Fynske biogas-planer støttes af minister: - Det her er en vigtig byggesten
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen besøgte mandag NGF Nature Energy og blev præsenteret for den fynske biogas-producents ambitioner.
Der var en klar melding om opbakning til fynske NGF Nature Energys planer om, at spille en afgørende rolle i landbrugets globale kamp for at løse klimaudfordringen, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mandag besøgte virksomheden.
Den fynske biogasproducent bokser fortsat med dårlig økonomi i produktionen af biogas, og satser derfor stort og har netop etableret et "state of the art"-laboratorium.
NGF Nature Energy vil være dygtigere til at producere biogas, og leder således efter den trylleformular, der kan forvandle methanholdig gylle, fødevareaffald og anden biologisk masse til biogas og en rentabel forretning, og dermed levere et produkt der kan erstatte den fossile naturgas.
- Jeg håber sandelig, at der kommer nogen positive lyde ud fra forhandlingerne omkring energiforliget, når det kommer til biogas, sagde Jakob Ellemann-Jensen, og tilføjede:
Hvad er cirkulær økonomi?
Modsat en lineær økonomi, hvor virksomheder producerer varer, som forbrugerne køber og smider ud, når de er færdige med at bruge dem, er cirkulær økonomi et bæredygtigt alternativ, hvor produkterne genbruges og genanvendes i uendelige lukkede kredsløb, uden at producere affald.
- Jeg synes at det potentiale vi kan se i biogassen, for os herhjemme, og også for at gøre en indsats på markeder rundt omkring i verden, det er så stort, at jeg synes det er en vigtig del.
- For mig at se er det her en vigtig byggesten i hele samtalen om cirkulær økonomi. Og om noget vi tidligere har betragtet, som noget møg og som affald, lige pludselig kan være enenergikilde.
Biogas løser to dagsordner
- Den løser dels et energispørgsmål for os, men det løser altså også et affaldsspørgsmål. Det er to relativt vigtige dagsordner, sagde Jakob Ellemann.
NGF Nature Energys ejere vil ikke nøjes med at bygge biogasanlæg i Danmark, men vil etablere anlæg i både Europa og i USA.
Det endelig gennembrud i processen mangler dog fortsat, men investeringen i det nye laboratorium skulle gerne give pote i løbet af de næste par år, vurderer forskningchef ved NGF Nature Energy, Martin Damborg Jeppesen.
Går i kamp mod underskud: Biogas-selskab bygger eget laboratorium
Den fynske biogasproducent NGF Nature Energy bokser fortsat med dårlig økonomi i at producere biogas. Derfor har selskabet netop etableret et "state of the art"-laboratorium. De vil være dygtigere til at producere biogas.
Hvis alt går som biogas-direktør Ole Hvelplund håber på, kommer fynske NGF Nature Energy til at spille en afgørende rolle i landbrugets globale kamp for at løse klimaudfordringen.
- I modsætning til vindmøller handler biogas jo ikke blot om at producere noget energi. Vi løser også et af samfundets største affaldsproblemer, fordi vi recirkulerer nogle af de affaldsprodukter, der opstår ved fødevareproduktion, siger Ole Hvelplund.
Og det er der altså brug for. Fødevareproduktionen er nemlig én af verdens største klimasyndere.
Verdens 20 største kød- og mejerikoncerner udleder tilsammen flere drivhusgasser end hele Tyskland. Udledningerne stammer blandt andet fra den methan, der findes i køer og grises gylle.
Og netop den del af problemet kan virksomheder som NGF Nature Energy altså ifølge Ole Hvelplund afhjælpe.
For når man producerer biogas, så omdanner man methanholdig gylle, fødevareaffald og anden biologisk masse til biogas, der kan erstatte den fossile naturgas.
Restproduktet er et afgasset gylleprodukt, der blandt andet indeholder kvælstof, phosfor og kalium, som landmanden kan bruge til at gøde sin mark med.
Biogas er en underskudsforretning
Men Ole Hvelplund og og Nature Energy har et problem. Produktion af biogas kan nemlig ikke løbe rundt økonomisk.
Samlet set modtager danske biogasproducenter i år cirka 1,6 milliarder kroner i statstilskud.
- Vi er meget ydmyge over for, at vi får tilskud fra staten til at lave det her biogas, siger Ole Hvelplund.
For Nature Energy har den del af forretningen, der handler om produktion af biogas givet et samlet underskud på 100 millioner kroner siden 2013. Det er ganske enkelt for dyrt at producere biogas i forhold til, hvor meget energi, der kommer ud af omdannelsesprocessen.
- Derfor ved vi godt, at vi skal prøve at arbejde på at få bragt omkostningerne ned, og en af vejene til det er at forske, siger Ole Hvelplund.
Satsning: Eget laboratorium
Og det er netop, hvad Nature Energy nu har sat alle sejl ind på. Selskabet har investeret et anseeligt - men ikke offentliggjort - beløb i et laboratorium.
