Disse fynske dramaer skal du holde øje med onsdag

Danskerne har endnu engang stemt et rødt flertal ind i Folketinget, men valget er langt fra afgjort endnu. På Fyn er der fem dramaer, du bør følge særligt godt med i.

Selvom stemmerne for længst er afgivet, er det langt fra afgjort, hvilke kandidater der kommer til at repræsentere Fyn i Folketinget i den kommende valgperiode. 

Alt tyder på, at 16 fynboer får en plads, men hvem det bliver, ved vi først, når de personlige stemmer er talt sammen.

Det forventes at ske onsdag eftermiddag. 

Få er allerede sikret en plads

Enkelte fynske kandidater er allerede inde - det gælder blandt andre Venstres Lars Christian Lilleholt og Victoria Velásquez fra Enhedslisten. 

Særligt i fem partier er der dog spænding til det sidste, og du bør derfor holde ekstragodt øje med de fem dramaer herunder.


Marlene Ambo-Rasmussen og Erling Bonnesen (i midten) kæmper om det andet Venstre-mandat på Fyn.
Marlene Ambo-Rasmussen og Erling Bonnesen (i midten) kæmper om det andet Venstre-mandat på Fyn.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Venstre står til at blive halveret på Fyn og mister to mandater.

Med al sandsynlighed er Lars Christian Lilleholt inde, mens de personlige stemmetal for Erling Bonnesen og Marlene Ambo-Rasmussen skal afgøre, hvem af de to der skal følges med Lars Christian Lilleholt.

TV 2 Fyns politiske analytiker, Jesper Buch, spår, at Erling Bonnesen snupper pladsen, men intet er afgjort, før de personlige stemmer er talt op.

Partiet har fået 36.702 fynske stemmer. Det er 11,6 procent færre stemmer end ved seneste folketingsvalg i 2019.


Det er første gang Malte Jäger stiller op til Folketinget. Han blev i 2021 valgt ind i byrådet i Kerteminde.
Det er første gang Malte Jäger stiller op til Folketinget. Han blev i 2021 valgt ind i byrådet i Kerteminde.
Foto: Alexander Aagaard

For første gang er det lykkedes Nye Borgerlige at sikre et fynsk mandat.

Spørgsmålet er, om det bliver partiets fynske spidskandidat fra Randers, Mikkel Bjørn, eller den lokale komet fra Kerteminde, Malte Jäger, der skal til Christiansborg.

I 2021 stillede den dengang 19-årige Malte Jäger op til byrådet i Kerteminde og blev valgt ind med 185 personlige stemmer.

Nye Borgerlige har ved dette folketingsvalg fået 5.926 stemmer.


Lasse Haugaard Pedersen (S)
Lasse Haugaard Pedersen (S)
Foto: Anders Høgh/William Lorentzen (arkiv)

Socialdemokratiet står til sit bedste valg i to årtier, og ser ud til at få 50 mandater på landsplan.

Det betyder også, at partiet går frem med et mandat på Fyn, fra fem til seks. Mens Dan Jørgensen, Trine Bramsen og Bjørn Brandenborg står til genvalg, er det stadig uvist, hvem de tre øvrige fynske folketingspolitikere bliver. Du kan se de øvrige kandidater her.

Et andet interessant scenarie at holde øje med er, hvorvidt om det får betydning for den nyborgensiske folketingskandidat Lasse Haugaard Pedersen (S), at der var fejl på stemmesedlerne i Nyborg og Kerteminde.

Fejlen betød, at Lasse Haugaard Pedersen blev placeret som andensidst på stemmesedlen fremfor først. 


Rosa Eriksen blev det eneste fynske medlem af Moderaterne, som blev valgt ind i Folketinget.
Rosa Eriksen blev det eneste fynske medlem af Moderaterne, som blev valgt ind i Folketinget.
Foto: Louise Koustrup

Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, står til at stryge ind i Folketinget med 16 mandater.

Det betyder, at halvdelen af de fire fynske kandidater fremover kan få deres faste gang på Christiansborg. Partiet har fået 9,9 procent af stemmerne på Fyn, men om det udmønter sig i et eller to fynske mandater er endnu uvist. 

Mens den fynske spidskandidat Rosa Eriksen kan vide sig rimelig sikker på en plads, er det værd at holde øje med, om der bliver en plads til en af de tre øvrige kandidater; Kenneth Bjerg, Hans Christian Wulff og Carsten Damgaard Møller.

Partiet har fået 30.822 fynske stemmer.


Alex Ahrendtsen (DF) er stadig ikke sikker på genvalg.
Alex Ahrendtsen (DF) er stadig ikke sikker på genvalg.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti går fra 16 til 5 mandater på landsplan. På Fyn er partiet gået fra at få 8,9 procent af stemmerne ved valget i 2019 til kun at få 2,6 procent af stemmerne ved det netop overståede valg. 

Der kan dog stadig komme en fynsk kandidat i Folketinget.

I givet fald vil det med stor sandsynlighed blive den fynske spidskandidat Alex Ahrendtsen, men der er både prognoser, der viser ham inde og ude. Hvad det ender med og meget andet står mere klart, når de personlige stemmetal begynder at tikke ind onsdag eftermiddag. 

Du kan læse seneste nyt om valget her.


Oversigt

    Oversigt