Lændesmerter er en folkesygdom.
Faktisk er de så udbredte, at mere end 100.000 fynboer ifølge Sundhedsstyrelsen har døjet med dem inden for de seneste to uger. Smerterne er den største årsag til kontakt med lægen og den næststørste årsag til hospitalsindlæggelser og sygefravær, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
På landsplan lider omkring en million danskere af lændesmerter uden tilstrækkelig hjælp, og mange må sygemelde sig, viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.
Læger har i årtier behandlet lændesmerter forkert, fastslår professor og forskningsleder hos Syddansk Universitet og seniorforsker på Kiropraktorernes Videnscenter Jan Hartvigsen over for TV 2 Fyn.
- Og det har faktisk forværret tilstandene hos patienterne, siger han.
Gør ondt værre
Alt for ofte har det været sådan, at lægen har anbefalet den smerteramte at forholde sig passivt og indtage smertemedicin. Men i langt de fleste tilfælde er det ifølge professoren den forkerte vej at gå, hvilket bliver underbygget af nyere forskning på området.
- Selvfølgelig må man godt hvile sig ind imellem, når man har ondt, men inaktivitet gør ondt værre. Selvom bevægelse kan virke uoverskueligt, mindsker det smerterne, siger Jan Hartvigsen
Ifølge ham er bevægelsesformen ikke så vigtigt. Det kan være gå- eller løbeture, dans, yoga eller noget femte. Det vigtigste er, at man laver noget, man har lyst til.
Så udbredte er lændesmerter
Ifølge professoren udskriver læger med gode intentioner smertemedicin til rygpatienter, hvilket i værste fald kan stå på over en årrække. Her er der tale om alt fra relativt harmløs smertestillende medicin til de langt mere afhængighedsskabende opioider.
Netop opioider var Carsten Pedersen fra Svendborg dybt afhængig af i godt 11 år, hvilket han fortryder bittert i dag. Nyere forskning viser nemlig, at den ekstremt stærke medicin ingen effekt har på rygpatienter.
- Medicinen hjælper måske på den helt korte bane, men samtidig er der mange bivirkninger, og ryggen får det ikke bedre af at indtage medicin, siger Jan Hartvigsen.
Maner til besindighed
Forskning viser, at mange bliver bange og utrygge, når de rammes af lændesmerter. Mange vil spørge sig selv, om smerterne går i sig selv igen, og om man kan blive ved med at passe sit arbejde.
Jan Hartvigsen maner dog til besindighed og slår fast, at der i langt størstedelen af tilfældene er tale om akutte smerter, som går i sig selv i løbet af kort tid.
Her er ekspertens råd, når du bliver ramt af lændesmerter
Når smerterne har varet i mere end tre måneder, defineres de som kroniske, hvilket dog ifølge professoren forekommer yderst sjældent.
Mange oplever også, at smerterne kommer igen. Jan Hartvigsen påpeger, at det er helt almindeligt, at rygsmerter kommer og går. Det betyder ikke, at ryggen gradvist bliver svagere. Fænomenet sammenligner professoren med migræne.
- Selvom det kan være meget ubehageligt, betyder er migræneanfald jo heller ikke, at hjernen er ved at gå gradvist i stykker. Det er faktisk sådan, personer med lændesmerter skal tænke, når det gør ondt: Det gør garanteret pokkers ondt i øjeblikket, men smerten vil fortage sig igen - præcis lige som med migræne, siger Jan Hartvigsen.
Hvis den smerteramte er positiv og forholder sig aktiv, går smerterne som regel over igen, slår professoren fast. Hvis de er meget ubehagelige, og vedkommende gerne vil have hjælp, anbefaler Jan Hartvigsen, at den smerteramte opsøger en kiropraktor eller fysioterapeut med henblik på behandling og rådgivning.
Disse øvelser er med til at holde din lænd stærk og sund, og professor Jan Hartvigsen anbefaler, at de udføres to gange om ugen:
