- Katastrofalt: Mulig social distance et år endnu giver usikkerhed i kulturlivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut spår, at danskerne i et år skal fortsætte med at holde afstand til hinanden. Det kan få store konsekvenser for det fynske kulturliv.
Odense Stadion, koncerthuse og museer er blot nogle af de mange steder, der plejer at være samlingspunkt for flere tusinde fynboer hen over sommeren.
“Det vil være katastrofalt, hvis vi ikke i et eller andet omfang kan begynde at åbne vores spillesteder hen over efteråret”
Men skal man tro den faglige direktør fra Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, så kan der gå lang tid, før fynboerne igen kan samles til en spændende fodboldkamp, en medrivende koncert eller til et historisk arrangement.
Søndag sagde Kåre Mølbak nemlig i et interview med Berlingske, at man endnu ikke ved, hvordan coronavirus kommer til at opføre sig. Og det kan betyde, at vi fortsat skal holde afstand.
- Hvis den (coronavirus, red.) opfører sig på samme måde fremover, som den gør nu, så tænker jeg, at vi skal holde afstand, indtil vi får en effektfuld vaccine, sagde Kåre Mølbak til Berlingske.
Tidligere har han vurderet, at der vil gå mindst et år, før en sådan vaccine kan være klar.
Fankulturen bløder
Men hvis forbuddet mod store forsamlinger fortsætter i et år, så kan det få alvorlige konsekvenser for kulturlivet, som vi kender det.
Optiker om genåbning: Nervøs for om kunderne tør komme
Optiker fra Ringe tror, at der går længe, før hendes brillebutik er på benene igen. Hun er nervøs for, om kunderne tør komme. Hos massør og tatovør strømmer kunderne til.
Fra mandag har en række erhverv måtte genåbne. De har siden 18. marts været lukket ned af regeringen.
I Ringe er Rikke Kjær, optiker og indehaver af Øjenkrogen, spændt på, hvordan genåbningen kommer til at forløbe.
- En ting er, at vi må åbne, en anden er, om folk tør komme herind, fortæller optikeren til TV 2/Fyn.
Rikke Kjær forventer desuden ikke, at nye briller har topprioritet hos fynboerne.
- Jo, hvis brillerne går i stykker. Ellers er det jo nok en ting, hvor man siger, jeg venter lige lidt, siger hun.
Derfor tror optikeren, at der går længe, før Øjenkrogen kommer tilbage på benene igen.
Kunderne bakker op
Rikke Kjær søger de tilskud, hun kan, da omsætningen har været minimal siden nedlukningen. Brillebutikken har delvist haft åben for at kunne servicere kunder med linser.
- Det er jo ingenting. Det er brillerne, vi tjener noget på, siger optikeren.
Rikke Kjær er dog sikker på, de nok skal klare sig. De har ligget i Ringe i mange år, og kunderne bakker op.
- De ringer og siger, at de skal nok være der, forklarer hun.
Indehaveren af Øjenkrogen forsikrer desuden om, at kunderne ikke skal være nervøse for at komme ind i butikken.
Hun tænker meget på at beskytte dem og sig selv. Indtil videre er det kun Rikke Kjær, der er i butikken. De andre ansatte arbejder hjemmefra. Derudover laver hun individuelle aftaler til synsprøver med kunderne.
- Så der kun er mig og kunden i butikken, siger hun.
Klar til kunder i Svendborg
Hos DK Thaimassage er ejer Tin Tin Moe glad for at åbne igen.
- Det er dejligt at møde vores kunder igen. Vi savner hinanden, synes jeg, siger hun.
På massageklinikken er der tæt, fysisk kontakt mellem Tin Tin Moe og kunderne. Hun har længe brugt mundbind, men efter genåbningen har hun desuden iført sig handsker, når hun giver massage.
Derfor tager hun flere forholdsregler end normalt.
