16. nov. 2015 kl. 12:28
Fyn
/

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ikke siden 2007 har så mange som netop nu startet en ny virksomhed op.


Antallet af nystartede virksomheder stiger. I årets første halvdel blev der uddelt 14.958 CVR-numre i herhjemme. Det er første gang i otte år, at det tal har været så højt.

På Fyn har 1889 taget chancen og startet ny virksomhed i årets første 6 måneder og Fyn er dermed et af de områder i landet, hvor der bliver oprettet flest nye virksomheder.

Og netop i denne uge er der Iværksætter Festival 2015 i Odense Kommune, hvor mennesker med opfinder-gen og virksomhedslyst kan få inspiration og hjælp til at starte op på egen hånd.

Hvis dansk økonomi og vækst skal gøre sig gældende mod de største, er iværksættere vigtige - ifølge flere eksperter.

For 1 time siden
Tophistorie
Orifarm/PR

Det kommer til at gå ud over 50 medarbejdere i Danmark, at den fynske medicinalgigant Orifarm netop har afviklet en omfattende fyringsrunde.


Så kontant er meldingen i en pressemeddelelse fra selskabet, hvor det også uddyber årsagen til fyringerne.


I alt drejer det sig om "71 afskedigelser, herunder 50 i Danmark, hvilket reducerer antallet af medarbejdere til cirka 2.300", lyder det i pressemeddelelsen.


- Nødvendige ændringer

Orifarm begrunder fyringerne med, at selskabet har “justeret organisationen for at støtte sine langsigtede mål og sikre fremtidig succes”.

- Integrationen af Takeda-opkøbet tilbage i 2020, som fordoblede Orifarms medarbejderantal, har gjort det muligt for virksomheden at udnytte synergier. En opdatering af virksomhedens strategiske prioriteter medfører desuden mulighed for at effektivisere forretningsprocesserne og reducere omkostningerne, lyder det i pressemeddelelsen.

Administrerende direktør, Erik Sandberg, påpeger, at beslutninger om at fyre medarbejdere altid er svære og bliver taget med stor omtanke for de berørte medarbejdere og organisationen.

- Men ændringerne er nødvendige for at tilpasse vores struktur til vores langsigtede vækststrategi og sikre en fornuftig rentabilitet, så vi kan investere i fremtiden, siger Erik Sandberg.

Selvom antallet af medarbejdere reduceres, fortsætter Orifarm med at fokusere på vækst, slår selskabet fast.

Det var mandag, at Erik Sandberg bekræftede over for TV 2 Fyn, at selskabet står over for at skulle fyre medarbejdere.

Kommunikationschef hos Orifarm, Kristian Lysgaard, oplyste til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slog han fast.

For 2 timer siden
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

"Larven fra helvede" har ikke kun trukket overskrifter på Fyn, siden det onsdag kom frem, at mere end 800 reder er fundet i områder i Odense.


Den massive interesse har gjort, at entusiaster fra nær og fjern har aflagt byen et visit for at nærstudere den giftige egeprocessionsspinder.


En af dem er Morten Top-Jensen, der har en klar agenda: Han vil finde et larveæg og tage det med sig hjem til Bornholm.


Det vil han gøre, selvom Odense Kommune torsdag var ude og advare folk mod at færdes tæt på rederne.


- Jeg vil jo tage dem hjem til Bornholm, og så vil jeg klække dem i bur, og så vil jeg fodre dem med eg, indtil larverne bliver store og flotte, siger Morten Top-Jensen til TV 2 Fyn.


Formildende omstændighed

Entusiasten, der har forfattet bogen “Danmarks Sommerfugle”, vil fotografere larverne og bruge billederne til sine bøger for at slå larverne ihjel til sidst.

Spørger man kontorchef og leder af Fritid, Park og Vej i Odense Kommune, Anders Skovgaard, bør Morten Top-Jensen overholde myndighedernes anvisninger.

- Der er ingen grund til at sprede dem. Vi har tydeligt udtrykt, at man skal holde sig fra egetræerne, hvor rederne er. At opsøge dem er en dårlig ide, siger Anders Skovgaard til TV 2 Fyn.

