Bæredygtig mad: Frokostordningen skal følge resten af samfundet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den grønne omstilling er ikke kun noget, vi til- eller fravælger i vores egne køkkener derhjemme. Bæredygtige frokostordninger hos fynske virksomheder bliver mere og mere populære.
Den grønne omstilling breder sig i det fynske landskab, og nu er den nået til kantinerne. Medarbejdere hos fynske virksomheder efterspørger i højere grad muligheden for at få en klimavenlig og bæredygtig frokost.
Hos cateringfirmaet Havnens Gourmet - som ikke ligger på havnen, men i Åsum - mærker man også den grønne bølge, der har bredt sig mere og mere.
Steffen bor bæredygtigt:
- Det er både billigt og behageligt at bo her
Boligselskabet Civica har bygget 40 lejeboliger, som er certificeret efter høje krav til bæredygtighed. Projektet er det første af sin art på Fyn.
- Det eneste, jeg synes, der mangler, er en lille smart elbil i indkørslen.
Sådan lyder det fra Steffen Nielsen, som er en tilfreds lejer i bebyggelsen Lensmarken i Årslev på Midtfyn.
Han er flyttet fra et betonbyggeri i Odense og til Årslev. Nu bor han i et rækkehus med træ på facaden og mos på taget.
Steffen Nielsens rækkehus er en af i alt 40 almene lejeboliger, som er bygget af boligselskabet Civica. Bebyggelsen er speciel, idet den er etableret efter den såkaldte DGNB-certificering, der stiller særlige krav til bæredygtighed - ikke bare miljømæssigt, men også økonomisk.
Behageligt at bo i
Familien består af far Steffen, mor Maria og Esther på 11 måneder, og indtil videre har det været en god oplevelse at bo bæredygtigt.
- Jeg synes, det er et virkelig smukt byggeri, og det er behageligt at bo i. Så jeg kan kun se det som vejen frem at bygge på denne måde, siger Steffen Nielsen, som i sit daglige arbejde er civilingeniør med speciale i robotteknologi.
DGNB-certificeringen betyder, at byggeriet i Årslev opfylder en række krav til bæredygtighed. Den særlige certificering vægter miljø, sociale forhold og økonomi lige meget. Desuden stilles der krav til byggeproces og teknisk kvalitet.
- Vi tænkte ikke meget over det med bæredygtigheden, da vi fik tilbudt boligen. Bortset fra at byggeriet var splinternyt og så godt ud. Siden har vi opdaget mange fordele ved at bo her, fortæller Steffen Nielsen.
Lav varmeudgift
Boligerne i Årslev har varmepumper og avanceret ventilation, som sikrer en meget lav varmeudgift. Steffen Nielsen har endnu ikke haft brug for at tænde for varmen overhovedet.
- Det bæredygtige er tænkt ind i mange detaljer, både i boligen og i omgivelserne, og det giver en god fornemmelse, siger Steffen Nielsen.
Rækkehusenes facader er beklædt med varmebehandlet træ, og på taget vokser en særlig slags mos, der optager regnvand. Op til 70 procent af regnvandet optages via det grønne tag, mens resten ledes hen i regnvandssøer. Bebyggelsen afleder ikke regnvand til det offentlige net.
“Jeg kan kun se det som vejen frem at bygge på denne måde.”
Ressourceforbruget er planlagt ned i mindste detalje, både i byggeprocessen og i den daglige drift. På den måde belastes miljøet mindst muligt uden at gå på kompromis med indeklimaet.
En beboer har efter tilflytningen oplevet, at hendes to børns astmasymptomer er blevet mindre, og Steffen Nielsen kan også bekræfte fordelene ved det sunde indeklima.
- Min kæreste har pollenallergi, men på grund af filtre i vores ventilationsanlæg kan hun trække vejret bedre, selv om vi har en græsmark nærmest lige uden for døren, siger han.
Ikke dyrere end andre boliger
- Det altafgørende for os er, at det ikke er dyrere at bygge efter bæredygtigheds-certificeringen, siger Jens Pilholm, direktør i boligselskabet Civica.
- Men for at det skal lykkes at bygge bæredygtigt, skal alting nøje planlægges fra begyndelsen, og så skal der samarbejdes tæt med rådgivere og håndværkere, siger Jens Pilholm.
Som alment boligbyggeri er økonomien i bebyggelsen begrænset af en fast ramme, som ikke kan overskrides. Det nye boligkvarter i Årslev er etableret med en samlet byggesum på 49 millioner kroner.
Samtidig skal huslejen afspejle de lave byggeomkostninger efter et såkaldt balanceprincip.
Det betyder, at de bæredygtige boliger ikke er dyrere end andre almene boliger.
Boligselskabet Civica vil videreføre erfaringerne fra Årslev til 40 nye bæredygtige almene boliger i Middelfart. Her bliver der tale om fire boligblokke i tre etagers højde.
HVAD ER DGNB-CERTIFICERING?
DGNB er en bæredygtig certificering af bygninger. Ordningen vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Dertil kommer en analyse af den procesmæssige og den tekniske kvalitet.
DGNB måler blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima.
DGNB-certificeringen bedømmer 49 kriterier, og hovedparametrene omfatter blandt andet:
Miljø: Livscyklusvurdering af byggematerialer, materialernes påvirkning af nærmiljøet, energiforbrug i bygningen, vandforbrug, genanvendelse.
