Gaderæs eksploderet: - Et markant problem på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Særligt i Ringe er der sket en voldsom stigning i antallet af anmeldelser om gaderæs. Hverken politiet eller kommunen mener, at vejbump på strækningen vil løse problemet.
I løbet af foråret og sommeren har der været problemer med hvinende dæk og brølende motorer, når der køres ulovligt gaderæs i industriområdet i Ringe og andre steder på Fyn.
Gaderæs gør borgere utrygge: Føler ikke, at politiet lytter
I Ringe-området bliver der kørt ræs i weekenderne. Det har Peter Birkelund oplevet det sidste års tid, men når han ringer til politiet, føler han sig ikke hørt.
Med hvinende dæk og brølende motorer kommer to biler ræsende side om side direkte mod Peter Birkelund. I sidste øjeblik trækker de ind i deres egen vejbane.
Situationen har Peter Birklund oplevet flere gange det seneste år i industriområdet i Ringe, når han er på arbejde i hjemmeplejen. Ifølge ham er der tale om en gruppe unge mennesker, der mødes i weekenderne og kører ræs.
- Jeg er utryg, meget utryg, også fordi jeg har mine kolleger at tænke på - vi risikerer liv og lemmer, når vi kører der. Det kan godt være, at det er et industrikvarter, men der bor stadig folk her, og de kan komme til skade, siger han.
Episoderne har fået den 28-årige social- og sundhedsassistent til gentagende gange at kontakte politiet. Han har dog ikke følt, at der er nogen hjælp at komme efter, lyder det.
- Oftest bliver jeg spist af med, at de sender nogle ud ved lejlighed, eller at de ikke har ressourcer til at komme forbi. Jeg ønsker, at man bliver taget seriøst som borger, når man ringer til politiet om noget så alvorligt som det her, siger han.
Ræs flere steder
Det ærger Peter Birklund, at politiet ikke har sat en stopper for gaderæset. For det påvirker ikke kun borgerne i industrikvarteret, mener social- og sundhedsassistenten.
- Jeg synes, det er stort problem, også fordi at det ikke blot er noget, som sker her i industrikvarteret. Når jeg kører rundt i Ringe-området, så ser jeg, at de kører og varmer op, og jeg har borgere, der fortæller mig, at nu kan de høre, at de begynder at køre igen. Så det er jo et generelt problem, som der er i området, siger Peter Birklund.
Politiet er dog ofte til stede i industrikvarteret, mener Anders Brahe, leder af færdselsafdelingen i Fyns Politi.
- Vi er meget opmærksomme på den her udfordring og har ved samtlige lejligheder, hvor der har været anmeldelser, haft patruljer derude, siger han.
Tages meget alvorligt
Lederen af færdselsafdelingen fortæller, at gaderæs er et område, der bliver taget alvorligt, men at politiet ikke kan stå på hvert gadehjørne.
- Når vi får de her henvendelser, som der har været flere af også fra andre end den pågældende borger, rykker vi ud, og det har vi været ved mange lejligheder, siger han.
Med sine mange opkald har Peter Birklund da også gjort det helt rigtige, fortæller Anders Brahe.
- Han skal blive ved med at tippe politiet, siger han.
Politilederen opfordrer alle, der oplever gaderæs eller anden form for vanvidskørsel til at kontakte politiet på 114.
Peter Birkelund håber, at gaderæset snart bliver stoppet helt.
- Jeg ønsker, politiet tager sig af det og kommer ud nogle weekender i træk, så dem, der kører ræs, finder ud af, at man er opmærksom på dem, siger han.
Der er tale om et stigende problem. Ifølge Fyns Politi er antallet af anmeldelser mangedoblet i 2021.
- Det er et markant problem på Fyn lige p.t. Vi har haft en lang række anmeldelser hen over forår og sommer, og det er flere, end vi har set tidligere, siger Anders Brahe, der er fungerende politikommissær og leder i operativ færdsel og ATK i Fyns Politi.
Er vejbump løsningen?
Selv om de fleste af anmeldelserne har koncentreret sig om Ringe, har der tidligere været kørt en del gaderæs i Langeskov. Opsætningen af vejbump på strækningen i Langeskov har dog haft en betydning.
- Geografisk har det rykket sig fra Langeskov til Ringe, hvor der er markant flest anmeldelser, fortæller Anders Brahe.
“Det er et markant problem på Fyn lige p.t. Vi har haft en lang række anmeldelser hen over forår og sommer”
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man løser problemet med gaderæs ved at sætte vejbump op på lige strækninger på Fyn.
- Lige så længe der er biler på gaden, vil der også være gaderæs. Vi skal følge udviklingen, og vi skal være tæt på borgerne og de personer, som kører gaderæs, og vi skal vejlede dem. I sidste ende er vi også nødt til at sigte dem for de forhold, der skal sigtes for, siger politikommissæren.