Men det ser Morten Top-Jensen stort på. Han fastholder, at det at han har tænkt sig udklække laverne i et bur for at slå dem ihjel efter udklækning er en formildende omstændighed.

Det er særligt larvens sølvgrå fimrehår, som er skadelige for både mennesker og dyr. Hårene kan nemlig sprede sig med vinden i de områder, hvor larven har reder.

Hårene kan give alvorlige allergiske reaktioner som hudirritation, kløe, udslæt, øjenirritation, feber og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.

Læs også: Nu advarer kommune børnehaver og institutioner: - Hold jer væk fra egetræer
Gå tilbage Del
For 5 timer siden

Nu advarer kommune børnehaver og institutioner: - Hold jer væk fra egetræer

Luc Hoogenstein

Odense Kommune har nu en klar melding til sine egne institutioner, blandt andet børnehaver tæt på det område, der er berørt af fremvæksten af de såkaldte egeprocessionsspindere.


Der er fundet mindst 800 reder i området omkring Ørbækvej, Niels Bohrs Allé, Bilka, Rosengårdcentret og Ikea.


- Vi er i gang med at få information ud til alle - så mange af vores kollegaer som muligt i de andre forvaltninger, de relevante institutioner der er i området, siger Anders Skovgaard, kontorchef og leder af Fritid, Park og Vej i Odense Kommune.


Hårene fra larven, der også kaldes "Larven fra helvede", kan give alvorlige allergiske reaktioner som hudirritation, kløe, udslæt, øjenirritation, feber og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.

- Vi frygter, at nogen kommer i berøring med det her, så derfor siger vi; Bliv væk. Gå ikke tæt på rederne, bliv på de stier der er og hold jer væk fra egetræer og reder i de berørte områder, siger Anders Skovgaard.

Larverne gemmer sig i reder om vinteren i træet og i jorden, og når de kravler op i træerne om foråret, er der risiko for at komme i kontakt med deres giftige hår.

Tidligere er der fundet enkelte hanlarver i Danmark, men det er første gang, at der er fundet reder og store koncentrationer af skadedyret.

David Moritz
Det er i dette område, der er fundet over 800 reder.
For 52 minutter siden

Klokken 13 i dag tog Retten i Kolding hul på en tilståelsessag om hvidvask og hæleri mod en 59-årig mand med tidligere tilknytning til minkbranchen fra Trekantområdet.


Sagen trækker blandt andet tråde til en tidligere minkavler i Assens Kommune, der havde registreret godt 30.000 mink ved nedlukningen i 2020.


Og han blev sammen med en nordfynsk og sydfynsk minkavler belastet, da den 59-årige blev afhørt.


Den 59-årige var nemlig selv til stede, da minkavleren fra Tommerup i juni 2023 modtog 1,2 millioner kroner i sorte penge.


Modtog kæmpe kontantbeløb

Den bagmand, der skulle købe skindene i Tommerup, var også til stede. Han havde pengene i kontanter.

- Hvad tænkte du om så stort et beløb i kontanter, spurgte anklageren.

- Jeg tænkte, at det er nok ikke penge, der skal betales skat af. Det er formentlig sorte penge - formentlig fra restaurationsbranchen. Jeg vidste, at han ejede sushirestauranter i Vejle, Aarhus og Aalborg, sagde den 59-årige.

Den 59-årige fik fem procent i provision af de fleste handler - andre gange et mindre kontantbeløb.

I alt erkendte han at have modtaget 317.000 kroner i provision som formidler eller mellemmand af 15 handler for et samlet beløb på 317.000 kroner.

Ved tilståelsessagen i dag, der var overværet af et stort presseopbud og med dommer Agnete Skouv, den tiltalte, tiltaltes forsvarer, Bjarne Frøberg, og specialanklager Jhin Lee fra NSK som hovedpersoner, kom det frem, at en række skindavlere helt frem til sommeren 2024 havde haft et parallelt marked med afregning i sorte kontanter.

Ud over minkavleren fra Tommerup deltog ifølge den 59-årige også en minkavler fra Søndersø i handlerne.

En enkelt handel beløb sig til 495.000 kroner, som den tiltalte fin fem procent af i provision. En anden handel med en sydfynsk minkavler til 93.000 kroner gav en provision på 3.000 kroner.

