26. mar. 2022 kl. 20:39
Fyn
Henning Bagger/Ritzau Scanpix/Flemming Ellegaard

110 eller 130 kilometer i timen? Lavere fartgrænser splitter bilister på Fynske Motorvej

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

På Fynske Motorvej er der uenighed om, hvorvidt det er en god idé at sænke hastigheden fra 130 til 110 kilometer i timen for at spare olie.

77 kilometer er der fra den ene ende af E20 til den anden inddelt i forskellige hastighedszoner. Hvis man lader som om, at hastighedsbegrænsningen ligger på 130 kilometer i timen hele vejen, vil sådan en tur tage 35,5 minutter. Er den derimod sænket til 110 kilometer i timen vil samme tur tage 42 minutter.

Og det kan meget vel blive tilfældet inden så længe for de bilister, der vælger motorvejen til deres transport.

Radikale, SF og Enhedslisten foreslår nemlig at sætte farten ned fra 130 til 110 kilometer i timen på motorvejene for at spare olie som følge af den russiske invasion af Ukraine. 

Læs også: Partier vil sænke fartgrænse for at spare olie
Gå tilbage Del
26. mar. 2022 kl. 9:52
Fyn

Partier vil sænke fartgrænse for at spare olie

Alex Syrik

Transportminister Trine Bramsen (S) er ikke afvisende over for idéen om en maksimum hastighed på 100 kilometer i timen på motorvejene.

En ny energikrise nærmer sig på grund af den russiske invasion af Ukraine. Derfor skal det nu være slut med at køre 130 kilometer i timen på de danske motorveje.

I stedet skal fartgrænsen være 110 kilometer i timen.

Sådan lyder det fra Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, som alle melder sig klar til at sænke hastighedsbegrænsningen for at spare olie.

- Farten skal ned. Vi skal bruge mindre benzin, ellers ender vi med at sidde fast i en ny oliekrise, siger den radikale transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, som står bag forslaget, til TV 2.

Uafhængighed er ikke nok

Omkring en fjerdedel af den olie, der bliver brugt i EU, importeres fra Rusland. Derfor er massive prisstigninger én af mange konsekvenser af den russiske invasion.

Fra politisk side er der da også bred enighed om, at Danmark skal gøres mere uafhængig af Rusland. For eksempel ved hurtigst muligt at frigøre sig af russisk gas.

Men nu lægger støttepartierne altså op til, at der tages yderligere midler i brug på både dansk og europæisk plan.

- Vi kan jo ikke bare sidde tilbagelænet og bevæge os ind i en energikrise, siger Enhedslisten transportordfører, Henning Hyllested.

Og det nytter faktisk noget, hvis vi begynder at køre langsommere.

En almindelig personbil vil i gennemsnit spare omkring 17-18 procent brændstof ved at reducere hastighed fra 130 til 110 kilometer i timen, viser en beregning, som Teknologisk Institut har lavet for TV 2.

Bilfri søndage og mere hjemmearbejde

Ifølge de tre støttepartier kan en lavere hastighedsgrænse dog ikke stå alene.

I sidste uge kom det Det Internationale Energiagentur med en stor plan for, hvordan der kan skæres ned på verdens olieforbrug, nu hvor Ruslands invasion af Ukraine har ført til begrænsede olieforsyninger og rekordhøje oliepriser.

Agenturet foreslår blandt andet bilfri søndag, en sænkelse af hastigheden på motorvejen med ti kilometer i timen, hjemmearbejde tre dage om ugen og billigere offentlig transport.

Forslag, som alle bakkes op af støttepartierne.