Hvad kan politiet stille op med gaderæs?
- Det, vi ønsker, når vi kører ud til disse gaderæs, er at få kigget på, om køretøjerne er lovlige, og om folk har papirerne og registreringerne i orden på deres køretøjer. Det har de i mange tilfælde ikke, og så er det, at vi skal sanktionere det og se på, hvad vi så kan gøre for, at synshaller og køretøjer bliver aktiveret i den forstand, forklarer Anders Brahe.
Kommunen: Fordele og ulemper ved vejbump
Selv om Kerteminde Kommune har sat vejbump op på gaderæsramte strækninger i Langeskov, er der umiddelbart ingen tilsvarende planer i Ringe.
- Hvis vi sætter vejbump op, kan man i hvert fald ikke køre gaderæs lige der, men der er fordele og ulemper ved vejbump, siger Jonas Egeberg Olsen, der er teamleder i Vej og Trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune.
“Hvis vi sætter vejbump op, kan man i hvert fald ikke køre gaderæs lige der, men der er fordele og ulemper ved vejbump”
- Vi laver altid en helhedsmæssig vurdering, inden vi sætter vejbump op, for vi skal også tage hensyn til de gener, det giver for de andre, der færdes i andre tidsrum. Hvis der laves vejbump eller andet, kan det være, at de kører på en anden vej umiddelbart efter, forklarer han.
Rød startlinje tegnet på asfalten
Bor man i et område med meget gaderæs, skal man tage fat i kommunen for at finde en løsning på problemet.
- Vil man have et vejbump eller andet trafiksikkerhedsløsning, er det os, man skal tage fat i. Hvis man ringer ind, kan man ikke forvente, at der er et vejbump ugen efter. Det kræver en politisk beslutning om, hvor der skal prioriteres vejbump eller anden trafiksikkerhed, hvilket kan have lange udsigter i forhold til et aktuelt problem som dette, siger Jonas Egeberg Olsen.
På Kielbergvej i Ringe er der på asfalten tydelige spor fra biler, der for nylig har kørt med høj fart på strækningen. Der er sågar tegnet en rød startlinje, så man kan se, hvor gaderæset præcist har foregået.
Ifølge Jonas Egeberg Olsen har kommunen mulighed for at fjerne streger, der er tegnet i asfalten, men det vil ikke forhindre gaderæs i byen.
- Uanset hvad den er lavet af, kan den fjernes. Problematikken er, at der er nogen, der kører ræs, og selv om vi fjerner startlinjen i dag, kan de bare tegne en ny, siger han.
Gaderæs er vanvidskørsel
I 2021 har der i hele landet været stor fokus fra politiets side på vanvidskørsel, hvor bilister bliver fanget med alt for høje hastigheder på motorveje, landeveje og i byerne. Gaderæs defineres også som vanvidskørsel, forsikrer Fyns Politi, der tager de mange anmeldelser i området alvorligt.
- Lige så snart man starter med at køre om kap - uanset hastighed - så er det kap- og væddeløbskørsel, og det er noget, vi kigger meget strengt på, forsikrer Anders Brahe.
700 tilskuere: Lovligt gaderæs i Odense
Motor-entusiaster havde lørdag aften mulighed for at give den ekstra gas til lovligt gaderæs på Stat-ene-vej i Tietgenbyen i Odense.
På Stat-ene-vej i Tietgensbyen i Odense kunne folk med benzin i blodet lørdag aften lovligt sætte foden ekstra hårdt og ekstra længe på speederen uden at frygte politiet. Det var første gang i år, at der blev arrangeret lovligt gaderæs i Odense.
- Jeg har altid været interesseret i fart og biler, og jeg vil gerne støtte op om det lovlige gaderæs, fortæller 21-årig Kewen Kian fra Odense, der er en af deltagerne Han havde glædet sig til at speede af sted til dagens ræs.
Det er organisationen Racedays.dk, som i samarbejde med Odense Kommune og Fyns Politi, har arrangeret det lovlige gaderæs.
- Det handler om, at der er et behov både fra Odense Kommune, politiet og streetrace-miljøet til at få en alternativ metode i forhold til det ulovlige gaderæs, der er, fortæller Mathias Mose Olesen, som er medieansvarlig hos racedays.dk.
Det er første gang i år, at der blev afholdt lovligt ræs i Odense, som motorglade unge kan fyre den af på. Odense Kommune har i første omgang givet tilladelse til denne ene omgang af lovligt gaderæs i byen. Men hvis tingene går efter planen, kan det føre til i alt fire omgange med lovlige ræs i byen.
Men der er også nogle, der synes, at det eneste rigtige streetrace, det er, når man kører ulovligt. Det er 'katten-efter-mussen', de mangler, siger Mathias Mose Olesen til TV 2/Fyn.
