Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
kopieret!
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.