Anbefalinger fra Det Internationale Energiagentur

  1. Reducer hastighedsgrænserne på motorveje med mindst 10 km/t (430.000 tønder olie)
  2. Arbejd hjemme op til tre dage om ugen (Én hjemmearbejdsdag om ugen sparer 170.000 tønder, mens tre sparer 500.000)
  3. Bilfri søndage i byer (380.000 tønder olie)
  4. Gør brugen af offentlig transport billigere - og få flere til at gå og cykle (30.000 tønder om dagen)
  5. Alternativ privatbiladgang til veje i store byer (210.000 tønder om dagen)
  6. Mere brug af delebiler (470.000 tønder per dagen)
  7. Mere effektiv kørsel for godsvogne og levering af varer (320.000 tønder dagligt)
  8. Brug af højhastigheds- og nattog i stedet for fly, hvor det kan lade sig gøre (Cirka 40.000 tønder olie dagligt)
  9. Undgå forretningsrejser med fly, hvor der findes alternative muligheder (Sparer omkring 260.000 tønder dagligt)
  10. Styrk overgangen til elektriske og mere effektive køretøjer (100.000 tønder olie dagligt)

De Radikale lægger med det konkrete forslag om hastighedsbegrænsningen op til at sænke farten på motorvejene i et halvt år. En model, som SF og Enhedslisten godt kan nikke til.

- Det ser interessant ud, fordi det også er godt for klima og miljø, siger Anne Valentina Berthelsen (SF) og understreger, at det også er vigtigt at lave løsninger på europæisk plan.

Flashback til 1970’erne

Hos Enhedslisten frygter Henning Hyllested, at Danmark kan ende i samme situation som under energikrisen i 1970'erne, hvor en række arabiske lande besluttede at nedsætte produktionen af råolie og sætte prisen op.

Som konsekvens indførte Danmark i 1973 fartbegrænsninger og bilfrie søndage.

Det var kun, hvis danskerne havde et særligt formål, at det var tilladt at køre ud. Og overtrædelse kunne betyde bøde eller fængsel i op til to år.

John Stæhr/Ritzau Scanpix/arkiv
Arkivfoto fra 1970'erne, hvor der var forbud mod at køre bil om søndagen.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, som er professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet, haster det, hvis vi ikke skal risikere at komme i samme situation i 2022.

- Alt tyder på, at de høje priser er vedvarende. Vi er der, hvor vi skal have et akutberedskab på alle de brændsler vi har, siger han til TV 2.

Transportminister Trine Bramsen (S) ønsker ikke at stille op til interview med TV 2, men i et skriftligt svar lyder det:

- Jeg vil snarest tage en drøftelse med partierne bag infrastrukturaftalen om muligheder for at kigge på fartgrænsen på dele af vejnettet.

Transportministeriet oplyser, at ministeren mødes med partierne på onsdag i næste uge, og at ministeren har bedt Vejdirektoratet om at regne på, hvilken effekt en nedsættelse af farten kan få.

Og det møder blandet modtagelse hos de bilister, der lørdag holdt pause på rastepladsen Kildebjerg et stykke uden for Odense.

- Det generer ikke mig at sætte hastigheden ned, for jeg kører aldrig med tophastighed. Og jeg vil ikke blandt mig i, om de (Regeringen, red.) skal lovgive sig ud af det, siger Knud Rasmussen, der holder pause på sin tur fra Møn til Jylland.

- Det er ikke en god idé. Der må være andre områder en færdselsområdet, man kan gøre noget ved. Der er jo en grund til, at man har en hastighedsgrænse på 130 kilometer i timen nogen steder, for forholdene er til det, siger Randi Elversøe, der bor i Tølløse. 

“Jeg kan godt overleve det i en periode, men som individ er jeg ved at være træt af hele tiden at få pålagt restriktioner i mit bevægmønster”

— Stefan Skov Jespersen, bilist

Symbolpolitik eller omtanke?

Omkring en fjerdedel af den olie, der bliver brugt i EU, importeres fra Rusland, og derfor er massive prisstigninger én af mange konsekvenser af den russiske invasion.

Ifølge en beregning lavet af Teknologisk Institut for TV 2, kan en almindelig personbil spare omkring 17 til 18 procent brændstof ved at reducere hastigheden med de 20 kilometer i timen.

- I en periode synes jeg, det er fint. Vi skal jo spare på energien, og det skal komme et sted fra, siger Jane Harring, der bor i Rågeleje på Sjælland.

Flemming Ellegaard
Stefan Skov Jespersen mener ikke, at man skal lovegive på færdselsområdet.

