Et kryds er vel et kryds? Ja. Men er nogle kryds vigtigere end andre? Ja. 

Claus Bernsdorff Quistdorff fra Aarup er en af dem, der er særligt interessant for de 14 opstillingsberettigede partier under dette folketingsvalg. 

Han griner lidt, da jeg fortæller ham det, mens vi sidder ude foran hans Retro Butik og taler om hans skuffelser ved de seneste par valg. 

- Jeg ville ønske, at politikerne formåede at kommunikere tydligere ud til borgerne, hvor de er på vej hen. De flagrer rundt afhængigt af, hvad pressen synes, vi skal snakke om, fortæller Claus. 

Det er den slags skuffelser, der har hobet sig op over årene, og summen af dem gør ham villig til at sætte sit kryds et andet sted, end han gjorde ved sidste folketingsvalg. 

Har du tænkt dig at stemme det samme, som du gjorde ved sidste folketingsvalg?

- Det tænker jeg ikke. Det tænker jeg faktisk ikke. 

Et eftertragtet kryds

Og det er netop frustrationer som overstående, der får politikerne på Christiansborg til at spidse ører. 

En lang række vælgere stemmer på det samme parti ved hvert folketingsvalg. Dem behøver politikerne strengt taget ikke bekymre sig så meget om at tiltrække under valget.

Men så er der en gruppe vælgere, som endnu ikke har besluttet sig. De såkaldte stationsbyvælgere. Det fortæller politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

- Mange vælgere stemmer på det samme, som de gjorde ved sidste valg - uanset hvad der sker. De er faktisk ikke så interessante for partierne. Men så er der en stor gruppe, som ikke er afklaret og dermed påvirkelige. De kan lige pludselig blive fanget af en stemning eller gå op i personspørgsmål, fortæller kommentatoren. 

Han påpeger, at en vælger som Claus Bernsdorff Quistdorff er partiernes mest eftertragtede.

- En vælger som Claus er en af dem, der har en frustration, som han godt kunne tænke sig at politikerne kom med nogle mere kontante, håndgribelige svar på. Han er blevet skuffet over dem, han stemte på tidligere, virker det til. Dermed hopper han ikke kun videre, men der er også nogle partier, han har streget fra listen - for dem har han prøvet.

Og noget tyder på, at de illoyale og uforudsigelige vælgere er blevet flere, fortæller Lars Trier Mogensen. 

- Hvis du har en stor gruppe vælgere, der i frustration er klar til at prøve noget andet, så sker der en turbulens. I det valg vi står overfor nu, er der en stor sandsynlighed for, at det kan blive et vildere valg end ved jordskredsvalget i 1973. Dengang var det mere end 40 procent af vælgerne, der stemte på noget andet end de gjorde sidst. Denne gang er der målinger, der indikerer, at det måske er endnu flere end dengang.

Har i glemt dem? 

Tilbage hos Claus Bernsdorff Quistdorff i Aarup håber han, at vælgere som ham, der bor uden for en af Danmarks storbyer, bliver prioriteret under valgkampen.

- Der er ikke så mange billige point i at gøre noget for dem ude på landet. Det vigtige, det er dem inde i de større byer. Det er der, hvor der selvfølgelig er mange mennesker og dermed flere stemmer at hente end ude på landet. Jeg synes faktisk, at landet bliver glemt, fortæller han. 

Og hvis man skal vinde hans kryds, så skal man som politiker stille sig selv følgende spørgsmål:

- Hvor er danskerne i hverdagen? Den helt normale borger, med de udfordringer, som de bakser med - på godt og ondt. Har I glemt dem? 

Er du ligesom Claus også i tvivl om, hvem du skal stemme på? Så kan du tage den store kandidattest lige her og finde din kandidat til folketingsvalget 2022.