Det lugter af champagne og guld i Middelfart efter en hæsblæsende aften i Lillebæltshallerne mandag.

Middelfart Volleyball Klub tog nemlig den længe ventede guldmedalje i DM-finalen mod Gentofte. En medalje de har jagtet i ti år.

- Wow, det er jo kæmpe påskeæg, udbryder den glade sportschef, Jacob Bech Enemark Petersen lige efter kampen, mens holdet jublende hopper rundt og synger, danser og klapper hinanden på skulderen efter sejren.

- Sindssygt vigtigt

Middelfart vandt aftenens kamp med setcifrene 3-2. I volleyball spilles der bedst af fem kampe, og da klubben inden mandagens opgør havde vundet de to første finalekampe, så var guldet altså allerede sikret på tredje kampdag.

Undervejs i kampen var der stor opbakning blandt publikum, der var lige så opsatte på at få en sejr med hjem som holdet på banen.

- Der er en super stemning og to fantastiske hold, som yder optimalt sportsligt. Det går den rigtige vej, godt hjulpet af tilskuerne, sagde Claus Svenningsen, der er fan af holdet, mens det udfaldet endnu var usikkert.

Med på banen var Jonas Petersen, søn af sportschefen, der kommer ud af en vaskeægte volleyballfamilie. Han er tredjegenerationsspiller på holdet, og for ham var det en kamp med nerver på.

- Det er sindssygt vigtigt, at vi vinder. Vi har ikke vundet i ti år og har kæmpet lige siden, sagde han under kampen.

Løsningernes kamp

Til kampen blev holdets hæver skadet, hvilket gav Middelfart Volleyball Klub lidt problemer. De måtte sende reserven, som også er holdets træner, ind på banen. 

- Vi får en skade, vi skal finde løsninger, og dem trækker vi helt nede fra kælderen. Og så er vi pludselig helt ovenpå i femte set, storsmiler sportschefen, der måtte se et tæt femte set stå på.

Og så sker det, de har ventet på så længe. Sejren er i hus, guldet kommer om halsen, guldparykkerne bliver sat på hovedet, pokalen bliver løftet og der bliver skrålet med på Queens "We are the champions".

- Den havde alt, hvad sådan en volleykamp kan have. Yes!, jubler Jacob Bech Enemark Petersen og tilslutter sig de hoppende, glade spillere.

Se galleriet fra jubelscenerne herunder.

De fynske kommuner rammes nu også af prisstigninger. Således er flere kommuner tvunget til at udskyde anlægsprojekter.

Syv ud af de ti fynske kommuner svarer i en rundspørge, at de har udskudt anlægsprojekter – seks af dem direkte på grund af prisstigninger.

Det gælder kommunerne Middelfart, Kerteminde, Assens, Nordfyns, Nyborg og Ærø.

Udskydelserne betyder, at byggerier af nye skoler, børnehaver, plejehjem og andet, der ellers var planlagt, flere steder sættes på pause - eller droppes helt.

Omvendt er der stor lettelse de steder, hvor man lige akkurat har nået at bygge, inden priserne er eksploderet.

Den lettelse finder man blandt andet i Munkebo. Her er håndværkere ved at lægge sidste hånd på en splinterny daginstitution - et byggeri til 40 millioner kroner.

For de penge får Kerteminde Kommune en moderne daginstitution på cirka 1.500 kvadratmeter. Den er certificeret bæredygtig, indeholder et bibliotek, og er snart klar til at tage imod omkring 250 børn i alderen 0-6 år.

Byggeprojektet er således ved at være i mål - lige tidsnok til ikke, at blive ramt af store prisstigninger.

- Vi når det lige her et minut i tolv i forhold til, hvordan det ser ud nu, siger Kim Villesen, projektchef hos entreprenøren Hansson & Knudsen i Odense.

Bygningen skal afleveres fredag i næste uge. Derefter skal der renoveres en eksisterende daginstitution.

- Stumperne er heldigvis købt hjem, konstaterer Kim Villesen med tilfredshed.

- Vi kender ikke dagen i morgen

Men også Kerteminde Kommune står nu overfor hårde prioriteringer, når kommende anlægsprojekter skal føres ud i livet. Her står det klart, at projekter må udskydes.

