Massimo Grillo

Journalist

24. feb. 2024 kl. 15:22
Restaurant Pasfall

Stor fynsk kokkeprofil lukker restaurant

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag ved frokosttid kom der et skelsættende Facebook-opslag fra Restaurant Pasfall. Thomas Pasfall har besluttet at lukke sin restaurant under eget navn. Siden da er det væltet ind med bookinger til restaurant Pasfall fra især en kundegruppe.

- Rigtigt mange gæster med gavekort har booket bord. De troede, at det ville blive ugyldigt. Men bare rolig, vi lukker altså ikke på mandag, forklarer Thomas Pasfall til TV 2 Fyn.

Thomas Pasfall har i den grad sat sit præg på den gastronomiske scene på Fyn, og i magasinet Euroman er han tidligere blevet omtalt som fynsk gastronomis ukronede konge. Efter 11 år i Brandts Passage er det tid til nye eventyr. Hvad det indebærer, ved hovedpersonen dog ikke endnu, men til TV 2 Fyn forklarer han, at det var i løbet af juleferien, at de besluttede sig for, at tidspunktet skulle meldes ud nu.

- Ellers vil den ene dag bare tage den næste. Nu har vi meldt det ud, og så fanger bordet. Jeg har løbende genopfundet mig selv, og jeg føler mig klar til et nyt kapitel, siger Thomas Pasfall.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her