110 eller 130 kilometer i timen? Lavere fartgrænser splitter bilister på Fynske Motorvej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Fynske Motorvej er der uenighed om, hvorvidt det er en god idé at sænke hastigheden fra 130 til 110 kilometer i timen for at spare olie.
77 kilometer er der fra den ene ende af E20 til den anden inddelt i forskellige hastighedszoner. Hvis man lader som om, at hastighedsbegrænsningen ligger på 130 kilometer i timen hele vejen, vil sådan en tur tage 35,5 minutter. Er den derimod sænket til 110 kilometer i timen vil samme tur tage 42 minutter.
Og det kan meget vel blive tilfældet inden så længe for de bilister, der vælger motorvejen til deres transport.
Radikale, SF og Enhedslisten foreslår nemlig at sætte farten ned fra 130 til 110 kilometer i timen på motorvejene for at spare olie som følge af den russiske invasion af Ukraine.
Partier vil sænke fartgrænse for at spare olie
Transportminister Trine Bramsen (S) er ikke afvisende over for idéen om en maksimum hastighed på 100 kilometer i timen på motorvejene.
En ny energikrise nærmer sig på grund af den russiske invasion af Ukraine. Derfor skal det nu være slut med at køre 130 kilometer i timen på de danske motorveje.
I stedet skal fartgrænsen være 110 kilometer i timen.
Sådan lyder det fra Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, som alle melder sig klar til at sænke hastighedsbegrænsningen for at spare olie.
- Farten skal ned. Vi skal bruge mindre benzin, ellers ender vi med at sidde fast i en ny oliekrise, siger den radikale transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, som står bag forslaget, til TV 2.
Uafhængighed er ikke nok
Omkring en fjerdedel af den olie, der bliver brugt i EU, importeres fra Rusland. Derfor er massive prisstigninger én af mange konsekvenser af den russiske invasion.
Fra politisk side er der da også bred enighed om, at Danmark skal gøres mere uafhængig af Rusland. For eksempel ved hurtigst muligt at frigøre sig af russisk gas.
Men nu lægger støttepartierne altså op til, at der tages yderligere midler i brug på både dansk og europæisk plan.
- Vi kan jo ikke bare sidde tilbagelænet og bevæge os ind i en energikrise, siger Enhedslisten transportordfører, Henning Hyllested.
Og det nytter faktisk noget, hvis vi begynder at køre langsommere.
En almindelig personbil vil i gennemsnit spare omkring 17-18 procent brændstof ved at reducere hastighed fra 130 til 110 kilometer i timen, viser en beregning, som Teknologisk Institut har lavet for TV 2.
Bilfri søndage og mere hjemmearbejde
Ifølge de tre støttepartier kan en lavere hastighedsgrænse dog ikke stå alene.
I sidste uge kom det Det Internationale Energiagentur med en stor plan for, hvordan der kan skæres ned på verdens olieforbrug, nu hvor Ruslands invasion af Ukraine har ført til begrænsede olieforsyninger og rekordhøje oliepriser.
Agenturet foreslår blandt andet bilfri søndag, en sænkelse af hastigheden på motorvejen med ti kilometer i timen, hjemmearbejde tre dage om ugen og billigere offentlig transport.
Forslag, som alle bakkes op af støttepartierne.
Anbefalinger fra Det Internationale Energiagentur
- Reducer hastighedsgrænserne på motorveje med mindst 10 km/t (430.000 tønder olie)
- Arbejd hjemme op til tre dage om ugen (Én hjemmearbejdsdag om ugen sparer 170.000 tønder, mens tre sparer 500.000)
- Bilfri søndage i byer (380.000 tønder olie)
- Gør brugen af offentlig transport billigere - og få flere til at gå og cykle (30.000 tønder om dagen)
- Alternativ privatbiladgang til veje i store byer (210.000 tønder om dagen)
- Mere brug af delebiler (470.000 tønder per dagen)
- Mere effektiv kørsel for godsvogne og levering af varer (320.000 tønder dagligt)
- Brug af højhastigheds- og nattog i stedet for fly, hvor det kan lade sig gøre (Cirka 40.000 tønder olie dagligt)
- Undgå forretningsrejser med fly, hvor der findes alternative muligheder (Sparer omkring 260.000 tønder dagligt)
- Styrk overgangen til elektriske og mere effektive køretøjer (100.000 tønder olie dagligt)
De Radikale lægger med det konkrete forslag om hastighedsbegrænsningen op til at sænke farten på motorvejene i et halvt år. En model, som SF og Enhedslisten godt kan nikke til.