1. oktober 2024 anholdt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ti personer og slog blandt andet til mod adresser i Lemvig og Thisted kommuner.

18 har været sigtet i sagen, og ifølge anklager Jhin Lee er der fortsat mellem seks og syv sigtede og tiltalte - bagmanden sidder varetægtsfængslet.

Ud over sagen i Kolding vil der formentlig komme sager i Århus, Esbjerg og Odense.

Krævede to års fængsel

Allerede sidste år ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kom det frem, at personer fra minkbranchen ifølge NSK har modtaget penge fra kriminelle aktiviteter i bytte for minkskind. På den måde har de ifølge NSK medvirket til hvidvask af særligt grov beskaffenhed, og under retsmødet i dag krævede NSK-anklageren den 59-årige idømt to års fængsel, mens forsvareren mener, at et år og tre måneders fængsel, hvoraf dog kun de tre måneder skal afsones, er passende.

Den 59-årige var frem til 2019 ansat i et firma, der solgte udstyr til minkbranchen, og havde derfor kontakter inden for branchen.

En kollega fra samme firma var også med til at formidle handlerne, oplyste han.

Priserne på handlerne blev fastsat på baggrund af minkenes kvalitet, og ved flere af handlerne var kinesiske købere med på åstedet. Ud over kvalitet tog man udgangspunkt i de seneste auktionspriser hos Kopenhagen Fur og trafik 10 procent fra til minkavleren. Desuden skulle der som nævnt betales provision til mellemmanden.

Til gengæld var pengene, som minkhandlerne modtog, kulsorte.

NSK oplyser i dag, at sagen mod minkavleren ikke længere kommer til at køre som en tilståelsessag, som anklagemyndigheden havde lagt op til i en retsmødebegæring.

Det betyder, at den fynske minkavlere ikke længere erkender sig skyldig.

Læs også: Havde 30.000 mink - nu er fynsk minkavler sigtet for hvidvask
Gå tilbage Del
I dag kl. 8:30
Fyn

Havde 30.000 mink - nu er fynsk minkavler sigtet for hvidvask

Emma Margrethe Bork

Når Retten i Kolding torsdag tager hul på en sag om hvidvask, er der en tidligere minkavler i Assens Kommune, der følger særlig godt med.


Han er - ligesom manden på anklagebænken; en 59-årig mand fra Trekantområdet - sigtet for hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed, men mangler fortsat at få sin sag for retten.


Sagen drejer sig om narkopenge, der er hvidvasket ved køb af minkskind op til august 2021. Det fynske minkavler skulle i den forbindelse have fået 65.000 kroner for 500 minkskind.


Desuden er han sigtet for at have modtaget over en million kroner for 4.136 minkskind op til juli 2023.


Det fremgår også af den retsmødebegæring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, at anklagemyndigheden - i dette tilfælde National Enhed for særlig kriminalitet (NSK) - vil forlange knap 700.000 kroner konfiskeret.


Begge kriminelle forhold er ifølge NSK udført sammen med andre.


Det forventes, at fynboens sag gennemføres som en tilståelsessag.


TV 2 Fyn kan på baggrund af en aktindsigt i Minksekretariat oplyse, at den tidligere minkavler umiddelbart før nedlukningen i 2020 var registreret som indehaver af 30.000 mink.

NSK har ifølge TV Midtvest tidligere oplyst, at sagen handler om hvidvask af over 30 millioner kroner blandt andet gennem handel med minkskind.

I alt mener NSK, at den 59-årige, der fremstillet i retten i Kolding, 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Samlet set mener NSK, at han har været med til at facilitere hvidvask for knap 6,8 millioner kroner.

Om sagen

1. oktober 2024 anholdt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ti personer i en sag om hvidvask for millioner gennem minkskind. Politiet slog blandt andet til mod adresser i Lemvig og Thisted kommuner.

Ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kom det frem, at personer fra minkbranchen ifølge NSK har modtaget narkopenge i bytte for minkskind. På den måde har de ifølge NSK medvirket til hvidvask af særligt grov beskaffenhed.

En dommer valgte efter et langstrakt grundlovsforhør at fængsle seks personer i sagen. De seks nægtede sig over en bred kam skyldige. Den ene - den 59-årige - ventes nu at tilstå.

