Falck Schmidt konkurs: Ansatte vidste intet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tre selskaber begæret konkurs i skifteretten. Lønmodtagernes Garantifond skal sikre ansatte lønnen.
Falck Schmidt-koncernen begærede i dag sig selv konkurs ved skifteretten i Odense.
Det sker samtidig med, at 3F havde indkaldt til et organisationsmøde om den økonomiske siuation i selskabet.
Mødet skulle have fundet sted i København en af de kommende dage, og konkursen i dag kommer som en total overraskelse for formanden i 3F Industri i Odense, Stig Møller.
Det er både koncernselskabet Falck Schmidt A/S, driftsselskabet Falck Schmidt Defence Systems og et datterselskab, der er taget under konkursbehandling. Et datterselskab i Kolding tages formentlig også under konkursbehandling.
Det er Kromann Reumert advokaten Poul Viggo Bartels Petersen, der er udnævnt til kurator, og han informerer i eftermiddag medarrbejdernes på virksomheden om situationen efter konkursen.
Han skal nu have overblik over aktiver og passiver i selskabet og tage stilling til, om det fynske selskab kan fortsætte produktionen og sikre indtægter til selskabet.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger har Falck Defebnce Systems flere ordrer inde i øjeblikket.
Der er 70-75 ansatte på virksomheden, der producerer forskelligt udstyr til forsvarsindustrien.