- Det kan være en god løsning på den korte bane, men på den lange tror jeg ikke, det gør det store. Jeg kører på motorvej hver dag, og det kan være svært at holde sig til den lave fartgrænse, siger Randi Tølløse.

Hun mener ikke, at det er den rigtige måde at gribe olieudfordringerne an.

- Det er lidt symbolpolitik, for jeg tror ikke, det vil give det helt store. Men det må der jo komme undersøgelser af. Det føles bare om om, man lige hiver et eller andet op af værktøjskassen, tilføjer hun.

Konstante restriktioner

Hos Venstre, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er der ifølge TV 2 ikke den store opbakning til forslaget.

- Priserne er allerede så høje, så jeg tror, at der er rigtig mange, der tænker over deres kørselsmønster, siger klimaordfører i Venstre, Marie Bjerre, til TV 2.

Læs også: I torsdags var meldingen en anden: Regeringen vil huse ukrainere i udsatte boligområder
Gå tilbage Del
26. mar. 2022 kl. 19:01
Fyn

I torsdags var meldingen en anden: Regeringen vil huse ukrainere i udsatte boligområder

Pernille Gram

Regeringen havde meldt ud, at ukrainske flygtninge ikke ville blive indkvarteret i udsatte boligområder, men det bliver måske alligevel en realitet.

Regeringen arbejder på at gøre brug af udsatte boligområder til at huse ukrainere.

Det siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), efter at regeringen fredag meldte ud, at der arbejdes med et scenarie, hvor der kan komme over 100.000 flygtninge fra Ukraine til Danmark.

Torsdag lød meldingen fra samme minister ellers, at det som udgangspunkt ikke var muligt at indkvartere ukrainere i udsatte boligområder, som er omfattet af loven om parallelsamfund.

Situationen er nu en anden, siger han. Ministeren henviser til, at fredagens nye skøn for, hvor mange ukrainske flygtninge der vil komme til Danmark, er femdoblet i forhold til tidligere meldinger.

- Jeg har svært ved at se, at vi ikke kan, siger Kaare Dybvad Bek.

Tidligere afvist

I et folketingssvar har ministeren tidligere afvist, at reglerne skal laves om eller suspenderes, så udsatte boligområder og såkaldte forebyggelsesområder kan huse mennesker fra Ukraine.

- Jeg ønsker ikke at risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, skrev Dybvad Bek inden det opjusterede flygtningetal.

Men nu er der ingen vej udenom.

- Hvis der kommer 100.000, så er det klart, at så skal vi tage de tomme boliger i brug, som der er.

- Så er spørgsmålet, hvordan vi praktisk og juridisk indretter det, fordi vi synes stadig, uanset hvad, at der er nogle indsatser, som skal gøres i disse boligområder, siger Dybvad Bek.

- Det vil vi gerne kunne fortsætte med. Vi prøver at finde på løsninger, så de to hensyn kan mødes. Men det er klart, at får vi en situation, hvor vi får 100.000 ukrainere til landet, så kan vi ikke have 700 boliger, som ikke bliver benyttet, men som kan benyttes, siger han.

Risikerer liste over parallelsamfund 

Ifølge ministeren er der omtrent 3.000 tomme almene boliger i landet, hvoraf 700 af dem er placeret i udsatte boligområder.

Udfordringen er, at ukrainere i forhold til loven om parallelsamfund tæller som tredjeverdensborgere. De er omfattet af ghetto-kriterierne. Det betyder, at ukrainere - som det er nu - ikke må indkvarteres i disse boligområder.

12 områder optræder på den seneste liste over parallelsamfund. Det som tidligere blev kaldt ghetto-listen.

Men i 82 boligområder fordelt på 34 kommuner kan kommunerne derudover ikke anvise personer fra tredjeverdenslande. Det skyldes, at boligområdet derved risikerer at komme på listen over parallelsamfund.