- Det handler om at blive bedre til at forstå, hvad der er inde i tønderne. Det er en af måderne for os at få drevet omkostningerne ned på, siger Ole Hvelplund.
Håbet er ikke bare at blive i stand til at producere biogassen billigere.
Det er også planen, at restproduktet - den afgassede gylle, som i dag sendes tilbage til landmanden, så han kan gøde sine marker med den - bliver bedre.
Med det nyeste udstyr arbejder Nature Energy på at blive i stand til at skille indholdsstoffer som phosphor og kalium i den afgassede fra hinanden.
På den måde vil selskabet måske engang i fremtiden blive i stand til at sammensætte en biologisk fremstillet kunstgødning. I dag produceres kunstgødning kemisk ved hjælp af naturgas. Det er en meget energitung proces.
- Hvis vi for eksempel kan separere phosphor, ville det betyde meget. Phosphor er et af de grundstoffer, man forventer der vil blive mangel på i verden. Så hvis vi kan tage det phosphor, der kommer ind via affald fra industrien, husholdninger og fra landbruget og sætte det i genanvendelse, så har det jo kæmpe værdi for samfundet, siger Ole Hvelplund.
- Det handler om at blive i stand til at genanvende vores affaldsstoffer i stedet for bare at brænde dem af.
Hjælper undertrykte kvinder - nu får de kæmpe millionbeløb
kopieret!
"Søstre mod vold og kontrol" får forlænget deres tilskud fra staten på 1,7 millioner kroner om året til og med 2028, har regeringen besluttet torsdag. Tilskuddet udløb oprindeligt ved udgangen af 2024.
Organisationen kæmper for ikke-vestlige kvinders ret til at leve et frit og selvstændigt liv uden negativ social kontrol og vold.
At organisationens fremtid nu er sikret glæder folketingsmedlem og retsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg (S).
- Jeg har selv mødtes med "Søstre mod vold og kontrol" flere gange, og jeg er rigtig glad for, at vi nu sikrer, at de kan fortsætte deres vigtige arbejde med at hjælpe unge kvinder med ikke-vestlige baggrund, der er udsat for negativ social kontrol, siger han til TV 2 Fyn.
Falske anklager
Kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver udsat for social kontrol, står ofte alene, da det som regel er kvindernes familier, der udøver den sociale kontrol.
- “Søstre mod vold og kontrol” er en vigtig organisation, der kan være med til at gribe de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver ofre for negativ social kontrol, så de ikke står helt alene, siger Bjørn Brandenborg.
- Jeg har selv besøgt organisationen og talt med flere af de kvinder, som de hjælper, og der er ingen tvivl om, at de gør et godt og vigtigt stykke arbejde, lyder det videre.
Tilbage i 2022 blev foreningen pure frikendt i en advokatundersøgelse for alle anklager og beskyldninger om, at foreningen udelukker medlemmer, lægger pres på tidligere medlemmer, begår dokumentfalsk og har berøringsangst overfor kvinder af muslimsk oprindelse.
Anklagerne florede mestendels på Facebook, men en uvildig advokatundersøgelse fra Horten, som var politisk bestilt, manede dem til jorden.
Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
kopieret!
Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.
Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.
TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.
På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.
Sådan gjorde vi
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Fire minutter
En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.
Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.
Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.
For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.
Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.
Mængderabat
Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.
En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.
Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.
- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.
“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.
39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.
Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.
Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.
Stor interesse
I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.
Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.
Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.
Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.
I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.
T-shirts til 25 kroner - nu åbner tøjbutik med "uhørt lave priser"
kopieret!
Den svenske tøjgigant Lager 157 åbner snart en butik i Rosengårdcentret med tøj til “uhørt lave priser”. Det skriver MigOgOdense på baggrund af en pressemeddelelse.
Tøjvirksomheden tilbyder blandt andet t-shirts til mænd til 25 kroner, jeans til kvinder til 160 kroner og skijakker til børn til 300 kroner.
Lager 157 har mere end 80 butikker i Norden og Tyskland. Det bliver kædens sjette butik i Danmark, eftersom kæden lige nu har fire butikker i Jylland og en på Sjælland.
I december skrev Lager 157 på virksomhedens LinkedIn-profil, at den ville åbne en 2.145 kvadratmeter stor butik i Odense. Der var det dog ikke nærmere specificeret, hvor den nye butik skal ligge.
Butikken åbner 27. februar.
Video viser, hvor hurtigt en krysantemumbombe springer - lunten er livsfarlig
kopieret!
Nytårsnat døde en 24-årig mand efter en krysantemumbombe gik af og kostede ham livet. Ifølge Fyns Politi var der tale om en meget kraftig, ulovligt anskaffet bombe.
Og mens mange har et eller andet kendskab til, at fyrværkeri skal tændes med en lunte af en art, så bliver krysantemumbombens lunte i særdeleshed et livsfarligt redskab, hvis den antændes forkert.
