Havmiljøet gisper efter vejret: Ingen torsk i fjord og snart er alle rødspætter også væk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Samarbejde skal bane vejen for bedre levevilkår for fisk og bunddyr. Odense Fjord-samarbejdet er forbilledet.
De danske farvande har det skidt.
I sidste måned registrerede havbiologerne det største iltsvind i 20 år svarende til et areal på størrelse med Sjælland.
Samtidig var der bundrekord i torsk og fladfisk i de indre danske farvande konstaterede de danske fritidsfiskere.
Og Fyn er desværre ingen undtagelse.
Hvis vi tager en overflyvning over Fynskortet, så var især det sydlige Lillebælt og Det sydfynske Øhav blandt de værst ramte områder i Danmark.
Torskene er væk - og det er fladfiskene næsten også
I Nyborg Fjord og den tilstødende Holckenhavn Fjord har forholdene aldrig været værre. Det slår en helt ny rapport fra Syddansk Universitet fast.
Torskene er helt væk, 80 procent af rødspætterne er væk, fastslår Flemming Kjærulf, der er landssekretær for Dansk Amatørfiskerforening og fritidsfisker i Nyborg.
Han har fisket i fjorden i 35 år.
Alger og planterester har ødelagt bunden, der mange steder er det rene mudder.
- Havbunden er meget mudret. Da jeg gik ud i fjorden første gang, sank jeg i til hoften. Det er ophobet igennem mange år. Der er en rigtig stor del af oplandet til Holckenhavn Fjord, der er opdyrket landbrugsjord, og det giver et stort bidrag af næringsstoffer, siger forsker og havbiolog Paula Canal fra Syddansk Universitet.
Og Paula Canal ved, hvad hun taler om.
Som forsker på Syddansk Universitet har hun og kollegaerne undersøgt Holckenhavn Fjords tilstand, og der er ikke meget at glæde sig over.
Hun er ikke optimist på havmiljøets vegne.
- Det er svært med Holckenhavn Fjord. Vandstatus er meget dårlig. Vi kan ikke redde fjorden i morgen, siger hun.
Og pilen peger i høj grad på landbruget.
68 procent af oplandet til fjorden er landbrugsjord. Og noget af jorden tilhører formanden for fynsk landbrug, Torben Povlsen.
- Jeg bryder mig ikke om en Holckenhavn Fjord, der ikke har det godt. Jeg vil også gerne tage min del af skylden for det. Men jeg driver i dag et professionelt landbrug, hvor der er styr på tingene, og hvor vi har gang i forskellige tiltag. Desværre er der meget gammel strøm, altså gamle skader, der har gjort, at Holckenhavn Fjord ikke har det så godt. Vi skal gøre det bedre med at dæmme op både fra de diffuse forureningskilder og fra punktkilder, siger Torben Povlsen, der er formand for de fynske landbrug, organiseret i L&F Centrovice.
Og det er netop mange års kvælstofudledninger, der er hovedårsagen til fjordens miserable tilstand.
Så udledningen skal ned, før biologerne vil plante ålegræs.
Ned med udledningen
- Udledningen af næringsstoffer fra Holckenhavn og Vindinge Å's opland skal reduceres, før vi kan udsætte ålegræs, og det er også et problem at plante ålegræs i mudder. Der er stor fare for, at det ikke overlever, men de danske fjorde har også været udsat for sten-og muslingefiskeri. Lys- og strømforhold og krabber og mængden af sandorm har også betydning, siger Paula Canal.
Torben Povlsen mener, at landbruget allerede er godt i gang med at ændre forholdene til det bedre.
- Det er ikke sådan, at jeg står op hver dag og siger til mig selv, at jeg er et dumt svin. Vi er med til at skabe en forandring, så vi kan have en god natur og et stærkt liv på landet, siger han.
Torben Povlsen har fået støtte til at anlægge et flisanlæg, der skal filtrere det drænede markvand for kvælstof.
Ifølge Torben Povlsen har det i enkelte målinger medført en reduktion på op til 80 procent kvælstof.
- Sådan et flisanlæg, siger man, kan fjerne mellem 40 og 60 procent af kvælstoffet, og man regner vel med 40 procent. Men kan man fjerne mere, er det jo fint, siger Torben Povlsen.
Den fynske landboformand er meget inspireret af det arbejde, som lodsejerne rundt om Odense Fjord i øjeblikket er i gang med.
Her sidder der også havbiologer og landmænd med ved bordet.
- Der er de her fem, ti eller tyve procent af vores jorde, der er kilden til langt den største del af problemstillingen, og når de er identificeret, som vi forsøger ved Odense Fjord, skal vi ind med virkemidler som flisanlæg efterafgrøder, minivådområder og så videre, siger han.
Flemming Kjærulf erkender landbrugets rolle som førende forurener, man han peger også på skarv og sæler som en del af problemet.
Skarv og sæler
- Landbrugets udledninger blev halveret i 90'erne, men har stået i stampe de sidste ti år. Men selv om vi fjernede landbrugsproduktionen, kommer der ikke nogen fisk tilbage, før vi løser problemet med skarv og sæler. Landbruget skal fortsat finde på bedre teknologier til at udnytte deres gødning, men der er også problemer med medicinrester fra renseanlæggene, man ikke har styr på. Det samme gælder, når vi kører spildevandsslam på markerne, og der skal også være bedre styr på afvanding fra marker og veje. Et af de store problemer er jo, at dræningen er blevet så effektiv. Et vigtigt skridt kunne være at droppe dyrkningen af lavbundsjorde, siger Flemming Kjærulf.
Han mener, at samarbejde er den eneste mulighed for at få liv i havbunden igen, og han hilser SDU-projektet om Holckenhavn Fjord velkomment. For viden er vigtigt brændstof for at kunne løse problemerne sammen.
Det er en tanke, der bakkes op af Syddansk Universitet.
- Man bør i Nyborg lave en oplandsplan med lodsejere og interessenter. I Odense og Vejle har vi fiskere, dykkere, spildevandsrepræsentanter og andre interessegrupper med. Det virker optimalt, og det gør det, fordi du analyserer udfordringerne lokalt, siger Paula Canal.
I Nyborg har de dårlige forhold i fjorden været kendt siden 1990'erne.
Nyborgs teknik- og miljøudvalg, der havde SDU's rapport om Holckenhavn Fjord på bordet i starten af september, og er nu klar til at etablere et samarbejde for at puste nyt liv i fjorden, oplyser formanden Søren Svendsen (V) til TV2 Fyn.