Fredag meddelte regeringen, at op mod 26.000 enten har søgt ophold eller asyl i Danmark. Indtil videre vel og mærke. Indtil fredag var meldingen fra regeringen, at man forventede markant flere end 20.000 ukrainere med kurs mod Danmark. Rusland invaderede Ukraine 24. februar, og siden da har millioner af ukrainere været på flugt.

Dybvad Bek siger, at han vil drøfte situationen med partierne bag aftalen om at forebygge parallelsamfund. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

Og den tilgang er Stefan Skov Jespersen, der lørdag tog turen fra Slagelse over Fyn, helt enig i. Han mener ikke, der skal laves en lov på området.

- Jeg kan godt overleve det i en periode, men som individ er jeg ved at være træt af hele tiden at få pålagt restriktioner i mit bevægmønster, siger han og tilføjer:

- Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det fint med et tiltag i en periode, men er vi ikke der, hvor vi som borgere selv kan tage et ansvar?

28. dec. 2024 kl. 7:00
Tophistorie
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert

LYT
Del
Link
kopieret!

For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.

I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.

Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.

- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.

Det skal gøre ondt at møde OB

Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.

- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.

Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.

Læs også: OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Gå tilbage Del
9. dec. 2024 kl. 18:47
Tophistorie

OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu

Hvad skal kendetegne fremtidens OB?

Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.

- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.

Forudsætninger før mål

I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.

- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech. 

Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.

- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.

Troels Bech og transfervinduet

I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.

- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.

Danmarksmestre i transition

I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.

- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.

I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.

 - Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.

Alexander Aagaard

Tid til forandring

Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.

- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.

 - Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.

“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”

— Troels Bech, sportsdirektør i OB

OB er mindre attraktiv

Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.

 - Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.

Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.

- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.

Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.

- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.

- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.

Et stærkt turn-around

Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.

- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.

Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned

TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.

Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.

Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.

Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.

-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.

- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.

OB møder ind fra ferie igen 4. januar.

28. dec. 2024 kl. 6:00

Lavthængende skyer og finregn i dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.

Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.

Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.

27. dec. 2024 kl. 22:24

Købmand håber på ny lukkelov

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.

Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.

- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.

Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.

Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.

27. dec. 2024 kl. 21:08

14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.

Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.

Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.

Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.

- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.

27. dec. 2024 kl. 20:12

Video viser bil der kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.

Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.

27. dec. 2024 kl. 19:12
Fyn
"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.

- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.

Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.

Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.

- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.

Men det bliver tiden aldrig rigtig til.

Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.

Skandaler og uretfærdighed

Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.

Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.

- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.

Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.

Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?

- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner. 

Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.

Hvorfor modsagde du dem ikke bare?

- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.

Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?

- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.

Den mest bizarre historie

Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.

- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.

Indefra?

- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.

Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.

Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:

- Undskyld.

Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.

I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.

Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?

- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.

Stormvejret tog til

Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.

Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.

- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.

Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?

- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.

Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?

- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.

Hold dig fra politik, hvis du vil elskes

Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.

Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.

Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.

Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.

- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.

Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:

- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.

Elsket kan man blive i sin familie.

27. dec. 2024 kl. 18:05

OB-spiller stopper i fodbold

LYT
Del
Link
kopieret!

20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.

Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.

- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted. 

27. dec. 2024 kl. 17:09
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.

Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.

- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.

Alle rester skal bruges

Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.

Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.

- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.

Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.

Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.

Opskrifter med rester fra julen

Risalamande-boller

toogoodtogo.dk

Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.

Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.

Du kan finde resten opskriften her.

Flæskestegssandwich

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.

Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.

Biksemad med and og brunkartofler

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.

Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.

Kartoffelgratin med and og brunsovs

toogoodtogo.dk

Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.

Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.

Du kan finde opskriften her.

Flæskesteg i rød karry

toogoodtogo.dk

Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.

Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.

Du kan finde opskriften her.

27. dec. 2024 kl. 16:12

Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder

LYT
Del
Link
kopieret!

I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.

Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.

Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.

- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.

Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.

27. dec. 2024 kl. 15:12
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

På denne ø er sygefraværet stukket helt af

LYT
Del
Link
kopieret!

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.

Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.

Tallene er fra arbejdsåret 2023.

Svarer til 2800 fuldtidsjobs

Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.

Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.

- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.

Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her