Fire gode råd: Sådan får du budgettet til at slå til
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I de seneste måneder er leveomkostningerne og priserne på blandt andet fødevarer steget drastisk. Få eksperternes tips til, hvordan du kan få dine penge til at strække længere hver måned.
Det er blevet dyrere at handle for danskerne i den senere tid. Priserne på fødevarer er steget med 5,5 procent på blot et år, og en ekspert forudser, at priserne vil fortsætte med at stige resten af 2022.
Vi har derfor bedt to økonomiske eksperter at komme med deres bedste bud på, hvordan du kan få økonomien i hverdagen til at række lidt længere med få midler.
Priserne stiger og stiger - og det bliver de formentlig ved med
I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflation - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Og sådan fortsætter det formentlig året ud, mener en ekspert.
Uanset om du skal betale for varmen, benzinen eller dine indkøb i supermarkedet, er prisen steget i forhold til for bare kort tid siden.
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine 24. marts. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Og det ser ikke umiddelbart ud til, at vi har set toppen af prisstigningerne, vurderer en ekspert.
- Jeg tror, at priserne vil fortsætte med at stige i 2022. Rapporter fra Nationalbanken og Finansministeriet viser, at inflationen vil falde i 2023, primært fordi energipriserne vil falde, og så vil det smitte af på fødevarerne, fordi produktionsomkostningerne vil blive lavere. Men det er prognoser, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk.
Han regner det dog ikke som en selvfølge, at priserne på blandt andet fødevarer vil falde igen, når krigen og fødevarekrisen er afsluttet.
Kom med til gratis fællesspisning
Hver uger tager TV 2 Fyn rundt på Fyn. I denne uge sætter vi fokus på de stigende leveomkostninger. Kom med os på PFA Kollegiet i Odense og få gode råd til at få pengene til at række længere.
Vi byder også på en let og budgetvenlig aftensmad. Det er torsdag den 7. april klokken 17-18.
Tilmeld dig ved at skrive en mail til os på event@tv2fyn.dk.
- Fødevarepriserne har man nok gerne ville hæve længe, efter de har ligget på et ret konstant niveau i en lang periode, hvor man måske har ventet på en anledning til at sætte dem op.
- Så det er ikke sikkert, at de følger med ned igen, selv om omkostningerne falder, siger Morten Bruun Pedersen.
Forbrugerprisindekset
Danmarks Statistik arbejder med to overordnede kategorier for danskernes forbrug.
Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget, efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men også gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele syv procent.
Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen på 2,4 procent.
Med andre ord er priserne på for eksempel fødevarer steget med 5,5 procent siden februar sidste år.
| Forbrugerprisindeks i alt | 4,80% |
|---|---|
| Varer | 7,00% |
| Tjenester | 2,40% |
| Transport | 7,80% |
| Boligbenyttelse, el, varme | 6,70% |
| Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer | 5,50% |
| Boligudstyr, husholdsningstjenester | 4,90% |
| Restauranter og hoteller | 4,70% |
| Andre varer og tjenester | 2,70% |
| Fritid og kultur | 2,60% |
| Uddannelse | 2,20% |
| Alkoholiske drikkevarer og tobak | 1,70% |
| Sundhed | 1,10% |
| Kommunikation | 0,50% |
| Beklædning og fodtøj | -1,10% |
Skal SU'en hæves?
For de unge studerende på SU og de borgere, der er på andre former for overførselsindkomst eller er enlige forsørgere, er udfordringerne derfor også store - og stigende.
I 2022 får udeboende på videregående uddannelser 6.397 kroner før skat om måneden i SU. Men det er på nuværende tidspunkt ikke nok ifølge Kathja Lykke Larsen fra Odense.
Derfor har hun lavet et borgerforslag.
- SU-satserne burde hæves for udeboende på videregående uddannelser, for vi får kun regninger, der stiger og stiger og stiger. Som det ser ud lige nu, er det svært at følge med, siger Kathja Lykke Larsen, der startede på ergoterapeut-studiet i Odense i februar.
Regeringens reformkommission vil omvendt helt droppe SU'en på kandidatuddannelserne og gøre den til et lån fra staten.
Det viser rapporten fra reformkommissionen.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ser dog ingen større fremtid for forslaget.
- Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt, skriver ministeren på Twitter.
Reformkommissionens første rapport er udgivet. Det er ikke et udspil fra regeringen. De rejste problemstillinger om uddannelse, arbejdsmarked, optagesystem mv. fortjener overvejelse og debat. Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt. #dkpol
— Jesper Petersen (@Jesper_Pet) April 6, 2022
Få gode råd fra eksperterne
Er hjælpen tilstrækkelig til dem, der har mindst? Hvad kan du selv gøre for at få pengene til at strække længere? Og hvad er konsekvenserne for de fynboer, der er hårdest ramt af de stigende udgifter?