Økonomi: Byggeomkostninger og drift, omkostninger til vedligehold, fleksibilitet for tredjepartsbrugere, bygningens værdi.
Sociale forhold: Luftkvalitet, akustik, visuel komfort, brugerindflydelse, bygningsstruktur og udearealer, adgangsforhold, arkitektur og kunst.
DGNB-certificeringen stammer fra Tyskland, og bogstaverne DGNB er en forkortelse af Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.
Kilde: DGNB.dk - læs mere på dette link
Her står de og forbereder frokost til fynske virksomheder, hvor hovedingrediensen er bæredygtighed.
- Vi har jo set tendensen længe i København. Nu er det endelig kommet til Fyn, siger Merete Hansen, der er indehaver af Havnens Gourmet.
Fynboerne spiser mindst salat
Den voksende efterspørgsel på en bæredygtig frokost har fået frokostfirmaet Able til at lægge hele virksomheden om.
Hos Able formidler de frokostsultne virksomheder videre til lokale catering firmaer, der kan levere frokosten til medarbejderne. Indtil foråret 2019 hed virksomheden bare Frokost. Men i foråret 2019 ændrede de navn til Able, og lavede et grønt og bæredygtigt manifest.
SDU vil være Danmarks mest bæredygtige universitet
FN's 17 Verdensmål bliver SDU's mål. Universitetets har besluttet, at de 17 mål skal være omdrejningspunkt for hele SDU's virke som universitet.
Syddansk Universitet sætter alle sejl til for at omdanne universitetet i en bæredygtig retning. Mandag besluttede universitetets bestyrelse, at de 17 verdensmål, FN har udarbejdet, nu også bliver SDU's mål.
Målene handler blandt andet om at afskaffe fattigdom og at bekæmpe klimaforandringerne.
- Vi går “all in” på alle 17 verdensmål og ikke kun nogle få udvalgte. Fattigdom og sult på globalt plan, mindskelse af ulighed, og bekæmpelse af klimaforandringer er tæt forbundne og kræver en integreret indsats for at opnå holdbare resultater, siger Niels Thorborg, formand på SDU i en pressemeddelelse.
Som led i transformationen sætter universitetet 17 nye masteruddannelser i søen. Én for hver af de 17 verdensmål.
Nyt folkemøde for unge
Fra 2020 vil universitetet være vært for et ungemøde for folkeskoleelever, gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser. Det kommer til at gå under navnet "Vores Verdensmål" og vil have verdensmålene som omdrejningspunkt.
Ifølge rektor Henrik Dam handler det om at gøre verdensmålene til en naturlig del af måden, unge mennesker tænker på.
- Vi har en unik position til at forme vores forskning og uddannelser, så verdensmålene er en naturlig del af de unges perspektiv, når de kommer ind på arbejdsmarkedet. Det handler ikke kun om vores egne dårlige vaner – det handler også om at vi byder ind med løsninger på de behov, som verden har, siger han i pressemeddelelsen.
Studerende og forskere vil ifølge pressemeddelelsen blive involveret i transformationen, så de kan være med til at bidrage til, hvordan man kan omforme universitetet til at have verdensmålene som omdrejningspunkt.
- En rigtig god tanke
Beslutningen vækker glæde hos Morten Kofod Hansen. Han er formand for Syddansk Studerende, som er den største studenterorganisation på SDU.
-Jeg synes at det er en rigtig god tanke at vi får integreret de eksisterende verdensmål i vores undervisning. Det må selvfølgelig ikke gå ud over kvaliteten, men det får vi heldigvis mulighed for selv at være med til at sikre, siger han.
De 17 Verdensmål
1) Afskaf fattigdom
2) Stop sult
3) Sundhed og trivsel
4) Kvalitetsuddannelse
5) Ligestilling mellem kønnene
6) Rent vand og sanitet
7) Bæredygtig energi
8) Anstændige jobs og økonomisk vækst
9) Industri, Innovation og Infrastruktur
10) Mindre ulighed
11) Bæredygtige byer og lokalsamfund
12) Ansvarligt forbrug og produktion
13) Klimaindsats
14) Livet i havet
15) Livet på land
16) Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17) Partnerskaber for handling
Nu har Able primært fokus på grøn omstilling og bæredygtighed, og på Fyn er der fem valgmuligheder til en mættende frokost, der også giver en grønnere samvittighed.
Umiddelbart er der langt til et bæredygtigt spisende Fyn, for ifølge Coop Analyse er Fyn det sted, hvor færrest spiser salat til frokosten.
Gør en forskel
Hos Esoft i Odense får man leveret maden fra Havnens Gourmet. Det giver nogle gode samtaler om frokosten, der følger med den grønne bølge, mener Niclas Villumsen.
- Det giver logisk mening, at frokostordningen følger resten af samfundet, siger Niclas Villumsen, der er ansat hos Esoft.
Ifølge Karen Harbo, der er manager hos Esoft, er et tilvalg af en bæredygtig frokost, en af de ting man kan gøre for klimaet, som er med til at gøre en forskel.
- Vi prøver at gøre medarbejderne bevidste om, at med de her små valg vi træffer i hverdagen, kan vi være med til at gøre en forskel, siger Karen Harbo fra Esoft.
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Odense Bulldogs sænket i målrig affære
kopieret!
Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.
De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.
Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.
Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her