I torsdags var meldingen en anden: Regeringen vil huse ukrainere i udsatte boligområder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen havde meldt ud, at ukrainske flygtninge ikke ville blive indkvarteret i udsatte boligområder, men det bliver måske alligevel en realitet.
Regeringen arbejder på at gøre brug af udsatte boligområder til at huse ukrainere.
Det siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), efter at regeringen fredag meldte ud, at der arbejdes med et scenarie, hvor der kan komme over 100.000 flygtninge fra Ukraine til Danmark.
Torsdag lød meldingen fra samme minister ellers, at det som udgangspunkt ikke var muligt at indkvartere ukrainere i udsatte boligområder, som er omfattet af loven om parallelsamfund.
Coronapukkel og flygtningebørn: Pædagoger står over for ny stor opgave - og det kræver en gulerod
De ukrainske flygtningebørn, der er kommet til landet, skal i daginstitution, og det bliver en større opgave for pædagogerne, mener den fynske formand for deres fagforening.
De kommende tid kan Fyn komme til at modtage op mod 10.000 ukrainske flygtninge. Og mange flygtninge er kommet som familier og har derfor små børn med, der vil komme til at skulle i forskellige pasningstilbud.
Og ifølge den fynske formand for pædagogernes fagforening BUPL, vil det få en betydning for institutionerne.
- Det bliver en udfordring at varetage opgaven, så der stadig er kvalitet i den. At kunne overskue opgave og stadig være nok pædagog til, at alle børn bliver tilgodeset, siger formand Rikke Hundsdal.
Coronapuklen er ikke væk
Mange andre erhverv kan stadig mærke et efterslæb fra coronapandemien, og det gælder også for pædagogerne, der ikke føler sig helt anerkendt efter den hårde periode.
- Der er stadig en pukkel og nedslidthed efter corona, så vi skal ikke bare fylde en opgave ovenpå. Der skal være en gulerod, om det så skal være flere penge eller flere pædagoger, siger Rikke Hundsdal.
“De er i forvejen pressede af for mange opgaver, dårlige normeringer og for lidt tid til alt det, der skal ordnes uden om børnene”
Det kommer til at kræve noget ekstra af pædagogerne at tage imod de børn, der kommer fra krig og ødelæggelse i Ukraine, og derfor er løsningen ikke blot at proppe fem børn mere ind på hver stue og lade det være løsningen, forklarer formanden.
- Der ligger noget i både sprog, traumer og kultur. Det er nogen, der skal inkluderes i et miljø ret hurtigt uden at kende til sprog og normer. Og det er en stor udfordring at kende til de forhold, de kommer fra med krig i rygsækken, påpeger Rikke Hundsal.
Brug for forstærkninger
Rikke Hundsdal peger på en gulerod til de pædagoger, der skal varetage opgaven, for der vil være vanskeligheder forbundet med de børn, der skal køres ind i institutionerne.
- Man skal sørge for, at alle pædagoger, der kan arbejde, er i arbejde så meget, de magter. Måske kan kommunerne spørge nogen af dem, der er på efterløn eller pension, om de kan arbejde nogen dage. For jeg tror, flere af dem vil give en hånd med, forklarer hun.
Hun understreger, at man er klar til at hjælpe med den store opgave, men at der pt ikke er mange ledige pædagoger at tage af.
- De er i forvejen pressede af for mange opgaver, dårlige normeringer og for lidt tid til alt det, der skal ordnes uden om børnene, siger hun og fortsætter:
- Hvis man kompenserer med løn i en periode, så kunne pædagogerne nok godt se nødvendigheden i at gå op i tid. Det skal blot været et spørgsmål om begrænset tid og en gulerod i forhold til økonomi, flere pædagoger eller bedre normeringer.
Situationen er nu en anden, siger han. Ministeren henviser til, at fredagens nye skøn for, hvor mange ukrainske flygtninge der vil komme til Danmark, er femdoblet i forhold til tidligere meldinger.
- Jeg har svært ved at se, at vi ikke kan, siger Kaare Dybvad Bek.
