Landets kommuner er i gang med at undersøge, hvor mange ukrainske flygtninge de kan huse, hvis eller når behovet opstår.

Indtil videre har tre kommuner meldt til Udlændingestyrelsen, at de kan modtage krigsflygtninge fra Ukraine, men styrelsen forventer, at antallet af tilsagn vil stige, når landets øvrige 95 kommuner har undersøgt deres ledige bygningskapacitet.

Blandt andet i Svendborg er man i gang med at skabe et overblik over, hvad man kan tilbyde flygtningene, når de ankommer, fortæller borgmester Bo Hansen (S).

- Men vi venter på, hvordan de skal fordeles, når og hvis de kommer. Skal det være som kvoteflygtninge eller skal det være større enheder på én gang, som rykker ind. Så vi afventer deres (Udlændingestyrelsen, red.) udmelding.

- Men internt begynder vi selvfølgelig, at kigge på de bygninger, vi har rundt omkring i kommunen, fortæller Bo Hansen.

Han peger i den forbindelse på nogle lejemål, som kommunen tidligere har huset flygtninge i.

- Og så har vi også nogle større bygninger stående, som man kunne overveje at bruge midlertidigt.

I Nyborg er man også begyndt at kigge efter steder, hvor man kan finde plads til de ukrainske flygtninge, der måtte komme til kommunen. 

- Vi har nogle steder, hvor vi kigger på det som kommune, og så er det glædeligt, at vi faktisk også har fået henvendelser fra landmænd, der siger, at de måske har plads. Det er steder, der har ukrainske ansatte på deres virksomhed. 

Uvist hvor mange der kommer

Men når man ikke ved, hvor mange flygtninge der ankommer, så er det svært, tilføjer borgmesteren.

Heller ikke udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ved, hvor mange flygtninge, der vil ankomme til Danmark, men regeringen meddelte søndag, at den planlægger ud fra, at der kommer omkring 20.000.

- Vi gør os nogle tanker i forhold til indkvarteringen, så vi forbereder nogle elementer, men vi afventer helt klart udlændingestyrelsens udmelding omkring, hvordan vi håndterer det, siger Bo Hansen.

Borgmesteren er dog ikke i tvivl om, at Svendborg er klar til at tage imod flygtningene fra Ukraine.

- Det er klart, at vi skal drøfte det her i kommunalbestyrelsen, men jeg er helt sikker på, at det her vil alle partier stå bag. Det er jo en stemning som generelt sidder i befolkningen, at man vil rigtig gerne hjælpe de mennesker, der er landet i den ulykkelige situation. Så det skal vi også nok løse her, siger han.

De skal have det bedst mulige ophold

Nogenlunde den samme udmelding kommer fra partifællen Cæcilie Crawley i Odense Byråd.

- Vi er jo alle sammen dybt berørte af det, der sker i Ukraine. Men vi ved ikke, hvor mange og hvem der vil komme.

- Det er et nationalt anliggende, men vi vil gøre det, vi kan for, at de kan få det bedst mulige ophold i Odense, siger Cæcilie Crawley og tilføjer:

- Men det skal for det første være meningsfuldt. Og jeg tænker også, at vi lige skal se, hvem vi modtager. Det ligner, at det er kvinder og børn, der flygter, og som udgangspunkt skal de bo et helt almindeligt sted.

Brug for hjælp ved grænsen

Og der er brug for al den hjælp, der overhovedet kan stables på benene. Det fortæller TV 2 Fyns reporter fra Polen tæt ved den polsk-ukrainske grænse.

Maiken Brusgaard rapporterer fra togstationen i Medyka. Togstationen er forvandlet til et ankomstcenter for ukrainske flygtninge.

- Når de ankommer bliver de blandt andet mødt med noget af det nødhjælp, som fynboerne samler ind.

- De kan få tøj og tæpper, og der står mad og vand klar til flygtningene, som de kan få med sig før de bevæger sig videre ud i Europa, fortæller Maiken Brusgaard.

Maiken Brusgaard fortæller også, at trafikken over grænsen til Polen ikke bare glider.

- Dem der flygter fortæller om ventetider på flere dage på den ukrainske side af grænsen. Jeg har snakket med folk, der, med deres børn, har stået i kø i op til 48 timer. De fryser og har kun haft det, de havde med sig. Så de har brug for hjælp.

- Det er et spørgsmål om, at de mangler varme strømper og noget varmt at spise, siger vores udsendte.

Samtidig står hjælpsomme folk klar til at tage imod og tilbyder, at bringe flygtningene videre fra Medyka.

- Folk står simpelthen i kø i med tilbud om, at køre dem længere væk herfra. De skriver på skilte "vi har plads til to i bilen mod Berlin" eller andre byer i Polen.

- Jeg har også talt med danskere, der har hentet familiemedlemmer eller bare stiller deres bil til rådighed til, at køre folk væk fra grænsen og til de lande de måtte ønske - herunder også Danmark, fortæller Maiken Brusgaard.

Mandag ved middagstid skrev FN's flygtningechef, Filippo Grandi, på Twitter, at over en halv million personer er flygtet fra Ukraine, efter at Rusland torsdag i sidste uge indledte en invasion af landet.

De er flygtet til omkringliggende lande som Polen og Moldova.