Modstand fra det ulovlige gaderace-miljø
Racedays.dk har ifølge deres hjemmeside i over 10 år arbejdet for at udbredde det lovelige gaderæs i danmark.
Vi synes selv, at vi arbejder som pionerer for at opnå dette mål, samt med at hjælpe andre i landet med både godkendelser og rådgivning til at kunne afholde lovligt streetrace – nemt og enkelt, skriver de på deres hjemmeside.
Men det er ikke alle, der er tilfredse med racedays.dk's ihærdige forsøg på at udrydde det ulovlige ræs til fordel for det lovlige.
- Vi møder noget modstand i miljøet, men ellers er folk generelt støttende omkring det, siger Mathias Mose Olesen og fortsætter:
- Men der er også nogle, der synes, at det eneste rigtige streetrace, er, når man kører ulovligt. Det er 'katten-efter-mussen'-legen, de mangler, siger Mathias Mose Olesen til TV 2/Fyn.
Ifølge Mathias Mose Olesen kan det for nogle give noget ekstra til oplevelsen og et ekstra sug i maven, når de ved, at politiet muligvis kan være efter dem.
Lovligt gaderæs skal erstatte det ulovlige alternativ
Der er særlige regler for, hvem der kan være med i det lovlige gaderæs. Hele arrangementet starter derfor med teknisk kontrol af de biler, der skal være med i ræset.
Men selvom det lovlige gaderæs i denne omgang har været en succes, er det ikke sikkert, at det kan gentages. Ifølge Mathias Mose Olese har Odense Kommune nemlig lagt det forbehold, at miljøet skal reagere positivt på det lovlige arrangement, ellers vil det blive nedlagt igen.
- Nu giver kommunen og politiet en håndsrækning, hvis der er opbakning, så får man mod på, at man kan få en mere permanent løsning, siger Mathias Mose Olesen.
For at det lovlige gaderæs kan fortsætte, kræver det fra Odense Kommune og politiets side, at det ulovlige ræs stoppes.
Ifølge Mathias Mose Olesen vil dog kræve, at der bliver mulighed for lovlig gaderæs flere gange om året med jævne mellemrum, før det kan erstatte det ulovlige gaderæs.
Nu giver kommunen og politet en håndsrækning, hvis der er opbakning, så får man mod på, at man kan få en mere permanent løsning.
Bilrøg og fart tiltrækker stort publikum
Det var dog ikke kun dem bag rattet, der havde set frem til dagen. Til en blanding af lyden af tunede biler, benzinlugt og tykt bilos, der fylder luften er Anne-Sofie Chemnitz Nielsen med for at støtte sin veninde, der er med til dagens ræs:
- Det er meget spændende. Det er første gang, jeg er her, og her er helt bestemt en rigtig god stemning, lyder det fra den unge pige.
Men hun er ikke den eneste, der har vist interesse for arrangementet. Udover racerkørerne er der også mødt omkring 700 tilskuere op. De vil gerne overvære ræset og få et sug i maven, når bilerne med fuld fart flyver forbi dem for at nå hurtigst i mål.
Deltagerprisen lyder på 100 kroner for en regristreret bil og en fører. Men hvis man som publikum gerne vil mærke suset og stemningen til en aften spækket med ræs og hurtige biler, så koster det 50 kroner for indgangsbilletten.
- Jeg skal være med næste år, siger Kewen Kian, der i år deltog for 2. gang med sin sorte Honda, der i den grad kunne støje og få opmærksomhed.
Til forskel for det ulovlige gaderæs også kendt som 'Striben', er der under dette gaderæs både hyret sammariter og læger, der er til stede under gaderæset. Det er et af kravene for, at arrangementet overhovedet kan afholdes på lovligvis.
Færdselspolitiet fra Fyn var også til stede under ræset for at vise, at de støtter op om det lovlige event.
Faktaboks: Lovligt Streetrace i Odense
Stat-ene-vej i Odense er Danmarks tredje permanente streetracebane. Banen er 201 meter med 300 meter til nedbremsning.
For at være med i ræset har racedays.dk opsat nogle særlige regler, der skal overholdes.
Reglerne består blandt andet af nedenstående:
- Føreren skal have gyldigt kørekort, være ædru og ikke påvirket af medicin eller euforiserende stoffer
- Styrthjelm skal være godkendt og anvendes inden indgang til startområde.
- Al kørsel skal foregå med sikkerhedssele.
- Dækafbrænding eller stillestående brænder medfører øjeblikkelig bortvisning.
- Min. 2 punkt sele.
Kilde: www.racedays.dk
Se videoklip fra det lovlige gaderæs her
Selv om det som udgangspunkt er ulovligt at køre om kap i biler, findes der også lovlige gaderæs. Det kræver dog tilladelse fra Fyns Politi og kommunen og har tidligere fundet sted på Stat-Ene-Vej i Odense.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her