- Vi plejer også at massere ansigtet, men det gør vi ikke i dag, siger hun.
Kunderne er allerede begyndt at ringe til DK Thaimassage for at få en massagetid.
- De er glade for, vi har åbnet igen, siger Tin Tin Moe.
Venner hjælper tatovør
Hos tatovøren Oceans Ink i Svendborg er der også glæde over, at få lov til at åbne igen.
- Økonomisk har det været rigtigt hårdt, men vi klarer den heldigvis. VI har fået noget støtte fra venner og bekendte, samt et lån i banken, siger indehaver af Oceans Ink, Cecilia Mathiasen.
Og kunderne strømmer tilbage.
- Det går meget hurtigt, telefoner og computere bimler og bamler lige nu, siger Cecilia Mathiasen.
Disse erhverv genåbner mandag
Mandag åbner følgende brancher igen:
- Frisører
- Skønheds- og massageklinikker
- Kropsplejeklinikker
- Spaklinikker
- Tatovører og piercingklinikker
- Fysioterapeuter, kiropraktorer og ergoterapeuter
- Osteopater
- Kliniske diætister
- Fodterapeuter
- Optikere
- Psykologer
- Tandområdet, herunder kliniske tandteknikere, tandlæger og tandplejere
- Høreområdet
- Private hospitaler og klinikker
- Køreskoler
Kilde: Politiet
Diana Larsen fra OB's Fanklub 'De Stribede' vurderer, at det også vil gå hårdt ud over fankulturen.
- Det gør det både svært for os at få nye medlemmer og at holde på vores eksisterende medlemmer. Vi kan jo ikke samles om klubben, og det kan få en alvorlig konsekvens, siger Diana Larsen og tilføjer:
- Jeg håber, at man kan finde en balance, så vi ikke skal gå i et år mere, hvor vi ikke kan have tilskuere. For fodbold er også tilskuere.
Når det så er sagt, så savner Diana Larsen og alle de andre OB-fans, at fodbolden snart vender tilbage på den ene eller den anden måde.
- Jeg har taget mig selv i at sidde og se gamle OB-kampe på Youtube, og det er jo som at pine sig selv. Det her er som en uendelig vinterpause, og der er ingen dato at forholde sig til, siger Diana Larsen.
Afstand i et år vil være katastrofalt
Det er ikke kun fankulturen, der står til at blive hårdt ramt, hvis forbuddet mod større forsamlinger fortsætter i et år.
“Vi har stadig nogle planlagte koncerter hen over sommeren, som vi håber, vi kan afholde, men vi er jo på ingen måde sikre”
Spillestederne Posten og Dexter i Odense lever nemlig af, at folk står tæt under koncerter. Og spillestedernes leder, Morten Østlund, beskriver udsigten til fortsat at skulle holde lukket som intet mindre end et rædselsscenarie.
- Det vil være katastrofalt, hvis vi ikke i et eller andet omfang kan begynde at åbne vores spillesteder hen over efteråret. Først og fremmest giver det nogle kulturelle konsekvenser, men selvfølgelig også nogle økonomiske konsekvenser for os, siger Morten Østlund til TV 2/Fyn.
Mens Morten Østlund venter på en melding fra regeringen om, hvad en stor forsamling præcist er, så afholdes der på spillestedet Dexter mandag en koncert, som man kan streame hjemmefra.
Rådmand:
- Færre krav, hvis vi skal have plads til de ældste klasser
Skoleelever op til 6. klasse optager hver en millimeter på skolerne i Odense. Regeringen skal slække på de sundhedsfaglige krav, hvis de ældste årgange skal begynde i skole.
Skal de større elever i folkeskolen tilbage på skolebænken, skal regeringen slække på de sundhedsfaglige krav.
Det siger Susanne Crawley (R), rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.
Hun var med, da Agedrup Skole mandag morgen tog imod andet hold i de små klasser.