Det sætter TV 2 Fyn fokus på torsdag 7. april, når vi inviterer til event på et kollegie i Odense.
Her kan du blandt andet få masser af tips til, hvordan du kan få dine penge til at strække længere hver måned.
_
Kom og vær med
Vil du med til debatten, skal du bare sende en mail til os på event@tv2fyn.dk. Du må meget gerne fortælle os, hvor mange I kommer.
Din deltagelse er først bekræftet, når du har fået svar fra os. Det er naturligvis helt gratis, fordi vores debatter er en del af TV 2 Fyns øvrige journalistik.
Hvor og hvornår
Sted: PFA Kollegiet, Toldbodgade 37-39, 5000 Odense C.
Hvornår: 7. april 2022. Dørene åbner 16.30 og lukker klokken 16.55. Debatten varer fra klokken 17 til cirka 18.00.
Pris: Det er altid GRATIS at tage med til vores debatter. Der er plads til maksimalt 50 deltagere. Der er efterfølgende gratis fællesspisning for alle deltagere.
Deltagere:
Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk
Arif Salam, serviceøkonom og projektmedarbejder hos Den Frie Rådgivnings Privatøkonomiske Oprydning
Mathilde Vinther, medlem af hovedbestyrelsen og spidskandidat på Fyn for Enhedslisten
Lotte, det vegetariske spisefællesskab Kærnehuset
Marius Folden Pedersen, formand, Syddanske Studerende
Susanne Jensen, køkkenleder
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
Debatten bliver sendt direkte på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal. Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Morten Bruun Pedersen er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk. Hans første tanke i forhold til økonomisk overskud handler om at få styr på maden i husstanden.
- Få lavet en ordentlig madplan, der hænger sammen. Lav store portioner og sørg altid for at få brugt dine rester, så du undgår at smide mad ud.
- Undgå at handle for ofte. Vi kender jo alle til, at der opstår impulskøb, når vi handler, og det er jo det, der koster. Og så tænker man, at den jo kun koster 15 kroner. Men 15 kroner her og 30 kroner der, løber jo op. En caffe latte til 40 kroner hver anden dag koster 600 om måneden, og det kan vælte et lille budget.
Kom med til gratis fællesspisning
Hver uger tager TV 2 Fyn rundt på Fyn. I denne uge sætter vi fokus på de stigende leveomkostninger. Kom med os på PFA Kollegiet i Odense og få gode råd til at få pengene til at række længere.
Vi byder også på en let og budgetvenlig aftensmad. Det er torsdag den 7. april klokken 17-18.
Tilmeld dig ved at skrive en mail til os på event@tv2fyn.dk.
- Omvendt skal man også være åben for fornuftige impulskøb, for eksempel slagtilbud på noget, du ved, du skal bruge. Hvis det for eksempel kan fryses ned, siger Morten Bruun Pedersen.
Han har også et meget konkret råd, der primært er rettet særligt mod unge og studerende, der kan opleve, at SU-budgettet pludselig er blevet presset af de stigende priser.
- Den store udgift for studerende er bolig. Det kan være svært at gøre noget ved, men der er meget at spare ved at flytte flere sammen, lyder rådet fra cheføkonomen.
Bofællesskaber er dog ikke kun for unge og studerende. Flere seniorer ønsker at rykke sammen i bofællesskaber, der er populære som aldrig før.
Populært som aldrig før: Jørgen flyttede i bofællesskab - det vil Jette også
Flere seniorer ønsker at rykke sammen i bofællesskaber. For et år siden åbnede seniorbofællesskabet Gartnerbyen i Bolbro, og nu er endnu et på vej til samme bydel.
Ifølge en undersøgelse fra RealDania overvejer 80.000 danskere at flytte i et bofællesskab inden for de næste fem år.
75-årige Jørgen Larsen flyttede ind i seniorbofællesskabet i Gartnerbyen sidste år, og Jette Larsen overvejer at gøre det samme, når Bodilhaven - også i Bolbro - er bygget færdig.
- Næste gang, vi flytter, bliver det i en etværelses med låg. Vi regner ikke med, at vi skal herfra, fortæller Jørgen Larsen.
Der findes flere end 40 seniorbofællesskaber på Fyn og yderligere ni er på vej. På landsplan er der lige nu cirka 8.300 eksisterende og planlagte boliger.
