Fynsk eventyrer svømmer Danmark rundt med sin mor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lars Simonsen fra Svanninge vil svømme 1.300 kilometer langs de danske kyster. Hans mor følger efter i kajak.
Lars Simonsen springer tirsdag i vandet ved Vidå-slusen nær Vadehavet. Hans plan er i løbet af de næste fire måneder at svømme 1.300 kilometer i åbent hav langs de danske kyster.
- Jeg har længe drømt om at komme ud på et rigtigt eventyr i Danmark. Noget, hvor man tænker, at det ikke er muligt, siger 42-årige Lars Simonsen.
Med på turen har han sin mor, der skal ledsage ham i en kajak sammen med proviant og bagage.
- Jeg har altid gerne villet på eventyr med min mor. Heldigvis var hun frisk på idéen, selv om hun er 67 år, siger han.
Han forklarer, at en typisk dag vil begynde med, at de vågner på en strand og spiser morgenmad. Derefter skal han svømme to-tre timer.
- Midt på dagen går vi på land, spiser frokost og hviler os, og så svømmer jeg igen. Om aftenen skal vi hygge os med et bål, inden vi går ind i teltet, og næste dag starter det hele forfra.
Lars Simonsen har tidligere været på strabadserende ture. Han har blandt andet sejlet i kajak fra København til Istanbul med sin kone og to børn - en rejse, der varede 535 dage.
2.000 kilometer i kano: Fynsk eventyrfamilie overlever to en halv måned i Alaskas vildmark
Familien Oud-Simonsen pakkede børn og liv sammen for at sejle 2.000 kilometer igennem Alaska i kano.
- Det er ikke bare sådan lige at tage ens børn med på en 2.000 kilometer lang rejse tværs gennem Alaska, fortæller Lars Simonsen fra Svanninge.
Alligevel er det præcis dét, han og konen Suzi Oud har gjort. De er netop vendt tilbage til Fyn efter to en halv måned i den nordamerikanske vildmark, hvor de har krydset polarcirklen i kano sammen med børnene Tiuri på ni år og Liva på otte år.
- Vi vil gerne ud der, hvor ingen andre eller i hvert fald kun få kommer, siger Lars Simonsen
På turen op gennem Canada kom familien tæt på vilde bjørne, de dansede i nordlys og blev inviteret inden for hos indianere, og børnene er ikke i tvivl om, hvad de synes, det vildeste på turen var.
- Da mor skulle hente vandprøver. Hun troede først, at det var en gren i vandt. Men så så hun, at det var en bjørn. Den gik i land længere oppe på stranden og kiggede på os, stod helt stille, inden den løb over øen, fortæller Tiuri Oud.
En af de største oplevelser for familiens ældste medlemmer var til gengæld det magiske grønne nordlys.
- At ligge uden for teltet i sin sovepose sammen med sin familie og kigge på en stjerneklar himmel med nordlys og høre sine børn juble om kap. Det slår alt, fortæller Lars Simonsen.
Familien fra Svanninge er en sand eventyrfamilie. De har tidligere været på en halvanden år lang kajaktur fra København til Istanbul.
Men han har ingen erfaring med at svømme.
- Da jeg begyndte at træne i februar, kunne jeg svømme 50 meter, for jeg har ikke svømmetrænet, siden jeg gik i skole, siger han.
Svensk hjælp
Med hjælp fra en svensk ironwoman har han trænet sig op til at kunne klare 7,5 kilometer uden at holde pause.
Han regner med at svømme mellem 10 og 20 kilometer om dagen. Og han er forberedt på, at der vil komme tidspunkter, hvor han vil blive meget presset.
- Men så ved jeg, at det hjælper at gå ind i en lidt meditationsagtig stemning. Jeg ved også, at det hele pludselig kan ændre sig og se lysere ud.
- Måske får jeg øje på en sæl eller et marsvin, og så vil jeg være ovenpå igen. Og så har jeg min mor til at støtte mig, siger han.
Ruten
Vesterhavet bliver med vind og bølger den største udfordring, forudser Lars Simonsen.
Sydfynboen hopper tirsdag klokken 9 i vandet i Sønderjylland, hvor han starter ved Vidåslusen ved Højer, tæt ved den dansk-tyske grænse ved Tønder. Her fra svømmer han op langs vestkysten og rundt om Skagen, fra Mols til Sjællands Odde, hvis det er muligt, ellers bliver den alternative rute ned til Samsø og den vej over til Sjælland.
Her fra nord om Sjælland og videre til København, videre syd om Falster, over til Sydfyn og ender efter planen til sidst op ved den første grænsesten i Flensborg Fjord.
Hele turen estimerer Lars Simonsen kommer til at vare tre-fire måneder.
Millionerne triller ind: Kæmpe interesse for fynsk triatlon-event
Når triatleter og duatleter om cirka 100 dage invaderer Fyn til VM er der udsigt til en pæn fortjeneste. Cirka 30 millioner kroner forventes atleter, venner og pårørende at lægge til multisport-festivalen.