- Det ser interessant ud, fordi det også er godt for klima og miljø, siger Anne Valentina Berthelsen (SF) og understreger, at det også er vigtigt at lave løsninger på europæisk plan.
Flashback til 1970’erne
Hos Enhedslisten frygter Henning Hyllested, at Danmark kan ende i samme situation som under energikrisen i 1970'erne, hvor en række arabiske lande besluttede at nedsætte produktionen af råolie og sætte prisen op.
Som konsekvens indførte Danmark i 1973 fartbegrænsninger og bilfrie søndage.
Det var kun, hvis danskerne havde et særligt formål, at det var tilladt at køre ud. Og overtrædelse kunne betyde bøde eller fængsel i op til to år.
Ifølge Brian Vad Mathiesen, som er professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet, haster det, hvis vi ikke skal risikere at komme i samme situation i 2022.
- Alt tyder på, at de høje priser er vedvarende. Vi er der, hvor vi skal have et akutberedskab på alle de brændsler vi har, siger han til TV 2.
Transportminister Trine Bramsen (S) ønsker ikke at stille op til interview med TV 2, men i et skriftligt svar lyder det:
- Jeg vil snarest tage en drøftelse med partierne bag infrastrukturaftalen om muligheder for at kigge på fartgrænsen på dele af vejnettet.
Transportministeriet oplyser, at ministeren mødes med partierne på onsdag i næste uge, og at ministeren har bedt Vejdirektoratet om at regne på, hvilken effekt en nedsættelse af farten kan få.
Og det møder blandet modtagelse hos de bilister, der lørdag holdt pause på rastepladsen Kildebjerg et stykke uden for Odense.
- Det generer ikke mig at sætte hastigheden ned, for jeg kører aldrig med tophastighed. Og jeg vil ikke blandt mig i, om de (Regeringen, red.) skal lovgive sig ud af det, siger Knud Rasmussen, der holder pause på sin tur fra Møn til Jylland.
- Det er ikke en god idé. Der må være andre områder en færdselsområdet, man kan gøre noget ved. Der er jo en grund til, at man har en hastighedsgrænse på 130 kilometer i timen nogen steder, for forholdene er til det, siger Randi Elversøe, der bor i Tølløse.
“Jeg kan godt overleve det i en periode, men som individ er jeg ved at være træt af hele tiden at få pålagt restriktioner i mit bevægmønster”
Symbolpolitik eller omtanke?
Omkring en fjerdedel af den olie, der bliver brugt i EU, importeres fra Rusland, og derfor er massive prisstigninger én af mange konsekvenser af den russiske invasion.
Ifølge en beregning lavet af Teknologisk Institut for TV 2, kan en almindelig personbil spare omkring 17 til 18 procent brændstof ved at reducere hastigheden med de 20 kilometer i timen.
- I en periode synes jeg, det er fint. Vi skal jo spare på energien, og det skal komme et sted fra, siger Jane Harring, der bor i Rågeleje på Sjælland.
- Det kan være en god løsning på den korte bane, men på den lange tror jeg ikke, det gør det store. Jeg kører på motorvej hver dag, og det kan være svært at holde sig til den lave fartgrænse, siger Randi Tølløse.
Hun mener ikke, at det er den rigtige måde at gribe olieudfordringerne an.
- Det er lidt symbolpolitik, for jeg tror ikke, det vil give det helt store. Men det må der jo komme undersøgelser af. Det føles bare om om, man lige hiver et eller andet op af værktøjskassen, tilføjer hun.
