Ingen adgang for kvinder: Bygger en seks meter høj statue på en weekend
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En gruppe mænd i Rudme bygger i weekenden en seks meter høj rytterstatue med støtte fra kommunen. Byggeriet er kun for mænd.
At bygge en stor rytterstatue af bjælker på en mark i Rudme er arbejde for mænd - og kun mænd. Det mener i hvert fald folkene bag projektet.
- Det er utrolig politisk ukorrekt, og jeg elsker det. Det er så dejligt, siger Hans Leonhard, som starter i 1. g efter sommerferien.
De ti faste mænd - og lige så mange deltidshjælpere - har sat sig for at bygge en seks meter høj rytterstatue på 32 timer. Uden at gå hjem undervejs - og uden kvinder.
- Det er mange år siden, vi snakkede i spøg om, at vi skulle have en rytterstatue. Så glemte vi det lidt igen, men nu har vi haft corona, og så tænkte vi, at vi skulle lave et projekt, siger Klaus Søndergaard, som er en af idémændene bag byggeprojektet.
Silje har ventet spændt: Efterskoler klar til coronatryg skolestart
Silje Halberg startede i dag på efterskolen i Oure, og selvom der er coronarestriktioner, får hun ikke et ringere efterskoleår, forsikrer efterskoleforening.
Det er en stor dag for Silje Halberg og hendes familie.
- Jeg tror, det bliver sjovt, siger hun på vej ind på sit nye værelse på efterskolen i Oure.
Her starter hun i dag sammen med 642 andre nye elever, og med så mange nye bekendtskaber er der også nogle regler, der skal overholdes.
- Det er lidt nederen, at der er nogle ting, der er blevet lavet om, men det kan vi jo ikke gøre så meget ved. Det er bare sådan, det er, siger Silje Halberg.
Det bliver et anderledes skoleår. Det oplevede Silje Halberg og familien allerede ved ankomsten, hvor forældrene skulle række alle Silje Halbergs ting ind gennem vinduet i stedet for at gå gennem skolen.
- Det er lidt underligt, at de ikke må komme ind, men sådan er det jo, siger Silje Halberg.
Ikke grundlæggende anderledes
I alt starter cirka 30.000 efterskoleelever i dag til en hverdag, der på grund af coronarestriktionerne bliver lidt anderledes end normalt.
- Skolerne har brugt rigtig meget tid på at sikre sig, at skolestarten kommer til at ske i tryghed i forhold til corona, siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.
Men restriktionerne vil ikke grundlæggende ændre på elevernes oplevelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole, vurderer han.
- At starte på efterskole er jo et bombardement af nye ritualer, rutiner og regler, som man skal indordne sig efter, siger Torben Vind Rasmussen.
- I år bliver coronarestriktionerne en væsentlig del af de regler, som de vil møde. Men det bliver blot en af mange. Så jeg tror, at de vil opleve, at sådan er det at gå på efterskole, og så vil de glæde sig over det.
Eleverne skal ifølge myndighedernes retningslinjer deles op i primærgrupper på højst 25-30 elever.
Eleverne må inden for grupperne være tætte på hinanden - og de skal bo, dele bade- og toiletfaciliteter og spise i disse grupper.
Forskudt møde og ingen besøg
På Ollerup Efterskole glæder forstander Mette Sanggaard Schultz sig til at tage imod de nye elever med en velkomst, der bliver lidt anderledes end normalt.
Den første dag skal eleverne møde forskudt, de må højst have to forældre med - og fællessang bliver der søndag ikke noget af.
Men Mette Sanggaard Schultz fortæller, at skolen har arbejdet med ministeriets retningslinjer for at tilpasse dem til skolens værdier.
- Vi har valgt at gøre det på en måde, så det stemmer overens med, hvad vi gerne vil med det store fællesskab på skolen, siger hun.
Til at begynde med har skolen besluttet, at ingen elever må besøge hinanden på værelserne for at undgå ekskluderende fællesskaber, hvor eleverne sidder på værelser, som kun nogle har adgang til.
- Vi vil gerne bruge restriktionerne til at starte en samtale med eleverne om nogle vigtige emner, som ikke bare handler om corona, men om hvilket fællesskab vi gerne vil skabe sammen, siger forstanderen.
- Selv om der er corona, og nogle af rammerne i hvert fald til en start bliver anderledes, så tænker jeg ikke, at læringen og dannelsen bliver anderledes for årets elever.
Et mandefællesskab
Er det ikke lidt provokerende, at kvinder ikke må være her?
- Nej, det synes jeg er rigtig fint. Der er nogle ting, kvinder vil lave, og der er noget mænd vil lave. Et mandefællesskab er rigtig hyggeligt og har sin kvalitet, siger Klaus Søndergaard.
Det er gratis for mændene at deltage. Materialerne er sponsoreret af lokale virksomheder, og Faaborg-Midtfyn Kommune har støttet byggeriet med 20.000 kroner.
Se video: Delfinen 'Delle' har dræbt et marsvin
Det kendte øresvin i Svendborg Havn, som går under navnet 'Delle', har leget med og dræbt et marsvin for øjnene af flere chokerede tilskuere.
