På Jim Lyngvilds vikingemarked ved Ravnsborg kan man få en smagsprøve på livet for 1100 år siden.
Viking er ikke bare noget man leger - det er en livsstil
Artiklen er mere end 30 dage gammel
For andet år i træk holder modedesigneren Jim Lyngvild vikingemarked ved sit hjem Ravnsborg ved Faaborg. Markedet varer hele pinsen, og Jim Lyngvild anslår besøgstallet til at nå op på 10.000.
En skomager, en spindekone, en madbod og en spåkone. Markedspladsen ved Ravnsborg virker som om den er importeret direkte fra Vikingetiden.
- Det er ægte historiefortælling. Det vil vi rigtig gerne have i dag. Autencitet har enorm stor vigtighed. At man faktisk gør noget, oplever noget, der ikke bare er en eller anden tilfældig historie, siger Jim Lyngvild, der lægger grund til vikingemarkedet.
Viking er noget vi leger
Der er vikingemarked for andet år i træk på Lyngvilds Ravnsborg, hvor man blandt andet kan komme ind og se Lyngvilds private hjem, blive spået af en vølve og smage på vikingemad.
Men der er forskel på at være viking og være asatro. For skomager og smykkesælger Jes Lund-Jacobsen er både vikingetiden og asatroen en del af dagligdagen, men de to skal dog ikke forveksles.
- Lad os nu lade være med at blande de to ting sammen. Viking det er noget, vi leger. Asatro er noget, vi tror. Og det er rigtigt, at i asatroen tror vi på de samme guder, som man troede på i vikingetiden, men så stopper ligheden faktisk der, siger Jes Lund-Jacobsen.
Jim Lyngvild skaber vildt postyr med whiskyflaske
Over 100 pressefolk fra hele verden følger i hælene på fynboen, når whiskyfirmaet Highland Park afslører hans design på Lyngvilds vikingeborg.
Han har bygget sin egen vikingeborg ved Korinth på Sydfyn. Han har sin egen creme-serie. Lægger bestemt ikke skjul på, at han er homoseksuel. Og han har deltaget i reality-tv og været i medierne for lidt af hvert i efterhånden en årrække. Alligevel er det lige før Jim Lyngvild bliver lidt ydmyg, når talen falder på hans seneste påhit: Designet af en ny whiskyflaske.
- Det er så stort! Helt utroligt. Det er virkelig en chance for at blive kendt i både USA og Sydamerika, hvor jeg ikke står særlig stærkt, siger Jim Lyngvild, der vel at mærke har 146.000 følgere på Facebook og har rundet de første 100.000 følgere på sin kinesiske fan-konto.
Highland Park er kendt whisky-mærke
Ukendt er det næsten to meter høje mode- og medie-ikon dermed ikke. Alligevel er kontakten til Highland Park, der er et kendt whiskymærke fra Orkney-øerne nord for Skotland, en chance af de større.
- Egentlig var det lidt tilfældigt. Deres danske brand-manager, Martin Markvardsen, havde ledelsen med på en tur til Danmark. De skulle til at redesigne deres serie med vikinge-motiver. I den forbindelse ville de lige besøge mig til et kort møde. De blev i timevis! De kunne blandt andet godt lide mit stamtræ, hvor en af mine forfædre var jarl på Orkney-øerne. Det var før1468, hvor øerne stadig var danske. For det gælder jo om at fortælle en god historie, når man skal sælge et kvalitetsprodukt i dag, mener Jim Lyngvild.
Budskabet skal nok nå ud. For over 100 journalister fra nyheds- og livsstilsmedier fra hele verden kommer til Sydfyn for at se, hvordan Jim Lyngvilds whiskyflaske, med navnet Valkyrie, ser ud. Mens indholdet er en single-malt skabt af Gordon Motion, er udseendet nyt for Highland Park. Jim Lyngvild benytter sig gyldne, svungne bogstaver på etiketten, og i front markerer en markant tatovering tilhørsforholdet til vikinge-fortiden.
Lyngvild designer tre flasker
- Det er den første af tre flasker, jeg har designet. Den næste udkommer i 2018 og den sidste i 2019. De er vidt forskellige. Her starter jeg med valkyrierne, der spillede en vigtig rolle i vikingernes gude-tro. De andre flasker bliver anderledes. Du kan kalde det en rejse i vikingernes univers frem mod Valhalla, røber Jim Lyngvild og glæder sig til at fortælle om sit arbejde.
- Det bliver faktisk vildt. Hele dagen starter på vikingemuseet i Roskilde. Der får jeg 15 minutter til at svare på spørgsmål, til de medier, der måtte ønske det, smiler Jim Lyngvild, inden han vender tilbage til planlægningen af den store lancering, der ender i vikingefest, sang og drama på Raunsborg.
Til gavn for Fyn
For TV 2/FYN´s businessredaktør Ole Frank Rasmussen er det oplagt, at Fyn også får noget ud af den megen omtale, som det store pressebesøg fører med sig.
- Uanset hvad man måtte mene om Jim Lyngvild, så er han fagligt dygtig. Dette vil ikke blot gavne ham, men også Fyn. Når 100 journalister får, hvad man roligt kan kalde en luksus-oplevelse, så giver det et eller andet. Det sætter Fyn i forbindelse med whisky og design. Det kan godt være, at wiskyen bliver produceret på Orkney-øerne, men samtidig bliver Jim Lyngvild og Fyn nævnt. Det er ikke dårligt, slår Ole Frank Rasmussen fast.
Highland Park "Valkyrie"
- Whiskyen er på 45,9%.
- Single-malten er lagret på amerikanske egetræs-fade, der har været brugt til sherry eller bourbon.
- Den sættes til salg i over 50 lande her i slutningen af april.
- De sidste to flasker i serien får navnene "Valknut" og "Valhalla".
Hvis du har selv får lyst til en tur 1100 år tilbage i tiden, så kan du nå det i ved Ravnsborg mandag. Der er det sidste dag, vikingemarkedet er der.
Du kan også se en reportage fra vikingemarkedet på TV 2/FYN klokken 19.30.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.