Konstante restriktioner
Hos Venstre, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er der ifølge TV 2 ikke den store opbakning til forslaget.
- Priserne er allerede så høje, så jeg tror, at der er rigtig mange, der tænker over deres kørselsmønster, siger klimaordfører i Venstre, Marie Bjerre, til TV 2.
I torsdags var meldingen en anden: Regeringen vil huse ukrainere i udsatte boligområder
Regeringen havde meldt ud, at ukrainske flygtninge ikke ville blive indkvarteret i udsatte boligområder, men det bliver måske alligevel en realitet.
Regeringen arbejder på at gøre brug af udsatte boligområder til at huse ukrainere.
Det siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), efter at regeringen fredag meldte ud, at der arbejdes med et scenarie, hvor der kan komme over 100.000 flygtninge fra Ukraine til Danmark.
Torsdag lød meldingen fra samme minister ellers, at det som udgangspunkt ikke var muligt at indkvartere ukrainere i udsatte boligområder, som er omfattet af loven om parallelsamfund.
Situationen er nu en anden, siger han. Ministeren henviser til, at fredagens nye skøn for, hvor mange ukrainske flygtninge der vil komme til Danmark, er femdoblet i forhold til tidligere meldinger.
- Jeg har svært ved at se, at vi ikke kan, siger Kaare Dybvad Bek.
Tidligere afvist
I et folketingssvar har ministeren tidligere afvist, at reglerne skal laves om eller suspenderes, så udsatte boligområder og såkaldte forebyggelsesområder kan huse mennesker fra Ukraine.
- Jeg ønsker ikke at risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, skrev Dybvad Bek inden det opjusterede flygtningetal.
Men nu er der ingen vej udenom.
- Hvis der kommer 100.000, så er det klart, at så skal vi tage de tomme boliger i brug, som der er.
- Så er spørgsmålet, hvordan vi praktisk og juridisk indretter det, fordi vi synes stadig, uanset hvad, at der er nogle indsatser, som skal gøres i disse boligområder, siger Dybvad Bek.
- Det vil vi gerne kunne fortsætte med. Vi prøver at finde på løsninger, så de to hensyn kan mødes. Men det er klart, at får vi en situation, hvor vi får 100.000 ukrainere til landet, så kan vi ikke have 700 boliger, som ikke bliver benyttet, men som kan benyttes, siger han.
Risikerer liste over parallelsamfund
Ifølge ministeren er der omtrent 3.000 tomme almene boliger i landet, hvoraf 700 af dem er placeret i udsatte boligområder.
Udfordringen er, at ukrainere i forhold til loven om parallelsamfund tæller som tredjeverdensborgere. De er omfattet af ghetto-kriterierne. Det betyder, at ukrainere - som det er nu - ikke må indkvarteres i disse boligområder.
12 områder optræder på den seneste liste over parallelsamfund. Det som tidligere blev kaldt ghetto-listen.
Men i 82 boligområder fordelt på 34 kommuner kan kommunerne derudover ikke anvise personer fra tredjeverdenslande. Det skyldes, at boligområdet derved risikerer at komme på listen over parallelsamfund.
Fredag meddelte regeringen, at op mod 26.000 enten har søgt ophold eller asyl i Danmark. Indtil videre vel og mærke. Indtil fredag var meldingen fra regeringen, at man forventede markant flere end 20.000 ukrainere med kurs mod Danmark. Rusland invaderede Ukraine 24. februar, og siden da har millioner af ukrainere været på flugt.
Dybvad Bek siger, at han vil drøfte situationen med partierne bag aftalen om at forebygge parallelsamfund. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.
Og den tilgang er Stefan Skov Jespersen, der lørdag tog turen fra Slagelse over Fyn, helt enig i. Han mener ikke, der skal laves en lov på området.
- Jeg kan godt overleve det i en periode, men som individ er jeg ved at være træt af hele tiden at få pålagt restriktioner i mit bevægmønster, siger han og tilføjer:
- Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det fint med et tiltag i en periode, men er vi ikke der, hvor vi som borgere selv kan tage et ansvar?
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.