Skunklaboratorium ryddet på Fyn: 40-årig mand idømt fængsel og udvist
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
208 cannabisplanter blev i juni fundet på et skunklaboratorium i Faaborg-Midtfyn Kommune. Nu har litauer fået sin dom.
En 40-årig mand fra Litauen er mandag blev idømt seks måneders fængsel og er blevet udvist af landet.
Politiet rydder skunklaboratorium på Fyn
Et skunklaboratorium lidt uden for Kværndrup er torsdag blevet tømt af politiet.
Naboerne havde godt undret sig over, hvad der mon foregik i det hvide hus på Snarupvejen lidt uden for Kværndrup på Midtfyn. Torsdag eftermiddag rykkede politiet så ind og ryddede huset for skunk og udstyr til at producere skunk.
Kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Charlotte Nyborg oplyser til TV 2/Fyn, at man i forbindelse med ransagningen anholdt en litauisk mand.
- Vi har efter længere tids efterforskning haft mistanke om et skunklaboratorium på ejendommen, og det viste sig at holde stik, fortæller Charlotte Nyborg.
Politiet har beslaglagt både produktionsudstyr og skunk under ransagningen. Efterforskningsleder ved Fyns Politi Per Sterobo oplyser til TV 2/Fyn, at man har konfiskeret en mængde skunk, der svarer til 7,5 kilo hash.
Nabo undrede sig
Det var blandt andet et stort strømforbrug, der gjorde politiet mistænksom. Det samme blev naboerne, når sneen faldt på de ande tage, men ikke ved det hvide hus.
- Vi har syntes, det var lidt mystisk, at gardinerne altid var rullet ned, og når det havde sneet, lå der ikke sne på taget. Det var lidt nogle mystiske typer, syntes vi.
- Jeg er glad for, at det er væk nu, siger nabo Mia Brinch Hansen til TV 2/Fyn.
Ifølge Mia Brinch Hansen boede flere udenlandske mænd på adressen.
Stank af skunk
Ransagningen af huset tog et par timer, og politiet fik blandt andet hejst en stor, blå container ind på ejendommen, hvor laboratorieudstyret blev båret ud i.
TV 2/Fyns reporter på stedet fortæller, at der lugtede kraftigt af skunk, mens ransagningen foregik, og politiet på stedet fortalte naboen Mia Brinch Hansen, at man skulle fjerne noget "grønt" inde ved siden af. Det er efterfølgende blevet bekræftet, at betjentene henviste til det føromtalte skunk.
Efterforskningen af det nu lukkede skunklaboratorium er ifølge politiets kommunikationsrådgiver fortsat i gang, og hverken Charlotte Nyborg eller Per Sterobo har yderligere kommentarer til sagen.
Den litauiske mand fremstilles i grundlovsforhør fredag eftermiddag.
Det oplyser anklager hos Fyns Politi Christian Nielsen til TV 2/Fyn.
20. juni blev et hvidt hus på Snarupvejen i nærheden af Kværndrup og Ringe ryddet af politiet, der kaldte ejendommen for et skunklaboratorium.
208 cannabisplanter
I den forbindelse blev den 40-årige mand anholdt. Han forklarede, at han arbejdede der som gartner. På adressen boede flere udenlandske mænd, men i første omgang er kun den 40-årige litauer dømt.
- Han er dømt for i forening med ukendte gerningsmænd at dyrke cannabisplanter, siger Christian Nielsen.
Det var blandt andet et stort strømforbrug, der gjorde politiet mistænksom.
I alt er der fundet 208 cannabisplanter på adressen. Omregnet til potentielt udbytte svarer det til 5,9 kilo hash.
Derfor bliver manden udvist
Ud over fængselsdommen er den 40-årige mand, der kom til Danmark i maj, blevet udvist af landet.
- Når man kommer hertil og ikke har boet her så længe, lægger det rimelig fast, at man bliver udvist. Han havde ikke nogen tilknytning til Danmark, siger Christian Nielsen.
Manden har intet familie i Danmark. Sagen efterforskes fortsat af Fyns Politi.