Tidligere afvist
I et folketingssvar har ministeren tidligere afvist, at reglerne skal laves om eller suspenderes, så udsatte boligområder og såkaldte forebyggelsesområder kan huse mennesker fra Ukraine.
- Jeg ønsker ikke at risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, skrev Dybvad Bek inden det opjusterede flygtningetal.
Men nu er der ingen vej udenom.
Byrådsmedlem om husning af ukrainere:
- Det vil være en historisk fejl
Det vil være at gentage historien og lave en kæmpe fejl, hvis ukrainske flygtninge huses i udsatte boligområder som Vollsmose, lyder det fra Venstre i Odense.
Regeringen siger indtil videre nej til at ændre på reglerne for parallelsamfund for at kunne huse ukrainske flygtninge i udsatte boligområder.
Det samme gør Venstre i Odense Kommune. Det vil være en stor fejl, siger byrådsmedlem for partiet, Araz Khan.
- Vi er i gang med at begå en historisk fejl igen, hvor vi skal have løst en udfordring, og så vil vi huse dem i områder, hvor vi forsøger at skabe noget positivt, og hvor vi i årtier har kæmpet med sociale problemer.
Vi er nødt til at være klar
Han peger på, at vi potentielt står over for en decideret flygtningekrise og derfor må inddrage de boliger, der er mulige.
- Hvis du er kategoriseret som ikkevestlig borger, så er der visse steder, hvor du ikke kan flytte ind, og det har vi altså brug, for at folk kan, siger Peter Rahbæk Juel.
Men den løsning får Araz Khan til at bekymre sig. I stedet mener han, at der skal private aktører på banen i kommunen.
- Vi vender på en tallerken og bør tage det med ro - vi bør gå i dialog med det private ejendomsmarked - det er ikke kun det offentlige, der skal byde ind her.
Der er andre løsninger
I et folketingssvar afviser indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) som udgangspunkt, at reglerne skal laves om, så udsatte boligområder og forebyggelsesområder kan huse mennesker fra Ukraine.
- Jeg ønsker ikke at risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, skriver han ifølge Ritzau.
Og den holdning går, i modsætning til Peter Rahbæk Juels, godt i spin med Araz Khans.
- Vi bygger meget i Odense, både privat og alment boligbyggeri, som ville kunne bruges. Men her går man tilbage til planen om placere folk ude i ghettoer - det vil være en historisk fejl, siger han.
Han håber derfor, at Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, vil tage imod en invitation fra Araz Khan og Venstre, så der kan findes en mere holdbar løsning - også fremadrettet.
TV 2 Fyn har endnu ikke fået svar på, hvor mange tomme og brugbare boliger, der kan tælles til i kommunen.
- Hvis der kommer 100.000, så er det klart, at så skal vi tage de tomme boliger i brug, som der er.
- Så er spørgsmålet, hvordan vi praktisk og juridisk indretter det, fordi vi synes stadig, uanset hvad, at der er nogle indsatser, som skal gøres i disse boligområder, siger Dybvad Bek.
- Det vil vi gerne kunne fortsætte med. Vi prøver at finde på løsninger, så de to hensyn kan mødes. Men det er klart, at får vi en situation, hvor vi får 100.000 ukrainere til landet, så kan vi ikke have 700 boliger, som ikke bliver benyttet, men som kan benyttes, siger han.
Risikerer liste over parallelsamfund
Ifølge ministeren er der omtrent 3.000 tomme almene boliger i landet, hvoraf 700 af dem er placeret i udsatte boligområder.
Udfordringen er, at ukrainere i forhold til loven om parallelsamfund tæller som tredjeverdensborgere. De er omfattet af ghetto-kriterierne. Det betyder, at ukrainere - som det er nu - ikke må indkvarteres i disse boligområder.
12 områder optræder på den seneste liste over parallelsamfund. Det som tidligere blev kaldt ghetto-listen.