Rift om 69 boliger
Mandag aften var 385 personer tilmeldt udviklingsselskabet Tetris' beboermøde om den nye Bodilhaven.
- Det er heldigvis normalt, at vi har så stor opbakning. Vi kan se, at interessen virkelig er steget voldsomt efter corona. Vi har holdt et par stykker af de her beboermøder, og det er omkring 500, der dukker op. Seniorbofællesskaber er virkelig noget, der er i vælten for tiden, siger kommunikationschef for Tetris, Martin Wagner.
I alt 69 boliger opføres i Bodilhaven, og Jette Larsen, der arbejder som kontorfuldmægtig, overvejer, om hun skal flytte i én af dem.
- Jeg er sikker på, at man skal passe på ikke at gøre det for sent i forhold til, hvor gammel man er. Jeg vil gerne møde andre mennesker, der kunne være interesseret i at lave nogle aktiviteter og gøre noget sammen i det omfang, man har tid og lyst, fortæller hun.
Bodilhaven forventes at stå færdig i slutningen af 2022.
Lav et budget
Hvis man skal have styr på økonomien, skal man starte med at danne sig det helt store overblik over indtægter og udgifter.
Det mener Arif Salam, der er serviceøkonom og projektmedarbejder hos Den Frie Rådgivnings Privatøkonomiske Oprydning, som tilbyder håndholdt økonomisk rådgivning for borgere, som har mistet overblikket over deres økonomi.
- Det vil sige, at man går ind og skriver alle sine udgifter ned og ser på, hvor meget det til sammen udgør. Herefter skal man så tage det samlede beløb og modregne med ens indtægter, og så står man tilbage med sit rådighedsbeløb.
- Hvis ens rådighedsbeløb er lavt, kan man kigge på, om der måske er nogle ting, man kan skære fra i sine omkostninger. Tit og ofte kan man godt have flere streamingtjenester, hvor man godt kan nøjes med bare en af dem, siger Arif Salam.
Og ligesom Morten Bruun Pedersen peger han på madplanen som en af de store syndere, når budgettet løber løbsk.
- Det er også med til forhindre, at man kommer til at foretage impulskøb såsom en tur på Just-eat, som hurtigt kan koste mange penge. De samme penge kunne gå til en indkøbstur, hvor man så ville kunne købe ind for et par dage, siger Arif Salam.
Eksperternes bedste råd til at få pengene til at slå til
Lav en madplan
Få lavet en ordentlig madplan, der hænger sammen. Lav store portioner og sørg altid for at få brugt dine rester, så du undgår at smide mad ud.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Planlæg dine indkøb
Undgå at handle for ofte, hav en klar plan for dine indkøb og undgå impulskøb af ting, som du er i tvivl, om du får brug for.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Lav et budget
Med et budget får du et tydeligt overblik over indtægter og udgifter og kan derved lettere spotte de unødvendige udgifter, der giver minus på kontoen i sidste ende.
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Flyt sammen med andre
Bolig er en stor udgift for alle, og der kan være mange penge at spare ved at flytte sammen med andre.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kom og vær med
Du kan blandt andre møde både Morten Bruun Pedersen og Arif Salam, når TV 2 Fyn torsdag 7. april sætter fokus på netop dette emne, når vi inviterer til debat med mulighed for at få alle eksperternes bedste tips og råd til at få pengene til at række.
Vil du med til debatten, skal du bare sende en mail til os på event@tv2fyn.dk. Du må meget gerne fortælle os, hvor mange I kommer.
Din deltagelse er først bekræftet, når du har fået svar fra os. Det er naturligvis helt gratis, fordi vores debatter er en del af TV 2 Fyns øvrige journalistik.
Hvor og hvornår
Sted: PFA Kollegiet, Toldbodgade 37-39, 5000 Odense C.
Hvornår: Torsdag 7. april 2022. Dørene åbner 16.30 og lukker klokken 16.55. Debatten varer fra klokken 17 til cirka 17.45.
Pris: Det er altid gratis at tage med til vores debatter. Der er plads til maksimalt 50 deltagere. Der er efterfølgende gratis fællesspisning for alle deltagere.
Deltagere:
Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk
Arif Salam, serviceøkonom og projektmedarbejder hos Den Frie Rådgivnings Privatøkonomiske Oprydning
Lotte, det vegetariske spisefællesskab Kærnehuset
Marius Folden Pedersen, formand, Syddanske Studerende
Mathilde Vinther, medlem af hovedbestyrelsen og spidskandidat på Fyn for Enhedslisten
Susanne Jensen, køkkenleder
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
Debatten bliver sendt direkte på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal. Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her