Fynsk fastfood med et strejf af gourmet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske turistattraktioner vil servere bedre mad til deres gæster. Derfor var repræsentanter fra turistattraktionerne mandag i køkkenet hos kokkene på Kold College i Odense for at lære at lave de gourmetagtige retter.
De fynske turistattraktioner er populære og ligger helt i top, men nu skal maden også have et løft. Derfor trak personale fra flere fynske turistattraktioner mandag i forklædet for så øve sig i at lave ny fynsk gourmet fastfood på Kold Kollege.
Den nye eksklusive fastfood skal erstatte de slatne pomfritter og de halvkedelige franske hotdogs.
Nu stor den på brændenældepølser med både hjemmelavet remoulade og ketchup med løgrelish i grove pølsebrød.
Hotdoggen er udviklet i samarbejde mellem Kold Kollege og en række fynske turistattraktioner. Planen er at den skal være en signatur ret, som turisterne forbinder med Fyn.
- Vi prøvesmager nogle pølser, som vi får fra en lokal leverandør. Og så har vi fundet på at lave nogle forskellige dressinger til, så vi får den fynske hotdog, fortæller Gitte Poulsen, der er restaurantchef på Bøsøre Camping.
Fynsk farvand skal være vandmekka: - Det sparker gang i udviklingen
Havet omkring Langeland skal være fyldt med lokale langelændere og turister. Det er drømmen med projektet SHORES, der vil skabe liv og udvikling på øen.
På havnen i Rudkøbing er Kim Boisen ved at gøre sig klar. Svømmefødder, våddragt og harpun er pakket, og båden sætter kurs mod Lunkebugten og fire sunkne motortorpedobåde fra 2. verdenskrig. Her skal Kim Boisen og vennerne fra Langelands Dykkerklub på undervandsjagt - årets første træning.
- De (motortorpedobådene, red.) ligger på ni til ti meters dybde, og dem skal vi prøve at dykke på i dag. Vi starter optræningen til DM, fortæller Kim Boisen i båden.
I dag jagter Kim Boisen torsk, men til juni er han og harpunen på jagt efter en god placering, når Danmarksmesterskaberne i undervandsjagt bliver afholdt.
48-årige Kim Boisen har dyrket undervandsjagt (UV-jagt) i femogethalvt år. Det seneste års tid har han arbejdet på at gøre UV-jagt til en fast del af den lokale dykkerklub - og det er lykkedes.
“Vores vision er, at vi vil omdanne Langeland til et vandsportsmekka. Det er et sted, hvor der er nogle gode faciliteter, som både lokale og turister kan bruge”
For de langelandske undervandsjagtmarker er noget helt særligt.
- Der er bare alle forhold. Når vinden er i øst, så går vi over på den anden side. Er den i vest, så er det modsat. Vi har altid mulighed for at finde et sted herovre. Alle i miljøet kender jo Langeland, forklarer Kim Boisen.
Undervandsjagt foregår uden gasflaske, men på én vejrtrækning. Dykkerne kan være under vandet i 30 til 60 sekunder.
- Når du kommer ned, er der en velsignet ro. Der er helt stille, og du har kun undervandsjagt i hovedet. Hvis du ligger derude og dykker i to til tre timer, har du brugt hele din krop - alle dine kræfter. Du tænker ikke på andet. Det er ren og skær terapi, siger Kim Boisen.
Det er langt fra kun Kim Boisen og vennerne, der er vilde med vand.
Aktiviteter over, under og ved vandet er blevet mere og mere populært i hele Danmark - især undervandsjagt og surfformen Stand Up Paddle (SUP) bliver dyrket af mange.
Og dét vil lokale ildsjæle udnytte med det langelandske projekt SHORES.
Drømmer om et vandmekka
Ulrik Pihl er formand for SHORES, og drømmene er lige så store, som Langelands kyster er lange.
- Vores vision er, at vi vil omdanne Langeland til et vandsportsmekka. Det er et sted, hvor der er nogle gode faciliteter, som både lokale og turister kan bruge. Langeland er et godt sted, fordi vi har en fantastisk kystlinje på 142 kilometer, som byder op til mange forskellige former for vandaktiviteter, forklarer Ulrik Pihl.
Og der er rigtig mange forskellige former for vandaktiviteter, som SHORES gerne vil understøtte. Undervandsjagt, lystfiskeri, havkajak, kite-surfing og Stand Up Paddle er bare noget af det, som SHORES vil satse på.
SHORES skal dog ikke stable alting på benene selv. De skal i stedet hjælpe lokale klubber, foreninger og erhvervsliv med at udvikle aktiviteter ved vandet.
- I Bagenkop kan man én ting, i Lohals kan man måske noget andet, og i Spodsbjerg noget helt tredje. Det er de kræfter, vi gerne vil forene og få til at blomstre i SHORES-regi. De frivillige kræfter og ildsjælene er virkelig sprunget ud og har sat nogle fantastiske initiativer i gang på Langeland. Og den bølge vil SHORES gerne ride med på, siger formanden.
Turismen skal styrkes
For Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), er der stor opbakning til projektet. Han ser store økonomiske muligheder i SHORES.
