Her bliver det 31 grader på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er lagt op til en rigtig varm dag på Fyn med temperaturer over 30 grader flere steder.
Efter en varm nat med temperaturer over 20 grader flere steder på Fyn er der lagt op til endnu en glohed sommerdag, hvor temperaturen lokalt kan passere 30 grader.
E-colibakterier fundet i badevand på Fyn
Svendborg Kommune fraråder folk at bade ved Christiansminde Strand i Svendborg, da en vandprøve afslører et for stort indhold af e-colibakterier.
Du bør nøjes med solbadning og holde dig fra vandet, hvis du planlægger en strandtur til Christiansminde Strand i Svendborg. I dag fik Svendborg Kommune nemlig svar fra en vandprøve, som blev taget i mandags, som viser, at der er et for højt indhold af e-colibaktierier i badevandet.
- Vi har netop i dag fået resultatet af analysen. De viser desværre et for højt indhold af e-colibakterier. Derfor fraråder vi badning ved stranden, forklarer landskabsarkitekt Peter Møller fra Svendborg Kommune.
Da der ikke findes en prøve, som straks viser niveauet af e-colibakterier i vandet, er det først i dag, man er blevet opmærksom på problemet.
Peter Møller har ingen forklaring på, hvorfor der er et for højt indhold af e-colibakterier ved den populære strand.Onsdag er der blevet taget nye prøver af badevandet, som kommunen forventer at få svar på på fredag.
- Så forventer jeg, at den viser, at der igen kan bades ved Christiansminde Strand, eftersom der normalt ikke er problemer med e-colibakterier ved stranden. Det må have været en punktforurening, og med strømmen i Svendborgsund vil der ske en naturlig udskiftning af vandet, sige Peter Møller.
- Masser af solskin og temperaturer, der stiger hele dagen igennem. Temperaturen kommer op på 30-31 grader nogle steder i løbet af eftermiddagen, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
- Hvis vi kommer så højt op, bliver det inde i den centrale del af Fyn, siger Lone Seir og peger på vejrkortet på området mellem Odense og Middelfart.
Køl ned på stranden
Det er - hvis du har fri til det - en oplagt dag at tage til stranden.
- Vandtemperaturen ligger på omkring 20 grader, så man kan tage til vandet og køle sig lidt, foreslår Lone Seir.
Det er dog vigtigt at huske solcreme og måske en parasol.
- UV-indekset er højt, så husk at beskytte dig mod solen, hvis du er udenfor i længere tid, forklarer Lone Seir.
De kommende fem dage falder temperaturen en anelse, men der er stadig udsigt til meteorologiske sommerdage med temperaturer over 25 grader alle dagene.