Onsdag i sidste uge åbnede skolen med de yngste årgange i 0.- og 1. klasse, og var det så 2.- til 5. klasse, som skulle i skole for første gang efter i flere uger at være forhindret af coronavirussen coivd-19's greb om Danmark og resten af verden.
- Nu starter vi med at lave fysisk skole op til femte klasse. Men jeg vil her fra Odense sige til regeringen, at hvis man påtænker, at de ældre skolebørn skal starte i skole igen, så må man slække på de nogle af de sundhedsmæssige krav, så der er plads på skolerne, siger Susanne Crawley.
På Agedrup Skole er hver en kvadratmeter nu optaget af de små elever, som skal have plads til blandt andet at sidde i klasselokalerne med to meters mellemrum.
Men kan man leje eller låne andre lokaler?
- Det vil være en mulighed nogle steder, men andre steder er de fysiske rammer i lokalområdet på en sådan måde, at man er nødt til at have børnene på skolen.
- Det kan man ikke, hvis man skal leve op til de sundhedsfaglige krav, som der er i øjeblikket, siger Susanne Crawley.
- Og jeg vil også sige, at der er grænser for, hvor meget bøvl man kan udsætte skolebørn, forældre og lærere for. Så vil det være lettere, at de er derhjemme, tilføjer rådmanden.
Borgmester-opbakning
Susanne Crawley får opbakning fra sin borgmester, som også vil have regeringen på banen, hvis der skal åbnes for de ældre klasser.
Allerede nu er der skoler i Odense som ikke har plads til alle de små elever, og derfor ikke tilbyder undervisning alle ugens fem hverdage.
- Der bliver arbejdet på at finde løsninger. Det er en gradvis genåbning vi er i gang med, og skolerne gør det så godt den kan. Det er vigtigt, at det sundhedsmæssigt er forsvarligt, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Så der er nogen steder man lige skal have fundet de sidste løsninger og få dem på plads, så man kan få en så normal hverdag som muligt.
Hvad skal der til for, at få de ældste klasser i skole?
- Først og fremmest skal de ændres i de nationale påbud. Så der må vi lytte til, hvad regeringen og sundhedsmyndighederne siger, hvornår det er forsvarligt at udvide igen.
- Jeg ved, at der er rigtig mange lærere og skoleledere der er kreative, og har fundet måder at lave undervisning på, hvor man bruge grønne områder, idrætsfaciliteter, sportshaller, bruger byens rum og parker til at kunne lave en undervisning uden for matriklen.
- Det er jo en god måde til at få tingene til at hænge sammen på i en tid, hvor vi skal holde afstand.
- Hvis det bliver en succes i dag, så vil vi fortsætte. Det er dog ikke noget, hverken vi eller artisterne kan drive forretning på, men det er en måde at skabe opmærksomhed omkring os selv, fortæller Morten Østlund og fortsætter:
- Vi har stadig nogle planlagte koncerter hen over sommeren, som vi håber, vi kan afholde, men vi er jo på ingen måde sikre.
Den Fynske Landsby ville kunne åbne
Også for Odense Bys Musser vil en forlængelse af forbuddet i op til et år være katastrofal, fortæller museumsdirektør Torben Grøngaard Jeppesen til TV 2/Fyn. Han har dog gjort sig nogle tanker i forbindelse med en genåbning.
- Vi mener, at vi for eksempel har gode muligheder for at åbne Den Fynske Landsby relativt hurtigt. Der er nemlig god plads til at holde afstand, siger Torben Grøngaard Jeppesen og tilføjer:
- Skulle vi få lov til at åbne de andre museer, så har vi mulighed for at begrænse antallet af besøgene og eventuelt ensrette indgangsmulighederne.
Hvis en forlængelse af forsamlingsforbuddet altså bliver den nye virkelighed, så mener Torben Grøngaard Jeppesen stadig, at Odense Bys Museer i et vist omfang kan åbne.
