at vi arbejder som pionerer for at opnå dette mål, samt med at hjælpe andre i landet med både godkendelser og rådgivning til at kunne afholde lovligt streetrace – nemt og enkelt, skriver de på deres hjemmeside.
Men det er ikke alle, der er tilfredse med racedays.dk's ihærdige forsøg på at udrydde det ulovlige ræs til fordel for det lovlige.
- Vi møder noget modstand i miljøet, men ellers er folk generelt støttende omkring det, siger Mathias Mose Olesen og fortsætter:
- Men der er også nogle, der synes, at det eneste rigtige streetrace, er, når man kører ulovligt. Det er 'katten-efter-mussen'-legen, de mangler, siger Mathias Mose Olesen til TV 2/Fyn.
Ifølge Mathias Mose Olesen kan det for nogle give noget ekstra til oplevelsen og et ekstra sug i maven, når de ved, at politiet muligvis kan være efter dem.
Lovligt gaderæs skal erstatte det ulovlige alternativ
Der er særlige regler for, hvem der kan være med i det lovlige gaderæs. Hele arrangementet starter derfor med teknisk kontrol af de biler, der skal være med i ræset.
Men selvom det lovlige gaderæs i denne omgang har været en succes, er det ikke sikkert, at det kan gentages. Ifølge Mathias Mose Olese har Odense Kommune nemlig lagt det forbehold, at miljøet skal reagere positivt på det lovlige arrangement, ellers vil det blive nedlagt igen.
- Nu giver kommunen og politiet en håndsrækning, hvis der er opbakning, så får man mod på, at man kan få en mere permanent løsning, siger Mathias Mose Olesen.
For at det lovlige gaderæs kan fortsætte, kræver det fra Odense Kommune og politiets side, at det ulovlige ræs stoppes.
Ifølge Mathias Mose Olesen vil dog kræve, at der bliver mulighed for lovlig gaderæs flere gange om året med jævne mellemrum, før det kan erstatte det ulovlige gaderæs.
Nu giver kommunen og politet en håndsrækning, hvis der er opbakning, så får man mod på, at man kan få en mere permanent løsning.
Bilrøg og fart tiltrækker stort publikum
Det var dog ikke kun dem bag rattet, der havde set frem til dagen. Til en blanding af lyden af tunede biler, benzinlugt og tykt bilos, der fylder luften er Anne-Sofie Chemnitz Nielsen med for at støtte sin veninde, der er med til dagens ræs:
- Det er meget spændende. Det er første gang, jeg er her, og her er helt bestemt en rigtig god stemning, lyder det fra den unge pige.
Men hun er ikke den eneste, der har vist interesse for arrangementet. Udover racerkørerne er der også mødt omkring 700 tilskuere op. De vil gerne overvære ræset og få et sug i maven, når bilerne med fuld fart flyver forbi dem for at nå hurtigst i mål.
Deltagerprisen lyder på 100 kroner for en regristreret bil og en fører. Men hvis man som publikum gerne vil mærke suset og stemningen til en aften spækket med ræs og hurtige biler, så koster det 50 kroner for indgangsbilletten.
- Jeg skal være med næste år, siger Kewen Kian, der i år deltog for 2. gang med sin sorte Honda, der i den grad kunne støje og få opmærksomhed.
Til forskel for det ulovlige gaderæs også kendt som 'Striben', er der under dette gaderæs både hyret sammariter og læger, der er til stede under gaderæset. Det er et af kravene for, at arrangementet overhovedet kan afholdes på lovligvis.
Færdselspolitiet fra Fyn var også til stede under ræset for at vise, at de støtter op om det lovlige event.
Faktaboks: Lovligt Streetrace i Odense
Stat-ene-vej i Odense er Danmarks tredje permanente streetracebane. Banen er 201 meter med 300 meter til nedbremsning.
For at være med i ræset har racedays.dk opsat nogle særlige regler, der skal overholdes.
Reglerne består blandt andet af nedenstående:
- Føreren skal have gyldigt kørekort, være ædru og ikke påvirket af medicin eller euforiserende stoffer
- Styrthjelm skal være godkendt og anvendes inden indgang til startområde.
- Al kørsel skal foregå med sikkerhedssele.
- Dækafbrænding eller stillestående brænder medfører øjeblikkelig bortvisning.
- Min. 2 punkt sele.
Kilde: www.racedays.dk
Se videoklip fra det lovlige gaderæs her
Selv om det som udgangspunkt er ulovligt at køre om kap i biler, findes der også lovlige gaderæs. Det kræver dog tilladelse fra Fyns Politi og kommunen og har tidligere fundet sted på Stat-Ene-Vej i Odense.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.