Det samme gør sig faktisk gældende med det professionelle fyrværkeri krysantemumbombe. Der er dog den fuldstændigt afgørende forskel på sådan en og almindeligt fyrværkeri, at en del af lunten er ekstremt hurtigt.
Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet kalder krysantemumbomben for et unikt stykke håndværk. I de rette hænder er det noget af det flotteste fyrværkeri, men i de forkerte, noget af det farligere, siger han.
- Den er ikke lavet som en bombe, der skal sprænge ting i luften. Men den er lavet til at skulle skydes højt op på himlen, og antænde der.
Dermed slår Peter Hald også fast, at en krysantemumbombe på ingen måde er lavet til sprængning nær jordoverfladen.
- Ideen er, at den skal løftes op, så den tegner en stor ”krysantemumblomst” af stjerner på himlen.
Ekstremt eksplosiv med livsfarlig lunte
Bomben består af flere lag. Lunten tænder først en krudtladning, som skal skyde selve bomben op af affyringsrøret. I affyringen tændes en forsinkelse, og når bomben er kommet helt til tops, tænder den en kraftig krudtladning midt i bomben. Den ladning sprænger bomben og spreder de brændende stjerne. Princippet er som i en almindelig raket, bare mere symmetrisk og ofte en del større.
- Stjernerne inde i sådan en, er tunge, brændende stykker krudt, der bliver kastet ud med høj fart. Man skal forestille sig marmorkugler, blot lavet af krudt, siger Peter Hald.
Når det så galt, og bomben sprænger før tid, så skyldes det formentligt, ifølge Peter Hald, at lunten går af før den, der tænder den, er klar over det.
- Den lunte, som sidder på sådan en krysantemumbombe, er lavet til at skulle stikke op af et affyringsrør. Og selvom den måske er over én meter lang eller længere, så er den lavet af sortkrudt, pakket ind i papir. Sådan en lunte brænder på en brøkdel af et sekund, siger han.
For enden af lunten er en almindelig, grøn, langsom lunte, som de kendes fra andet fyrværkeri. Det er den, der skal give tiden til at komme på sikker afstand. Hvis man korter lunten af eller bare tror, at man har masser af tid, så når personen der tænder ikke langt nok væk, og det i tilfælde opstår ulykken.
Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra 2 til 10 tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri som er ufarligt, når man bruger det forkert.
Advarer om "meget glatte veje"
kopieret!
Bilister på Fyn bør være opmærksomme på glatte vejbaner.
Ifølge TV 2 Vejret er temperaturerne i vejbanerne nemlig under frysepunktet, hvilket kombinereret med den megen regn, som er faldet på det seneste, ikke er den bedste kombination.
- Det kan føre til meget glatte veje, skriver TV 2 Vejret.
Det kan være svært at se det glatte føre, når vandet på vejbanerne er frosset til. Der er især tale om vejbaner på det vestlige Fyn.
Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland siger til TV 2 Fyn, at bilister bør køre efter forholdene.
Nye fotovogne forvirrer - går efter bestemte trafikanter
kopieret!
Sund & Bælt har fået nye fotovogne, som registrerer kilometerbaseret vejafgift på lastbiler.
Fotovognene er taget i brug, efter at en ny afgift er trådt i kraft. Den skal bidrage til den grønne omstilling af den danske vejtransport.
Men de nye vogne skaber lidt forvirring blandt bilister. Blandt andet var der i en lokal facebookgruppe undren, da en af vognene holdt ved Svendborgmotorvejen omkring Kværndrup.
Men det er altså ikke vogne, som bilister skal frygte, fortæller Jens Villemoes, der er pressechef i Sund & Bælt:
- De kan godt forveksles med fotovogne, men de er kun rettet mod lastbiler over 12 ton. Bilerne indgår i kontrollen af vejafgifter for lastbiler, der blev indført 1. januar.
OB mister stortalent - forhandler med flere udenlandske klubber
kopieret!
Et af de helt store stjerneskud er på vej ud af Ådalen. Tobias Slotsager var af mange spået som fremtidens forsvarskrumtap, hvis ikke han skulle indbringe øens hold en rekordsum.
Nu ligner det, at han forlader klubben for beskedne en million euro - svarende til små 7,5 millioner kroner, skriver bold.dk.
Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger sandsynligt, at en aftale falder på plads i januar. Hvis ikke et salg lykkes, kan Slotsager forlade klubben transferfrit til sommer.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger forhandler Tobias Slotsager med flere udenlandske klubber i disse uger. Blandt andet er et skifte til en engelsk klub i spil. Der er desuden stor interesse for Slotsager fra klubber fra Holland, Belgien, Portugal og Spanien.
Ledelse siger ja
Ifølge bold.dk’s oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på minimum 7,5 millioner kroner.
Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.
Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.
I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.
Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.
Fjernvarme Fyn lukker for varmen
kopieret!
Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.
Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.
Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.
Læger vil skyde prisen på cigaretter i vejret
kopieret!
En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.
Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.
Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.
- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.