Om godt 100 dage invaderes Fyn af masser af internationale atleter og pårørende til VM i masser af discipliner inden for triatlon.
Sidste år deltog næsten 3.500 atleter i alle aldersklasser, da VM blev afholdt i Canada.
Dertil skal så lægges pårørende, familie og trænere.
Og på Fyn kan hotelejere, borgmestre og forretningsdrivende godt begynde at glæde sig til multisport-festivalen den 5. til 14. juli.
Alene USA stiller med et kæmpehold på Fyn.
Indtil videre har ikke færre end 624 amerikanske atleter tilmeldt sig VM inden for Age Group-VM’erne i duatlon, aquatlon, lang distancetriatlon, aquabike og cross triatlon.
Det glæder Jakob Staun, der er forretningschef for Sport Event Fyn, hvor man nu satser målrettet på store idrætsevents på øen. Det har blandt andet medført, at Denmark Open i badminton nu afvikles i Odense.
- Nu skal vi så bare bevise, at vi kan gøre det så godt, at vi er i spil til at få arrangementet igen, siger Jakob Staun.
30 millioner kroner
Hvad angår Multisport Festivalen anslår Sport Event Fyn, at den samlede turismeomsætning i nærheden af 30 millioner kroner fordeler sig ud på de tre værtsbyer Odense, Middelfart og Svendborg med henholdsvis 11,8, 5,9 og tre millioner kroner, hvilket efterlader en estimeret omsætning på små ni millioner kroner til det øvrige Fyn.
Estimatet er blandt andet lavet på baggrund af oplysninger fra deltager-evalueringen, som blev foretaget i Penticton, Canada.
Allerede den 2. februar i det nye år er Sport Event Fyn imidlertid med i afviklingen af et andet stort sports-arrangement på fynsk jord.
Det er cykelcross-VM i Bogense.
Og selv om det tidsmæssigt er længere fremme i kalenderen, har det allerede sat sig økonomiske aftryk - ikke alene på Nordfyn, men også i blandt andet Odense.
Al hotelkapacitet er udsolgt på Nordfyn i den pågældende weekend, og hos Grand Hotel i Odense er der allerede booket så mange overnatninger, at hotelchef Lui Jensen har arrangeret shuttlebus-afgangen frem og tilbage til Bogense for deltagerne.
Forventningen er en omsætning på 10 millioner kroner til cykelcross-VM.
- Det er naturligvis meget tilfredsstillende at vi kan se frem til disse to store events med en forventning om en turismeomsætning på henholdsvis små 10 og godt 30 millioner kroner. Hos Sport Event Fyn glæder vi os desuden over, at styrken i det solide fynske samarbejde på sporteventområdet, som efterhånden har en del år på bagen, viser sig så tydeligt her. Vi formår således at sikre, at hele Fyn får glæde af arrangementerne – ikke bare i form af store sportsoplevelser helt tæt på fynboerne, men også når det gælder den vækst, vi gerne vil fremme bredt på øen, siger Jakob Staun, Sport Event Fyn
Om arrangementerne
VM i cyklecross er trukket til Fyn i et samarbejde mellem Nordfyns Erhverv og Turisme, Sport Event Fyn, Sport Event Denmark og Danmarks Cykle Union. Eventen afvikles i Bogense den 2.-3. februar 2019.
Læs mere på www.crossdenmark.com
FYN 2018 ITU Multisport World Championships Festival er trukket til Fyn i et samarbejde mellem Dansk Triatlon Forbund, Sport Event Fyn, Sport Event Denmark og de tre fynske kommuner Middelfart, Svendborg og Odense. Eventen afvikles den 5. til 14. juli med VM i cross triatlon i Svendborg, VM i aquatlon i Middelfart og VM i duatlon, aquabike og langdistance triatlon i Odense. Ruterne er netop blevet offentliggjort.
Læs mere på: www.fyn2018.com
Støtter depressionsramte
Projektet støtter Julemærkefonden og DepressionsForeningen. Det valg er der helt nære årsager til.
- Selv er jeg blevet drillet i skolen og måtte flytte skole for at komme videre. Jeg husker stadig, hvordan jeg stod og græd ude foran skolen og tænkte på at gemme mig, og så køre hjem igen, når skolen var slut, skriver Lars Simonsen på sin og familiens hjemmeside.
Her fortæller han videre, at hans mor har kæmpet med depression i mange år og i forbindelse med sygdommen har været indlagt flere gange.
- Udover dette har begge mine lillebrødre kæmpet med depression. Derfor giver det rigtig god mening for os at støtte op om disse to fantastisk organisationer, som gør en stor forskel for mange mennesker. Og desværre bliver deres arbejde, nok ikke mindre relevante i fremtiden, skriver Lars Simonsen.
Du kan følge Lars Simonsen på turen rundt om Danmark på Facebook, Instagram og Twitter.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.