Hovednavn afsløret: The Smashing Pumpkins kommer til Fyn for første gang
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske musikfestival Heartland får besøg af det amerikanske rockband The Smashing Pumpkins til sommer.
Det amerikanske rockband The Smashing Pumpkins kommer til Fyn 1. juni 2019. Det oplyser bandet.
Koncerten bliver en del af Heartland Festival, der finder sted fra 30. maj til 1. juni på Egeskov Slot ved Kværndrup.
18.000 festede på Heartland: Greven vil have endnu flere
Vært og medarrangør greve Michael Ahlefeldt er begejstret over årets Heartland Festival og ser frem til at endnu flere får mulighed for at komme på Heartland.
Iført stråhat og med et glas isvand i hånden er greve Michael Ahlefeldt på vej rundt på Heartland. Som han er det flere gange om dagen.
- Jeg er vildt glad for det, jeg ser. Her er smilende, kyssende, glade mennesker. Og prøv at se, hvor rent her er. For lidt siden så jeg en mand, der stod og røg. Da han var færdig kiggede han efter et sted at smide skoddet. Så gik han 15 meter hen til en skraldespand og kom af med det, siger ejeren af Egeskov Slot, og dermed vært og medarrangør, greve Michael Ahlefeldt.
Han var glad, da Heartland begyndte med 6.000 gæster. Det samme var han, da 12.000 lagde vejen forbi sidste år. Men hvad med nu? Hvor 14.000 betalende gæster og 4.000 frivillige har brugt og slidt på hans haver og marker.
Plads til 25.000
- Vi laver Heartland i respekt for historien og naturen. Og det er gået rigtig godt. Her er plads til flere. Jeg tror, at vi ender på 25.000 gæster, når vi finder den endelig form, vurderer Michael Ahlefeldt.
Han har da også adskillige hundrede hektar jord lige i nærheden, som Heartland kan vokse på. Med et nik med hovedet peger han mod nord.
- Jeg har også jorden den vej. Så vi har plads nok, smiler han.
Udover at lægge jord til, åbner han også sit private hjem, slottet, for en række af årets kunstnere.
Slottet er frirum
- Den anden aften kom jeg hjem ved totiden om natten. Der sad gæsterne i min dagligstue og nød noget rødvin. Der måtte jeg da lige blive hængende end halvanden time, røber Michael Ahlefeldt.
Slottet agerer dermed frirum for kunstnerne. Ingen andre får adgang til det i de dage festivalen varer. Sådan har det været de to første år, og sådan bliver det også fremadrettet.
- Selv store verdenskunstnere bliver benovede, når det går op for dem, at det er vores private hjem, vi åbner. Så sker der et eller andet, og så bliver det pludselig meget hyggeligt, slår greven fast, inden rundturen mellem boder, telte, scener og 18.000 festivalgæster fortsætter.
Heartland Festival meldte onsdag inden festivalen udsolgt for partout- og fredadgsbilletter.
The Smashing Pumpkins solgte millioner af plader i 1990'erne med album som "Siamese Dream", dobbeltalbummet "Mellon Collie and the Infinite Sadness" og "Adore".
Rocklegenderne huskes bedst for hits som "Today", "Disarm", "1979" og "Ava Adore". Bandet vandt priser ved Grammy Awards for rocksangene "Bullet with Butterfly Wings" og Batman-hittet "The End Is the Beginning Is the End".
Comeback
Bandet gik i opløsning i 2000, men blev gendannet i 2006 og har siden udgivet en række album uden samme kommercielle succes.
Bandet udgiver sit nye album "Shiny and Oh So Bright" fredag. Det er bandets første i 18 år med de tre originale medlemmer - forsanger og guitarist Billy Corgan, trommeslager Jimmy Chamberlin og guitarist James Iha.
The Smashing Pumpkins har siden 1992 spillet adskillige gange i Danmark, men aldrig på Fyn. I 1997 var bandet hovednavn på Roskilde Festival og har desuden spillet i Tivoli i København i 1998 - og i både Cirkusbygningen og Valbyhallen i 2000. Bandets seneste koncert på dansk jord var i 2013.
Partoutbilletter til Heartland Festival koster 1.990 kroner. Solange, Die Antwoord og Lewis Capaldi er også annonceret til Heartland Festival. Der er endnu ikke sat dagsbilletter til salg.