Sagen tæller samlet set 18 sigtede.

Oplysninger TV Midtvest

 

Opdatering klokken 17.26: Køen er nu afviklet, og trafikken glider normalt igen.

Der er lige nu kø på E20 Fynske Motorvej mellem Odense og frakørsel 53 Odense V i vestlig retning, oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Kødannelsen skyldes et færdselsuheld, fremgår det. Uheldet er ryddet.

Bilister på strækningen kan ifølge Vejdirektoratet forvente ekstra rejsetid på mellem ti og 30 minutter.

Der forventes normal trafik, når myldretiden er overstået.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

Morten Albek

I mange år har en tonstung sten ligget bag et hegn og i stort set hemmelighed på Dalum Kloster. Den er målt til at være en af Danmarks 150 kæmpesten, men den havde intet navn. Indtil i dag.

TV 2 Fyns læsere har kunnet indsende bud på et navn. Redaktionen har modtaget over 600 bud.

I alt blev otte navne lagt op på den navnløse sten, og et panel bestående af geolog Henrik Granat, stadsarkivar Johnny Wøllekær, projektleder Emil Frederiksen og Preben Dahl, journalist hos TV 2 Fyn, har bestemt navnet.

Først røg “Henrik Granit”. Så “Fyns Klippe”, dernæst “Papirstenen”, “Odins Øje”, “Klosterstenen”, “Nonnestenen” og til sidst “Den Røde Nonne”.

Derfor endte stenen med at hedde Dalumstenen.

For 5 timer siden
Luc Hoogenstein

Odense Kommune har nu en klar melding til sine egne institutioner, blandt andet børnehaver tæt på det område, der er berørt af fremvæksten af de såkaldte egeprocessionsspindere.


Der er fundet mindst 800 reder i området omkring Ørbækvej, Niels Bohrs Allé, Bilka, Rosengårdcentret og Ikea.


- Vi er i gang med at få information ud til alle - så mange af vores kollegaer som muligt i de andre forvaltninger, de relevante institutioner der er i området, siger Anders Skovgaard, kontorchef og leder af Fritid, Park og Vej i Odense Kommune.


Hårene fra larven, der også kaldes "Larven fra helvede", kan give alvorlige allergiske reaktioner som hudirritation, kløe, udslæt, øjenirritation, feber og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.

- Vi frygter, at nogen kommer i berøring med det her, så derfor siger vi; Bliv væk. Gå ikke tæt på rederne, bliv på de stier der er og hold jer væk fra egetræer og reder i de berørte områder, siger Anders Skovgaard.

Larverne gemmer sig i reder om vinteren i træet og i jorden, og når de kravler op i træerne om foråret, er der risiko for at komme i kontakt med deres giftige hår.

Tidligere er der fundet enkelte hanlarver i Danmark, men det er første gang, at der er fundet reder og store koncentrationer af skadedyret.

David Moritz
Det er i dette område, der er fundet over 800 reder.
I dag kl. 11:57
Benjamin Aldringe/Sebastian Kristiansen

Natten til torsdag vågnede flere beboerne i Næsby-området midt om natten på grund af høje brag.


Flere borgere har efterfølgende lagt videoer ud på Facebook, hvor man kan se, at der bliver affyret fyrværkeri. Og det er ikke mod himlen.


Af videoerne fremgår det blandt andet, at der bliver skudt ind under biler, langs vejen og i kommentarsporet lyder det blandt andet, at der bliver affyret bomberør direkte ind i folks haver.


Politiet sendte patrulje afsted

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de har modtaget “flere anmeldelser” om fyrværkeri i Næsby-området fra klokken lidt over et til kvart over to.

- Vi har også været ude med en patrulje, som har stoppet flere biler. Vi har også haft kontakt til nogen, som vi mistænker står bag, fortæller vagtchef Christoffer Jacobsen.

Han fortæller videre, at politiet ikke traf nogen personer i besiddelse af fyrværkeri, og at der ikke er nogen sigtede.

Sket tidligere

Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at beboerne i Næsby-området bliver vækket midt om natten med kæmpe brag.

