Michelle trodser fordomme: Piger spiller også Counter-Strike
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For fem år siden brugte Michelle Østergaard et program til at ændre sin stemme, så drenge ville spille med hende. I dag står hun ved, at hun er en kvinde, der gamer.
- Dræb dig selv.
- Gå tilbage til køkkenet.
Sådan lyder nogle af kommentarerne fra andre gamere, når 22-årige Michelle Østergaard fra Odense bevæger sig ind i computerspillene Counter-Strike og League of Legends.
- Det er hårdt at høre på, og jeg har været rigtig ked af de beskeder, jeg har fået, fortæller Michelle Østergaard.
Ifølge Michelle Østergaard selv kommer kommentarerne, fordi gaming er en mandsdomineret verden.
Gaming med fætrene
Michelle Østergaard, der i gamer-verdenen går under navnet ’M1chelle’, har altid været en af drengene. Når hun som barn besøgte sine tre fætre, havde hun valget mellem at sidde alene og lege med dukker eller sætte sig ved den fjerde, ledige computer.
Fynsk nedtur i Counter-Strike: Astralis er ude af VM
Det fynske e-sportshold Astralis er ude af verdensmesterskaberne i Counter Strike: Global Offensive inden slutspillet. Men de er ikke de eneste - også et andet dansk hold er ude.
De forsvarende mestre fynske Astralis kommer ikke til at løfte trofæet igen ved Eleague Major-turneringen i computerspillet Counter Strike: Global Offensive (CS: GO).
Det danske e-sportshold tabte mandag aften sin tredje kamp i mellemspillet og er dermed ude af turneringen før de afgørende kampe i slutspillet.
Danskerne var tvunget til at vinde opgøret mod amerikanske Cloud 9, men kom skidt fra start og tabte de første fem runder.
Astralis var bagud 6-9 ved pausen, da der opstod en kortvarig strømafbrydelse i hallen i Atlanta, USA.
Strømmen kom tilbage, men det gjorde det danske hold ikke. Cloud 9 vandt den indledende pistolrunde efter sidebyttet og de efterfølgende seks runder, så kampen endte 16-6.
Astralis har haft et tungt efterår, hvor holdet har måttet undvære sin normale snigskytte og stjernespiller, Nicolai "device" Reedtz, på grund af en stressrelateret mavesygdom.
"Device" vendte tilbage på holdet i en ny rolle ved Major-turneringen, der regnes for det uofficielle verdensmesterskab og årets vigtigste turnering.
Han var sit holds bedste i den afgørende kamp, men det var altså ikke nok til at sikre videre deltagelse i turneringen.
Også det andet danske hold, North, er ude af turneringen. Det stod klart allerede søndag efter tre nederlag i tre kampe - det ene af dem i danskeropgøret mod Astralis natten til søndag dansk tid.
Dermed er det op til Finn "karrigan" Andersen at bære det danske håb videre. Han spiller for det USA-baserede Faze Clan, der har vundet sine tre første kampe i turneringen.
Valget var nemt. Hun ville spille computer ligesom drengene.
Interessen for computerspil steg, og siden dengang har hun været aktiv gamer.
Voice changer og falsk identitet
Men at være pige eller kvinde i en gamer-verden er ikke uden forhindringer. Michelle Østergaard mødte konstant fordomme som: ”Du er en pige, så derfor er du dårlig”, og derfor tog hun kreative redskaber i brug.
- Der var ingen, der gad at spille med mig, fordi jeg var en pige. Derfor downloadede jeg et program, der kunne ændre min stemme. Jeg skiftede også mit navn og profilbillede inde i spillet, så folk troede, at jeg var en dreng, forklarer Michelle Østergaard.
Vilde tal: CS:GO-finale havde kæmpe effekt
Rapport viser store tal for mediedækningen af finalen i Counter-Strike-turneringen ESL Pro League. Amerikanske ESPN nåede ud til 424 millioner modtagere.
Stor tilfredshed er vendt til glæde. Det kan konstateres efter Odense Kommune har fået målt medieeffekten af decembers store e-sportsarrangement i Arena Fyn.
Her mødtes nogle af verdens allerbedste gamere i en dyst om titlerne i skydespillet Counter-Strike - eller i gamer-munde bare CS:GO.
I nærheden af 5.000 tilskuere så det brasilienske hold SK Gaming vinde finalen i ESL Pro League Final. Her slog de efter en match på fem en halv time FaZe Clan, som blandt andre havde danske Finn "karrigan" Andersen ved skærmen.
Netop den store tilstrømning til hallen på Lille Tornbjerg Vej i Odense, direkte tv på blandt andet DR 3 og streaming på blandt andet den Amazon-ejede online gamerkanal Twitch sendte signaler om og fra Odense ud i den store verden.
Vilde tal
Nu foreligger der en rapport fra ESL om, hvor megen omtale arrangementet, som officielt hed ESL CS:GO Pro League Finals S6 Odense 2017, opnåede.
Der er registreret 3.400 artikler i 50 lande siden finalen i Odense blev annonceret i august. Med 80 journalister var der mere end det dobbelte antal journalister til stede i Arena Fyn end der var, da finalerne blev afviklet i Dallas, USA, i 2016, noterer rapporten.
Oven i kommer, at viften af medier var bred og talte de traditionelle medier og gamernes specialmedier som for eksempel Gamereactor.
Rapporten viser også, at arrangementet har haft stor gennemslagskraft i Rusland og USA.
ESPN ramte 424 millioner
TV 2/Fyns dækning med artikler, livedækning og tv nåede ud til i omegnen af én million modtagere, mens den velrenommerede franske sportsavis L'Équipe nåede ud til ni millioner modtagere.
Amerikanske ESPN præsterede ifølge rapporten vilde tal og nåede via dets net af satellit- og kabel-tv-stationer i USA, Storbritianien, Canada og Brasilien ud til ikke færre end 424 millioner (!) modtagere.
Venter på flere rapporter
Selvom rapporten alene beskæftiger sig med mediedækningen, er der hos Odense Kommune stor tilfredshed og glæde over de flotte tal:
- Vi er rigtig glade for at eksponeringen har været så stor, som den har været, siger kontorchef hos Vækst i Odense Kommune, Louise Hansen, til TV 2/Fyn.
Hun har endnu et par rapporter om arrangmentet tilgode, og venter på tal på den turismeøkonomiske effekt og en rapport om rekruttering.
- Eksponeringen i sig selv er ikke det vigtigste. Det væsentlige er jo, hvad det betyder for rekrutteringen af medarbejdere fra Fyn, og hvad turisterhvervet har fået ud af eventen. Det mangler vi stadig data på, siger Louise Hansen.
Slut med at gemme sig
I dag tager Michelle kampen op mod fordommene om kvindelige gamere. Hun vil ikke længere gemme sig bag en falsk identitet, men er stolt af at være en pige, der spiller Counter-Strike.
I påsken deltog hun i E-Sport-eventet Copenhagen Games, hvor hun var på hold med fem andre piger. Holdet har kun spillet sammen én måned, og derfor gik holdet ikke videre fra de indledende runder.
Mens pokalen må vente, så har oplevelsen været god.
- Man får en masse opmærksomhed som pigehold. Det er fedt, men også nervepirrende, fordi alle kigger og vil se, hvordan vi klarer os. Stemningen var god omkring os, så det var fedt at være afsted, siger Michelle Østergaard.