- Turismen skal udvikles yderligere. Vi skal finde måder, hvor vi kan trække turister til. Kystturismen er helt klart et af de steder, hvor vi har en fordel fremfor så mange andre, udtaler Tonni Hansen.
Turismen på Langeland
- Langeland tjente mindst 520 millioner kroner på turister i 2016
- Turismen gav arbejde til i alt 650 årsværk i 2016
Kilde: Visit Denmark, Danmarks Statistik og Langeland Kommune
Allan Winther er adjunkt i oplevelsesøkonomi på Erhvervsakademiet Lillebælt og beskæftiger sig med design og udvikling af oplevelser.
Ifølge ham kan SHORES være afgørende for Langelands fremtid.
- Det er udvikling af et område, som er gået i afvikling. Det kan på lang sigt trække uanede mange ting med sig. Det kan man se mange steder, hvor lokalbefolkningen er forankret. Det, at man laver sådan nogle tiltag her, er simpelthen med til at sparke gang i udviklingen, forklarer Allan Winther.
Men hvis projektet skal være holdbart i længden, skal én ting være opfyldt.
- Det vigtigste man skal fokusere på, når man skal i gang med sådan nogle projekter, det er selvfølgelig at få lokalbefolkningen med - og have dem helt med, siger Allan Winther.
"Skrid med jeres skide hobby"
I Klitmøller på den jyske vestkyst bor Rasmus Johnsen. Han har været dybt involveret i udviklingen af det, der i dag er kendt som Cold Hawaii. En destination i verdensklasse for folk med hang til bølger og surfboards, der har været med til at udvikle området.
“Det er udvikling af et område, som er gået i afvikling”
En udvikling som Langeland også gerne vil opleve.
Rasmus Johnsen har kæmpet med de udfordringer, som Allan Winther nævner.
- Vi kæmpede i høj grad med - og det gør vi til dels også stadig - "Hvad skal det gøre godt for? Skrid nu med jeres skide hobby. Det kan vi ikke leve af. Det kan vi ikke få til at blive til noget. Vi kan ikke se, at det skaber noget for os". Hvis man ikke er accepteret som aktivitet, så er det jo heller ikke noget, man prioriterer lokalt og for eksempel kommunalt eller regionalt, fortæller Rasmus Johnsen.
Ulrik Pihl mener, de har opbakning fra langelænderne.
- Jeg synes, vi har enorm stor opbakning, og jeg tror, at langt de fleste på Langeland efterhånden har kendskab til SHORES, fortæller formanden.
Men én ting er at have lokal opbakning - noget andet er at finde ud af, hvor Langeland skiller sig ud. Ifølge Rasmus Johnsen er det nemlig meget vigtigt.
- Hvis det ikke står meget skarpt, at det lige præcis er det her, området kan, så kan det meget hurtigt blive leverpostej. Hvis man kan lidt af det hele, så kan man ingenting. Det er for mig at se den store faldgrube i de her projekter, siger Rasmus Johnsen.
Drømmen om et langelandsk farvand med mange forskellige vandaktiviteter er dog stadig intakt for SHORES' formand.
Mener du, I vil for meget?
- Nej, det mener jeg ikke, fordi bestyrelsen har ildsjæle inden for nogle specifikke vandsportsgrene, som de arbejder lidt mere målrettet med. Så jeg synes ikke, at vi spreder os for vidt. Overhovedet ikke faktisk, siger formanden for SHORES.
DM på hjemmebane
Dagens jagt er overstået for Kim Boisen.
Der blev ikke fanget nogen torsk, men gevinst har der alligevel været. SHORES har i samarbejde med Langelands Dykkerklub skaffet DM i undervandsjagt til Langeland.
- Nu kan vi stille med et langelandsk hold, når der skal være DM på Langeland, og det glæder vi os til. Det kan næsten ikke blive større. SHORES's svendeprøve er DM. Det er der, hvor vi ser, det kan lade sig gøre at trække noget til Langeland, fortæller Kim Boisen.
Ulrik Pihl er sikker på, at det er et skridt i den rigtige retning, at DM i UV-jagt kommer til den sydfynske ø.
- Det er med til at sprede budskabet om SHORES, men også Langeland som et vandsportsmekka, siger Ulrik Pihl.
Du kan se anden del i serien om Langeland her.
Boghvedepandekager og wraps med kål og skinke
Udover hotdogs er der også andre fastfoodretter på menuen. Hjemmelavede kyllingenuggets, boghvedepandekager og wraps med kål og skinke.
Det er Food Fyn, der har taget initiativet til samarbejdet. Meningen er skabe fynske smagsoplever, som turisterne efterspørger, når de er på Fyn.
- Vi vil gerne bringe noget af de lokale fynske råvarer i spil. Vi vil gerne skabe noget god smag, og vi vil gerne gøre lidt ekstra ud af den her fastfood, som vi får serveret, Laura Raidla, der er forretningsudvikler i Food Fyn.
De første gourmetretter er allerede sat på menuen i Zoologisk have. I løbet af sommeren bliver flere af retterne prøvet af i pilotforsøg. Næste år forventer Food Fyn, at de er en fast del af menuen på de fynske turistattraktioner.
Både Odense Zoo, Egeskov, Gorilla Park og Bøsøre Camping er med til at udvikle ny fynsk gourmet fastfood.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.