I og omkring Næsby har de i en længere periode haft problemer med kæmpe brag om natten. Eksempelvis tilbage i november, hvor en børnefamilie blev nervøse og måtte ringe til politiet. Ifølge Fyns Politi var der dengang tale om noget fyrværkeri, som var blevet affyret på en parkeringsplads ved Bogensevej.

Natten til torsdag blev der skrevet om samme problematik i den lokale Facebook gruppe. Ifølge en beboer i gruppen sker det for tredje gang på en onsdagsnat.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at man er ved at undersøge sagen.

I dag kl. 10:19
Frants Johannsen/ Local Eyes

En 18-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet på baggrund af sigtelser for at transportere og antænde en bombe, som blev sprængt foran adressen Bredagerløkken 21 i Odense 22. september 2023 omkring klokken 01.50.


Der er tale om en 18-årig mand, som vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse. Han blev anholdt torsdag klokken 07.38.


En person kom til skade og blev kørt til behandling efter bombesprængningen. Derudover skete der materielle skader på ejendommen.


Manden er i den forbindelse sigtet for at have udsat andres liv for overhængende livsfare i ledtog med ukendte gerningsmænd, er det kommet frem i et grundlovsforhør torsdag formiddag.

Den 18-årige nægter sig skyldig i sigtelserne, men afgav forklaring til grundlovsforhøret bag lukkede døre.

Fyns Politi har tidligere meldt ud, at sprængningen formentlig har rod i en konflikt mellem to kriminelle grupper. Den ene er en gruppe, som kalder sig V.O. Den anden er kendt som Nyborgvejgruppen eller NBV.

Ifølge Fyns Politi har den anholdte tilknytning til bandemiljøet, men oplyser ikke hvilken af grupperne der er tale om.

Det er ifølge politiets anklager endnu uvist hvad bomben var lavet af.

Grundlovsforhør

Følg opdateringerne herunder

I dag kl. 9:42
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har besluttet at opgive at rejse tiltale mod en 67-årig mandlig læge fra Svendborg.


Den 67-årige var sigtet for, i en årrække - i fællesskab med en kvindelig læge, Jette Aaen, fra Svendborg – at have begået bedrageri og databedrageri over for Region Syddanmark.


Anklager i sagen Karina Winther Juhlin oplyser til TV 2 Fyn, at mand i forbindelse med den mandlige læge ikke har fundet samme mønster i afregningen til Region Syddanmark, som man fandt hos Jette Aaen.


- Der er ikke fundet uregelmæssigheder i afregningen til Region Syddanmark, som påviser, at der skulle være foretaget noget kriminelt, og i øvrigt underbygger politiets efterforskning også den forklaring, som Jette Aaen kom med i retten; at den mandlige kollega intet vidste om hendes eget bedrageri.

Jette Aaen, blev den 24. september 2024 dømt i sagen, men anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at den 67-årige mandlige læge også har deltaget i forholdene.

Jette Aaen forklarede i retten, at hendes lægekollega ikke var vidende om svindlen

Jette Aaen blev idømt to og et halvt års fængsel ved byretten i Svendborg for bedrageri for over fire millioner kroner. 

I dag kl. 9:32
Ida Alstrup Klausen

Det var sommerfuglekenderen Michael Kavin fra Odense, der i første omgang opdagede natsværmeren, som den giftige egeprocessionslarve udvikler sig til.


Det var i sommeren 2022, men han blev først bekymret, da han også opdagede den i sommeren 2024.


Larven er en ekstremt giftig larve, der er blevet fundet i store koncentrationer i det sydlige Odense.


Ida Alstrup Klausen
Larven udvikler sig til en natsværmer, som man kan se midt i billedet her.

Alarmerede kommunen

Michael Kavin fandt larven i Holluf Pile, og straks efter fundet begyndte han at lede efter en rede.

- Jeg ville gerne finde larvereden, så jeg kunne bevise, den boede her, inden jeg begyndte at gøre en hel masse og genere folk med, at der var en farlig larve i området, hvis ikke jeg med sikkerhed kan sige det.

I august mente han så, at det var på tide at alarmere Miljøstyrelsen, der derefter kontaktede Odense Kommune. Det gjorde han tilfældigvis på samme tid som en anden borger, der rent faktisk kunne dokumentere med et billede af en larverede.

