Fynske virksomheder skal betale millioner tilbage i coronahjælp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rettelse: Tinderbox skal ikke betale 8,7 millioner tilbage
Mandag skrev vi, at festivalen Tinderbox har fået udbetalt 8,7 millioner kroner for meget i coronahjælp, og at pengene nu skal betales tilbage.
Artiklen blev skrevet på baggrund af en aktindsigt, som DR Nyheder har fået, der viser, at Tinderbox Denmark A/S er blevet mødt af et tilbagebetalingskrav.
Der er dog ikke tale om festivalen Tinderbox, men en tøjvirksomhed af samme navn.
TV 2 Fyn undskylder fejlen.
Flere fynske virksomheder har klaret sig bedre under coronaårene end ventet, og derfor skal de betale et millionbeløb tilbage, oplyser Erhvervsstyrelsen til DR.
Ud over musikfestivalen Tinderbox, der skal betale 8,7 millioner kroner tilbage i coronahjælp, gælder det også flere fynske erhvervsvirksomheder.
Ib Andresen Industri i Langeskov skal eksempelvis betale 3,1 millioner kroner tilbage.
Bøfkæden Jensens Bøfhus, der har hovedsæde i Odense, skal betale 3 millioner kroner tilbage, skriver DR.
Kravene kommer, efter at styrelsen er færdig med at kontrollere, om virksomhederne i coronaårene har haft ret til de beløb, de har fået udbetalt.