Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynbus-direktør Carsten Hyldborg Jensen forklarer, at det er for dyrt at køre natbus, når der ikke er flere passagerer.
13. januar 2019 træder en ny køreplan for Fynbus i kraft. Med den bliver en række natbusafgange nedlagt.
DSB lukker billetautomater til nytår for at undgå hærværk
Billetautomaterne har tidligere været udsat for hærværk. Derfor lukker DSB udendørs automater rundt i landet.
Når nytåret nærmer sig, lukker DSB de billetautomater, der står udenfor, for at undgå hærværk.
Lukningen af automaterne begynder dagen før dagen, søndag 30. december, og automaterne kan bruges igen fra om morgenen tirsdag 1. januar.
Ifølge DSB er årsagen, at 47 automater i 2007-2008 blev ødelagt over hele landet på grund af fyrværkeri.
Det koster 250.000 kroner at erstatte en billetautomat, og derfor har man siden dengang valgt at lukke automater omkring nytår.
- Ud over at det selvfølgelig er dyrt og besværligt, har det også betydet, at kunderne i en længere periode efterfølgende skulle spejde forgæves efter en billetautomat.
- Det her er den bedste måde at gøre det på, og vi har nu gjort det i 11 år, siger informationschef i DSB Tony Bispeskov.
Der er fortsat mulighed for at benytte de indendørs billetautomater, Rejsekort eller DSB's app, hvor man kan købe billetter og klippekort.
Man kan også købe billetter på DSB.dk, i 7-Eleven på stationerne eller i Salg og Servicebutikkerne på Københavns Hovedbanegård, Odense Banegård eller Aarhus Banegård.
Desuden vil de lukkede automater være udstyret med skilte, der informerer om alternative muligheder for at købe billet.
- Der er stadig mange muligheder for at få en billet, og det er simpelthen for at minimere de gener, vi har haft tidligere. Men i virkeligheden også for at sikre, at kunderne kommer godt ind i det nye år, siger Tony Bispeskov.
I Københavnsområdet kører langt de fleste kunder på periodekort eller Rejsekort, og her, oplyser DSB, er det ligeledes muligt at købe billetter på appen "DOT Mobilbilletter Hovedstaden" eller sms-tjenesten 1415.
Det er for dyrt at køre natbusser med så få passagerer, siger Fynbus-direktør Carsten Hyldborg Jensen til TV 2/Fyn.
- Vi skal kigge efter, hvor der er mulighed for at tilpasse vores system, så vi får mest muligt for pengene, siger Carsten Hyldborg Jensen.
- Vi har brug for at skære lidt hist og pist. Nu er det så natbusserne, vi kigger på. Det er ret dyrt at køre med natbusser, og det er faktisk ikke ret mange kunder, som har gavn af det, forklarer han.
Disse afgange bliver ramt
Det er natbusafgange på ruterne 151-153, 191, 195 og 930-932, der er tale om.
Rute 151-153:
Sidste natbusafgang i begge retninger klokken 04.20 fra OBC Nord bliver nedlagt, da få passagerer benyttede den.
Rute 191:
Den sidste natbusafgang klokken 04.20 fra OBC Nord bliver nedlagt, da kun få passagerer benyttede den.
Rute 195:
Den sidste natbusafgang fra OBC Nord klokken 04.20 bliver nedlagt, da kun få passagerer benyttede den.
Rute 930-932:
På grund af besparelser på de regionale ruter vil der fra 13. januar kun være to natbusafgange i hver retning. Afgangene fra Nyborg klokken 03.31 og 04.29 bliver derfor nedlagt.
Afgangen klokken 01.20 fra Svendborg til Faaborg er forlænget, så den i den nye køreplan starter i Nyborg klokken 01:01. I retning fra Faaborg er natbusafgangene klokken 01.47 og 03.47 nedlagt.
Se alle ændringerne her.