Indtil nu har Odense Kommune registreret omkring 800 reder, og det er første gang, at der er fundet reder af den særlige natsværmer i Danmark. Indtil nu har der kun været observeret hanner, og da de ikke lægger æg, er de ikke en trussel.

På Bornholm har man også i længere tid kendt til fyrreprocessionsspinderen, der ofte forveksles med egeprocessionsspinderen. Egeprocessionsspinderen betragtes som den lede fætter.

- Nallerne væk

Hårene fra larven kan give alvorlige allergiske reaktioner som hudirritation, kløe, udslæt, øjenirritation, feber og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.

- Hvis man ser et eller andet mærkeligt på et egetræ, så skal man bare holde nallerne væk. Lad være med at gå hen og lege med det, lyder opfordringen fra Michael Kavin.

Han opfordrer samtidig Odense Kommune til at få fjernet rederne hurtigt muligt.

- Det langsigtede problem er at få reguleret denne her bestand, men jeg tror ikke, man kan få udryddet den, lyder hans vurdering.

Odense Kommune er i øjeblikket ved at finde ud af, hvordan man vil bekæmpe larverne. Indtil nu er arbejdet med at lokalisere samtlige reder fortsat i gang.

Presse-fotos.dk

Torsdag morgen er der sket et uheld i østgående retning på Fynske Motorvej mellem Odense V og Odense SV, hvor tre biler er kørt ind i hinanden.

Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Christoffer Jacobsen.

Årsagen til uheldet er ukendt, der er dog ingen af de involverede, som er kommet til skade, lyder den meldingen.

Politiet er stadig på stedet for at undersøge uheldet, der er sket i anden vognbane. Af samme årsag har man lukket første vognbane, og derfor ledes trafikken i øjeblikket via nødsporet, fortæller vagtchefen.

Det giver kødannelse, og ifølge Vejdirektoratet skal man lige nu forvente en forlænget rejsetid på op mod en halv time. Der forventes normal trafik igen op ad eftermiddagen.

I dag kl. 8:30
Fyn
Emma Margrethe Bork

Når Retten i Kolding torsdag tager hul på en sag om hvidvask, er der en tidligere minkavler i Assens Kommune, der følger særlig godt med.


Han er - ligesom manden på anklagebænken; en 59-årig mand fra Trekantområdet - sigtet for hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed, men mangler fortsat at få sin sag for retten.


Sagen drejer sig om narkopenge, der er hvidvasket ved køb af minkskind op til august 2021. Det fynske minkavler skulle i den forbindelse have fået 65.000 kroner for 500 minkskind.


Desuden er han sigtet for at have modtaget over en million kroner for 4.136 minkskind op til juli 2023.


Det fremgår også af den retsmødebegæring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, at anklagemyndigheden - i dette tilfælde National Enhed for særlig kriminalitet (NSK) - vil forlange knap 700.000 kroner konfiskeret.


Begge kriminelle forhold er ifølge NSK udført sammen med andre.


Det forventes, at fynboens sag gennemføres som en tilståelsessag.


TV 2 Fyn kan på baggrund af en aktindsigt i Minksekretariat oplyse, at den tidligere minkavler umiddelbart før nedlukningen i 2020 var registreret som indehaver af 30.000 mink.

NSK har ifølge TV Midtvest tidligere oplyst, at sagen handler om hvidvask af over 30 millioner kroner blandt andet gennem handel med minkskind.

I alt mener NSK, at den 59-årige, der fremstillet i retten i Kolding, 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Samlet set mener NSK, at han har været med til at facilitere hvidvask for knap 6,8 millioner kroner.

Om sagen

1. oktober 2024 anholdt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ti personer i en sag om hvidvask for millioner gennem minkskind. Politiet slog blandt andet til mod adresser i Lemvig og Thisted kommuner.

Ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kom det frem, at personer fra minkbranchen ifølge NSK har modtaget narkopenge i bytte for minkskind. På den måde har de ifølge NSK medvirket til hvidvask af særligt grov beskaffenhed.

En dommer valgte efter et langstrakt grundlovsforhør at fængsle seks personer i sagen. De seks nægtede sig over en bred kam skyldige. Den ene - den 59-årige - ventes nu at tilstå.

Sagen tæller samlet set 18 sigtede.

Oplysninger TV Midtvest

 

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her