Men i 82 boligområder fordelt på 34 kommuner kan kommunerne derudover ikke anvise personer fra tredjeverdenslande. Det skyldes, at boligområdet derved risikerer at komme på listen over parallelsamfund.
Regeringen forventer over 100.000 ukrainske flygtninge
Udlændinge- og integrationsministeren fortæller, at der kan komme over 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark.
Regeringen forbereder sig på, at Danmark kan modtage over 100.000 ukrainske flygtninge den kommende tid.
Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde fredag.
- Det er fuldstændig uden sammenligning med noget, vi har prøvet før, siger ministeren.
Det vil primært være børn og kvinder, der kommer til Danmark, og de vil blive fordelt rundt omkring i landets kommuner, fortæller Mattias Tesfaye.
Flere tusinde ansøgninger allerede
Tidligere har regeringen forberedt sig på, at 20.000 ukrainske flygtninge vil søge om opholdstilladelse. Men det tal er allerede overgået.
Ifølge udlændinge- og integrationsministeren har over 12.000 voksne og 12.000 børn bestilt tid hos borgerservice med henblik på opholdstilladelse. I onsdags var der givet 450 tilladelser.
- Det går virkelig stærkt, og vi gør alt, hvad vi kan for at følge med, siger Mattias Tesfaye.
Særlov om ukrainske flygtninge
4. marts vedtog et flertal i Folketinget en særlov, der skal hjælpe ukrainske flygtninge i Danmark.
Særloven er en suspendering af de normalt gældende asylregler, så ukrainske flygtninge hurtigt kan få opholdstilladelse. På den måde kan de bo ude i samfundet, tage et arbejde, og børnene kan gå i skole. Opholdstilladelsen gælder to år.
Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet
Til sammenligningen tog Danmark imod cirka 20.000 syrere i alt i forbindelse med flygtningekrisen i 2015. Det viser tal fra Udlændingestyrelsen.
I alt er cirka 3,6 millioner mennesker flygtet fra Ukraine, siden Rusland invaderede landet for en måned siden. De fleste er flygtet til nabolandene, herunder særligt Polen.
En stor udfordring for kommunerne
Mattias Tesfaye lægger ikke skjul på, at Danmark står overfor en enorm opgave, som vil kræve noget af alle - særligt af kommunerne.
Ministeren har tidligere fredag haft et positivt møde med Kommunernes Landsforening (KL), fortæller han.
- Jeg er glad for den indsats, der er på landets rådhuse. Den viser, at vi står sammen, siger Mattias Tesfaye.
Han understreger, at kommunerne ikke vil blive "sorteper" i den vanskelige situation, men at der vil følge penge med.
Massivt pres på landets skoler
Cirka halvdelen af de flygtninge, der vil komme til Danmark, forventes at være børn. Og det vil uden tvivl skabe et massivt pres på landets dagsinstitutioner og i skoler.
Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), på fredagens pressemøde.
- Oven på de to turbulente coronaår vi har haft, ville jeg ønske, at skoler og dagsinstitutioner havde tid til at sunde sig, siger hun.
Ministeren tilføjer, at hun håber og tror på, at institutionerne kan løfte den opgave, det bliver at indlemme de ukrainske børn i det danske system.
Eksempelvis peger Pernille Rosenkrantz-Theil på, at pensionerede pædagoger og studerende kan hjælpe til.
Fredag meddelte regeringen, at op mod 26.000 enten har søgt ophold eller asyl i Danmark. Indtil videre vel og mærke. Indtil fredag var meldingen fra regeringen, at man forventede markant flere end 20.000 ukrainere med kurs mod Danmark. Rusland invaderede Ukraine 24. februar, og siden da har millioner af ukrainere været på flugt.
Dybvad Bek siger, at han vil drøfte situationen med partierne bag aftalen om at forebygge parallelsamfund. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
LYD
DEL
LYD
DEL
Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul
kopieret!
Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.
Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.
I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.
Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag
kopieret!
Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.
I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.
Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.
Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.
Magtesløse sønderjyder
På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.
Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.
Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.
Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.
Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.
Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.
Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.
I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.
Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her