Skoler mangler plads: Hoteller kan være løsning til ældste klasser
I Middelfart er skolerne fyldte, og kan derfor ikke rumme de større børn. Ifølge borgmester må man derfor tænke kreativt, hvis yderligere børn skal i skole.
I Middelfart Kommune åbnede dørene onsdag op for de første elever. De resterende klasser op til femte er kommet til hen over torsdag og fredag.
Ifølge borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen er genåbningen gået godt.
- Børnene er gode til at modtage instruktioner fra de voksne, så det går rimeligt glat. Jeg oplever faktisk også, at forældrene er meget trygge ved at sende børnene afsted. Vi kan også se det på tallene. Vi har meget få, der ikke kommer i skole, siger han til TV 2/Fyn.
På trods af den glatte genåbning, er der indenfor de eksisterende rammer ikke plads til flere elever, fortæller borgmesteren. Problemet er, at hvis skolerne lever op til Sundhedsstyrelsen retningslinjer kræver det dobbelt så mange lokaler, som der nu er til rådighed.
Skal der skal være plads til sjette klasse og opefter, bliver kommunen nødt til at være kreative.
- Vi har en masse hoteller der står ledige, hvor der også er undervisningsfaciliteter. Så må vi gå i dialog med hotellerne om, hvordan vi kan bruge deres undervisningslokaler, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
God genåbning
På Ejby skole i Middelfart er skoleleder Anja Lund Bekker enig i, at genåbningen er gået godt.
- Vi havde kriller i maven og var meget spændte, ligesom vores børn og forældre. Vi har brugt tre dage på at få lagt gode sten, vi kan gå på nu. Vi har gode strukturer og lavet rammer, som vores børn og personale trives i, siger hun.
Ifølge skolelederen har det været den helt rigtige aldersgruppe, der startede onsdag.
- Vi har taget imod nogen børn som hører rigtig godt efter, siger Anja Lund Bekker.
Hun forklarer, at der selvfølgelig er tale om børn, og det kan ske, de er for tæt på hinanden.
- Men som udgangspunkt har vores børn lært den nye struktur lynhurtigt og taget den til sig, siger skolelederen.
Tør ikke tænke på større elever
Ligesom Johannes Lundsfryd Jensen, kan Anja Lund Bekker også berette om pladsproblemer.
- Lige nu synes vi, det går rigtig fint. Vi er trygge, både når de er inde og ude. Hvis vi skal have sjette og syvende tilbage, så får vi udfordringer. Ottende og niende tør jeg slet ikke tænke på, siger hun og fortsætter.
- Og så handler det om, at vi ikke har personale nok til at være i så mange rum, som vi har brug for at være i.
Hun tøver med at hente personale ind udefra, da det er uvist, hvor godt de kender skolen og børnene.
- Det skal ikke gå hen og blive opbevaring. Så giver det ikke mening, siger skolelederen.
Kreative løsninger
Johannes Lundsfryd Jensen forklarer, at ligesom med lokale-situationen forsøger man at være kreativ med undervisning og personale.
Derfor er naturvejledere i kommunen, der normalt ikke underviser, ude ved skolerne, hvor de laver udendørs forløb med børnene. Senere vil kommunen også involvere Middelfarts kulturinstitutioner.
- Vi arbejder hele tiden på at få mere personale ind, som kan lave rigtig gode forløb for børnene, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Desuden mener borgmesteren at hvis det gode vejr fortsætter, så skal skolerne blive ved med at være gode til at være udendørs. Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen kan det have en positiv effekt for visse elever.
- Der er nogle elever, der normalt har svært ved lange dage inde, som pludselig blomstrer op, fordi det foregår udenfor, siger han.
- Vi er opmærksomme på, at det kan blive et problem for os, hvis større forsamlinger fortsat vil være forbudt i op til et år. Men jeg mener samtidig godt, at vi kan modtage gæster mellem to og fem mennesker.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.