- Hvis man kigger på Kerteminde Kommune, så har vi måske en portefølje på noget, der ligner 150 millioner, vi gerne vil gennemføre her i 2022.

- Og det er klart, hvis man siger der er prisstigninger på 20 procent oven i 150 millioner, så er det rigtig mange penge. Så det er noget byrådet skal forholde sig til, siger Claus Lade, udviklingsdirektør i Kerteminde Kommune.

Byggeprojekter er også udfordret af, at priserne på materialer ikke nødvendigvis har toppet, så en prissætning kan være nogenlunde retvisende.

- Når vi laver en aftale med en bygherre, så fortæller vi jo som regel, hvornår vi er færdige, hvad det koster, men det kan jo blive en kæmpe udfordring. Vi kender jo ikke dagen i morgen, og det gør bygherren jo heller ikke, siger Kim Villesen.

- Det er frustrerende

Selv om et byggeri allerede er vedtaget, pengene er afsat, og kontrakten med entreprenøren er underskrevet, så kan de stigende priser i byggebranchen betyde, at kommuner må droppe projekter - 20 procent oveni er lig med rigtig mange millioner kroner.

- Det er frustrerende, fordi kampen bliver ikke mindre, jo længere vi når frem i processerne, fordi ingen kender som sagt dagen i morgen, siger Kim Villesen.

Således er det måske sidste gang i lang tid, at projektchefen fra Hansson & Knudsen kan aflevere et projekt til normal pris.

- Det stiger 15 til 40 procent, har vi fået varslinger om. Og generelt stiger alle materialer i pris, siger Kim Villesen.

Varsel om færre penge

Men selvom en prissætning af et anlægsprojekt i øjeblikket tenderer et skud i tågen, og at byggeudgifterne er stigende, så har den socialdemokratiske regering varslet, at kommunerne nok vil få færre penge at bygge for i de kommende år.

I forbindelse med regeringens udspil "Danmark kan mere II", sagde finansminister Nicolai Wammen, at det kan være nødvendigt at skære i kommunernes anlægsrammer - som skal dække alt lige fra huller i vejene til nye daginstitutioner - for at finansiere nye grønne investeringer.

Hvordan det kan hænge sammen, har TV 2 Fyn spurgt det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) om.

Han forklarer, at det er et ønske om, at være fri af russisk gas, og at det derfor kræver, at prioritere ressourcerne op mod andre energikilder.

Bjørn Brandenborg erkender, at kommunerne derfor står med nogle svære prioriteringer.

- I virkeligheden er det her jo en fælles opgave. Jeg tænker, at borgmestrene siger, at de vil også rigtig gerne skynde sig med den grønne omstilling. Og at de også gerne vil have lavet nogle nye veje eller have lappet nogle nogle huller i vejene, siger Bjørn Brandenborg og tilføjer:

- Der er vi bare i en situation nu, hvor det aller-, allervigtigste er, at vi bliver fri af russisk gas, og det er derfor, at vi er nødt til i fællesskab, at vente lidt med nogle projekter, for, så hurtigt vi kan, at blive fri af russisk gas.

Den melding falder overraskende ikke i god jord hos oppositionspartierne, hvor regeringen kan risikere, at skulle hente stemmer, hvis udspillet når en afstemning i folketingssalen.

Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl, som både sidder i folketinget og i byrådet i Assens Kommune, er bestemt ikke tilhænger af regeringens udspil.

Han mener, at man skal have respekt for, at kommunerne har udsat anlægsprojekter.

- Men så skal man også kunne gennemføre byggerierne, når man nu har skubbet dem og planlagt, at de skal laves næste år måske.

- Så nytter det ikke noget, at man kommer fra regeringens side og siger nej, nu kan I ikke engang lave det I regnede med at kunne lave, mener Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han mener også, at man er nødt til at holde fast i, at der er en ramme, der kan rumme, at kommunerne får realiseret de planlagte og udskudte anlægsprojekter.

Han får opbakning fra Venstres Erling Bonnesen, som mener, at vi alle skal være med til at bære prisstigningerne.

- Og så skal kommunerne have deres fulde frihed til, at foretage de prioriteringer på de projekter, som de har brug for lokalt, siger Erling Bonnesen og kalder det en "dobbelt lussing", når finansministeren vil skære i anlægsrammen.