De fleste, der jævnligt opholder sig i og omkring Svendborg Havn, har efterhånden stiftet bekendtskab med delfinen 'Delle'.
Nyheden om delfinen, som retteligt er et øresvin, har endda spredt sig til flere landsdækkende medier og er blevet en regulær turistattraktion for den sydfynske by.
Lørdag morgen fik turisterne og de lokale sig dog en lidt mere voldsom oplevelse, end de måske havde håbet på, da 'Delle' legede med - og dræbte et marsvin - for øjnene af flere tilskuere. En af dem var Dorthe Stenner, som så med fra sit Paddleboard.
- Vi troede, der måske var to, og så blev vi rigtig nysgerrige, men vi blev hurtigt klar over, at det ikke var sådan. Den fik fat og kastede den op i luften flere gange, og til sidst bevægede marsvinet sig ikke mere, siger Dorthe Stenner, som flere gange om ugen er ude på sit paddleboard, og hver gang ser hun 'Delle' i vandet.
Veninderne troede ikke på det
Lørdag morgen var hun ude med to veninder, som i starten ikke troede på, at de var vidner til et marsvine-drab.
-Jeg elsker dem højt, men de er åbenbart blondiner, for de tror ikke på mig, når jeg siger, den er ved at drukne det her marsvin, siger Dorthe Stenner.
Ifølge en seniorforsker ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet, er det helt naturligt, at øresvinet 'leger' med andre dyr på den måde.
- Et øresvin lever af fisk. Men ligesom min kat derhjemme er den nysgerrig, og nogle gange fanger og leger den med andre dyr, og i værste fald kan den slå ihjel. Der er ofte konstateret døde marsvin i kølvandet på delfiner både i Danmark, Tyskland og Skotland, siger Magnus Wahlberg, som er seniorforsker ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Kan slå et menneske bevidstløs
Seniorforskeren understreger, at selvom delfiner ser søde ud, er de også vilde dyr, som endda kan blive temmelig store.
- Et enkelt 'spark' fra et øresvin er nok til at slå et fuldvoksent menneske bevidstløs. Så vidt vi ved, er det ikke observeret, at denne delfinart angriber mennesker. Men man bør huske på, at øresvinet er et rovdyr, som kan veje mere end et halvt ton, siger Magnus Wahlberg i pressemeddelelsen.
Derfor opfordrer Magnus Wahlberg også folk til at passe godt på, når de nærmer sig det kendte øresvin.
- Som med alle vilde dyr skal man altid omgås delfiner med stor respekt og forsigtighed. De er kloge og meget ofte legesyge – men kan, som alle vi andre pattedyr - blive irriterede og i dårligt humør. Og det er svært at læse deres følelser – for en delfin smiler, selv når den er død, siger Magnus Wahlberg i pressemeddelelsen.
Også respekt for hunde
Respekten for det store dyr har Dorthe Stenner allerede - især nu, hvor hun på tætteste hold har oplevet, hvad den kan gøre ved andre dyr.
- Jeg er lidt bange for at komme for tæt på den. Den vejer lige 3-4 gange mere end mig. Jeg tror ikke, den vil være ond ved mig, men den kan jo skubbe mig i vandet, siger Dorthe Stenner og fortsætter:
- Jeg har også respekt for hunde, der knurrer, selvom de ser søde ud.
Færdig klokken fire
Mændene mødtes fredag aften over en omgang ragout for at planlægge byggeriet, som så gik i gang tidligt lørdag morgen.
- Vi arbejdede til klokken fire i nat, og så knaldede vi brikker i fire timer, før vi gik i gang igen. Man er lidt smadret nu, men på den fede måde, siger Klaus Søndergaard.
Statuen er tegnet af den lokale billedhugger Lars Abrahamsen, som også selv deltager i byggeprojektet. Efter planen skal det stå færdigt søndag klokken 16.
- Den skal være færdig klokken fire, og så står den, som den står. Hvis den så vælter, fordi vi mangler noget, så må vi leve med det, siger Klaus Søndergaard.
Mændene har på forhånd vedtaget dette dogme for byggeprocessen.
Dogme:
- Vælger man at deltage, skal man holde sig til dette dogme.
- Kvinder kan ikke deltage.
- Pga. sikkerhed kan små mænd under 7 år heller ikke deltage.
- Man skal tilstræbe at blive på området i alle 32 timer, så man kan ikke bare gå og komme.
- Der må kun bygges i træ, tovværk, skruer, wire og jernbeslag.
- Der må bruges alle mulige værktøjer. Elektriske som benzindrevne.
- Det er tilladt at sove i processen, men ikke et krav.
- Metoden til skabelsen af skulpturen skal være fri og må ikke planlægges før fredag aften.
- Formgivningen styres 100% af Lars Abrahamsen.
- Det filmede materiale skal godkendes af hver enkelt deltager før det må bruges.
- Et hemmeligholdt dokument vil søndag kl. 16.00 blive frigivet.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted mellem 2018 og 2020. Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Når vi ser på sammenlignelige sager i både det offentlige og det private, har de ofte medført kritik – men ikke noget bødeforlæg. Derfor har vi svært ved at se en rød tråd i forhold til, hvad der giver kritik, og hvad der medfører bøde, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her