26. maj. 2020 kl. 9:16
Fyn

Fyn går glip af landets første fabrik til grønt flybrændstof

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Idéen om at bygge en stor jetbrændstoffabrik ved Fynsværket er droppet. Fabrikken, der vil blive en af verdens største af sin slags, placeres i København.

Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggjorde i oktober 2019 en rapport om, hvordan man kunne producere mere miljøvenligt brændstof til fly, og her blev det nævnt, at sådan en jetbrændstoffabrik kunne placeres ved Fynsværket nordøst for Odense.

Sådan bliver det dog ikke.

Planerne om at bygge en stor brintfabrik, der skal forsyne lastbiler, skibe og fly med grøn energi, bliver efter planen realiseret i København. Det skriver Berlingske.

Læs også: Fyn kan få landets første fabrik til grønt jetbrændstof
Gå tilbage Del
29. okt. 2019 kl. 14:30
Fyn

Fyn kan få landets første fabrik til grønt jetbrændstof

Ole Holbech

Et anlæg, der kan forvandle gylle og halm til grønt flybrændstof, kan være på vej til Fyn. En rapport fra Syddansk Universitet viser, at miljørigtigt brændstof til fly er realistisk inden for en overskuelig fremtid. 

Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggør tirsdag en rapport om muligheden for at producere bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark.

Forskerne konkluderer, at muligheden for at fly kan bruge biobrændsel i stedet for C02-belastende flybrændstof ikke er så langt væk som hidtil antaget. Ifølge rapporten har Fyn alle muligheder for at huse landets første anlæg til produktion af det grønne brændstof til fly.

- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på passer rigtigt godt til det her, siger professor Henrik Wenzel, der står i spidsen for forskerholdet på SDU, til TV 2/Fyn.

Slut med kul

Fynsværket skal udfase produktionen af kul inden 2025 og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.

- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, siger direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig til Politiken.

Brug for overskudsvarmen

At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.

- Infrastrukturmæssigt er det hele på plads på Fyn. Der er en stor gasrørledning, højspænding og mulighed for at sejle brændstoffet væk med skib, forklarer Henrik Wenzel.

Biobrændstof til fly bliver produceret ved at biogas fra gødning, halm, madaffald eller spildevand tilføres brint, som man får ved at spalte vand i ilt og brint ved såkaldt elektrolyse. Resultatet er brændstoffer, der kaldes electrofuels, som kan bruges som et klimavenligt alternativer til blandt andet flybrændstof.

Udover Odense bliver også Hvidovre og Benzinøen i København nævnt som mulige placeringsmuligheder til en fabrik til grønt flybrændstof.

- Vores kernekompetence er at lave varme og el, men ikke at producere flybrændstof. Men et samarbejde med en sådan fabrik ville passe perfekt ind hos os, da vi ville få mange afledte effekter af en flybrændstoffabrik - blandt andet overskudsvarme til vores forbrugere, siger Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn.

Lufthavn med afgørende betydning

Ifølge avisen går en række af Danmarks største virksomheder, heriblandt Ørsted, Mærsk og DSV, sammen om at opføre det, der kan blive et af verdens største anlæg til produktion af bæredygtige brændstoffer. Fabrikken forventes at stå endeligt klar i 2030.

Ud over Ørsted, Mærsk og DSV deltager Københavns Lufthavn og SAS i projektet, og det er netop en af grundene til, at fabrikken placeres i København og ikke på Fyn.

- Vi har talt om Avedøre Holme og Amager som de steder, der er mest oplagte. Det er det både i forhold til at føre store mængder elektricitet i land og i forhold til at kunne shippe brændstoffer videre til andre destinationer. Derudover er det klart, at Københavns Lufthavn bliver en væsentlig aftager, og derfor er det en idé at placere det tæt på lufthavnen, siger topchef i Ørsted Henrik Poulsen til Berlingske.

Derfor var Fynsværket oplagt

I oktober 2019 var Fyn ellers i spil. Dengang forklarede Henrik Wenzel, der stod i spidsen for forskerholdet på Syddansk Universitet, hvorfor Fynsværket, der ejes af Fjernvarme Fyn, var en oplagt placering.

- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde, som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på, passer rigtigt godt til det her, lød det fra Henrik Wenzel til TV 2/Fyn.

Fynsværket skal udfase produktionen af el og fjernvarme ved hjælp af kul inden for de næste år, og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.

- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, sagde direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig dengang til Politiken.

At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.

Samarbejdet om flybrændstoffabrik, der formentlig placeres på Benzinøen i København, skal være med til at sikre, at Danmark kan reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030 - samme år som fabrikken vil være fuldt udbygget.

Den fynske virksomhed Nature Energy omdanner biogas til flybrændstof. Ifølge virksomheden kan man allerede i dag benytte sig af brændstoffet.

28. dec. 2024 kl. 19:47

Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.

Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.

I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.

Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Læs også: "Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 16:15

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 17:29
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.

I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.

Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.

Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.

Magtesløse sønderjyder

På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.

Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.

Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.

Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.

Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.

Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.

Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.

I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.

Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.

28. dec. 2024 kl. 16:15
Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Læs også: Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 12:09

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

Presse-fotos.dk

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 14:50
Alexander Aagaard

Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.

Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.

- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.

Så glem raketterne?

- Umiddelbart ja.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.

Læs også: Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 10:36

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gård brænder: - Der er synlige flammer

LYT
Del
Link
kopieret!

Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.

- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.

Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.

Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.

Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.

28. dec. 2024 kl. 13:20
Ole Holbech

Cyklist påkørt af letbanetog

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.

Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.

- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.

- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.

Letbanen kører igen efter planen.

28. dec. 2024 kl. 12:09
Presse-fotos.dk

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

28. dec. 2024 kl. 11:44

Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.

Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.

- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.

Det dårlige rygte

Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.

- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.

Hvad er techno?

Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.

Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.

Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.

Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.

(Kilde: lex.dk)

Stærkt fællesskab i technomiljøet

Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.

Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.

- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.

Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.

28. dec. 2024 kl. 10:36
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her