- Det vil tage frihed fra kommunerne, siger han.

Krav til kommunernes økonomi for 2023

Ifølge mediet NB-Kommune kræver regeringens udspil markante nedskæringer i kommunernes anlægsrammer de kommende år.

Kravet vil blive en del af forhandlingerne om den kommunale økonomi for 2023. De forhandlinger går i gang i løbet af få uger.

- Hele det danske samfund kommer til at skulle tage ansvar for, at vi får fremrykket vores grønne investeringer. Kommunerne har en rolle at spille, og det kommer vi til at drøfte med dem, siger Nicolai Wammen til NB-Kommunes søstermedie NB-Økonomi.

Finansministeren siger videre, at man kommer til at kigge på økonomien ned i de mindste detaljer.

- Vi vil gå igennem det med en tættekam. Hvad der er af projekter og ting, hvor vi må sige, at det er vigtigt, men set i lyset af det som er sket med Ruslands invasion af Ukraine, så er der altså noget andet, som er endnu vigtigere, siger Nicolai Wammen til NB-Økonomi.

Politiet og andre myndigheder havde onsdag kørt det store skyts i stilling på og omkring den vestfynske motorvej.

Her blev der lavet en razzia mod tunge køretøjer som lastbiler, busser og varebiler med trailer.

- Formålet er at få standset og kontrolleret en rigtig stor mængde af tunge køretøjer, specielt lastbiler, fortalte vicepolitiinspektør Jesper Engelund, leder af Tungvognscenter Syd, mens razziaen var i fuld sving.

På trods af at både Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Forsvaret - bare for at nævne nogle af de deltagende myndigheder - havde kastet et fintmasket net ud over de to Kildebjerg-rastepladser mellem afkørsel 53 og 54, så var der ingen garanti for, at alle de køretøjer, som razziaen var målrettet imod, kørte i fælden.

- Det er jo sådan, at alle de røde lamper blinker på alle mulige apps om, at der er noget politi i nærheden, fortalte Jesper Engelund og tilføjede:

- Så de, der har noget rigtig slemt, opdager det nok, inden de kommer hertil og kører slet ikke forbi her. Men dem er vi også ude at fiske op. Vi er ude at samle nogen op, der holder i nødsporet - hvad laver de der? - og får dem kontrolleret.

Det var således ikke kun omkring de to rastepladser Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd, at razziaen foregik.

- Vi prøver at være rigtig, rigtig brede og til stede både på motorvejen og på det bagvedliggende og underordnede vejnet, sagde Jesper Engelund.

Mange spørgsmål afklaret med det samme

Med en større samling myndigheder samler razziaen ikke kun så mange kompetencer som overhovedet muligt, men sikrer også, at så mange som muligt af sagerne kan blive hurtigt afklaret.

- Så kan vi få folk videre i trafikken. Men vi er også stærke på den måde, at vi umiddelbart har de faglige kompetencer inden for faktisk alle områder til stede, og kan afklare rigtig mange spørgsmål med det samme, forklarede Jesper Engelund.

Politi her der og allevegne

De to Kildebjerg-rastepladser var i dagens anledning var lukket. Dertil kom, at politiet stod klar på motorvejsbroerne - blandt andet hvis nogen forsøgte at undslippe kontrollen via afkørsel 53 Odense V og Middelfartvej.

- Vi har prøvet at lægge en lille bræmme på tværs af Fyn, så al den trafik, der går på tværs af Fyn, rammer nogle af vores kontrollanter.

Fusk med papirerne

Kontrollen af de tunge køretøjer skal afsløre blandt andet farligt gods, overlæs på for eksempel grisetransporter, overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne og om lastbilchauffører har papirerne i orden.

- Vi har indtil videre set nogle køre- og hviletidsovertrædelser og nogle, der kører på andre folks kort i deres lastbiler. Det er nogle af de typiske overtrædelser, sagde vicepolitiinspektøren, mens aktionen var i fuld gang.

Ifølge Jesper Engelund var det på niveau med det forventelige. 

Razziaen var tilrettelagt, så den foregik i de travle dagtimer og sluttede ved 16-tiden.