7. maj. 2018 kl. 10:10
Fyn

Kø på Fynske Motorvej koster millioner: Nyt forsøg skal afkorte køerne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

De fleste af os har prøvet at sidde i kø på Fynske Motorvej efter uheld. Nu vil Vejdirektoratet, Fyns Politi og Rigspolitiet hjælpe trafikanter hurtigere frem med et nyt forsøg.

"Uheld rammer lørdagstrafikken: Otte køretøjer i harmonikasammenstød."

Sådan lød overskriften på en af weekendens artikler på tv2fyn.dk. Og det er langt fra sjældent, at uheld og lange køer på motorvejen skaber overskrifter. Eller frustrationer hos bilisterne.

Men nu vil Vejdirektoratet, Fyns Politi og Rigspolitiet forsøge at opløse trafikkøerne hurtigere, så bilisterne slipper for at sidde fanget i lange bilkøer.

“Hvis man skal bruge en ny kran til ti millioner kroner for at rydde hurtigere op på Fynske Motorvej, så tror jeg også, at vi kan finde de ti millioner. Men vi ved ikke, hvad der helt præcist kræves.”

— Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister

- Der findes vel næsten ikke noget mere frustrerende i trafikken end at være fanget i en lang kø på motorvejen, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og fortsætter:

- Det er irriterende for den enkelte trafikant, og det er dyrt for samfundet. Derfor er der på alle måder god ræson i at afprøve forskellige måder til at afvikle køerne efter uheld på motorvejen hurtigere.

Ny kran eller tag telefonen på det rigtige tidspunkt?

Men hvad det helt nøjagtig kræver for at fjerne køerne efter et uheld er endnu usikkert.

- Hvis man skal bruge en ny kran til ti millioner kroner for at rydde hurtigere op på Fynske Motorvej, så tror jeg også, at vi kan finde de ti millioner. Men vi ved ikke, hvad der helt præcist kræves. Det kan også bare være, at det handler om at tage telefonen på det rigtige tidspunkt. Eller det kan være, at det handler om at have en bestemt ledelse, som alle myndigheder er underlagt. Det er det, vi skal finde ud af, siger Ole Birk Olesen (LA) til TV 2/Fyn.

Nicolaj Pedersen
Transportministeren forsøger at svare på, hvordan det nye forsøg skal gøre en forskel, når uheld på Fynske Motorvej skaber lange køer.
Læs også: Uheld rammer lørdagstrafikken: Otte køretøjer i harmonikasammenstød
Gå tilbage Del
5. maj. 2018 kl. 11:41
Opdateret: 5. maj. 2018 kl. 11:53
Fyn

Uheld rammer lørdagstrafikken: Otte køretøjer i harmonikasammenstød

Vejdirektoratet

I timen op til lørdag middag kørte otte køretøjer sammen i et harmonikasammenstød på Fynske Motorvej.

I uheldet var indblandet syv personbiler og en lastbil. Ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede, kom ingen til skade og motorvejen blev hurtigt åbnet igen.

Mens politi og redningsmandskab arbejdede med uheldet, der var sket mellem Aarup og Ejby i retning fra Odense, kunne trafikken passere via rasteplads Ålsbo.

Det var et typisk harmonikasammenstød, fortæller Lars Thede og tilføjer:

- Det er overskrifterne: For tæt, for hurtigt og uopmærksomt.

Fire uheld

Det var det fjerde rapporterede uheld på Fynske Motor på et døgn. Fredag skete der tre uheld - et af uheldene skete midt i myldretiden og skabte kilometer lange køer.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger kom ingen personer alvorligt til skade ved uheldene.

Besværligt at rydde en motorvej

Vejdirektoratet har blandt andet været i udlandet for at høste erfaringer, der viser, at parterne skal være bedre til at kommunikere, koordinere og samarbejde, når der sker et uheld.

- Det er utrolig komplekst at rydde op efter uheld, fortæller områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.

- Der er mange parter involveret, og de har alle forskellige roller, kompetencer og opgaver. Derfor er det vigtigt, at alle parter deltager i forsøget, så vi bedst muligt kan teste mulighederne for at få ryddet motorvejen hurtigere efter uheld.

Årsagen til forsøget er, at der stadig kommer mere trafik på motorvejene, og det sætter motorvejene under pres. Det betyder, at selv små uheld kan udløse lange køer.

- Vi skal blive bedre til at få trafikken til at glide i en situation, hvor der kommer flere og flere biler på vejene år for år, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

- Derfor er det rigtig godt, at vi gennem dette forsøg kan blive klogere på, hvordan vi hurtigere kan få genetableret trafikken.

Forsøget begynder i næste måned og løber til slutningen af 2019. Parterne bag pilotprojektet regner dog med, at der ville være resultater af forsøget inden årets afslutning.

Uheld og køer koster millioner

Hos DI Transport glæder man sig over pilotforsøget om at få ryddet Fynske Motorvej hurtigere efter uheld.

- Ulykker fører ofte til, at motorvejene spærres helt eller delvist i forbindelse med oprydning, og at de forbliver spærret længe efter, at udrykningskøretøjerne har forladt stedet, fordi de havarerede køretøjer ikke bliver ryddet af vejen hurtigt nok. Derfor kan en enkelt ulykke nemt komme til at koste 12 til 15 millioner kroner for samfundet, viser vores analyser, siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport.

Nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld. Og ser man alene på Fynske Motorvej er beløbet 120 millioner kroner.

Også Danske Beredskaber hilser forsøget velkomment, men de så hellere en permanent løsning.

 - Det kunne eksempelvis være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 6:47
Fyn
Kort nyt

Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner

LYT
Del

Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.

De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.

- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.

28. nov. 2024 kl. 6:18
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blæst giver udfordringer på flere fynske broer

LYT
Del

Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.

På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.

Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

28. nov. 2024 kl. 6:12
Fyn
Kort nyt

Regnfuld start på dagen - men så kommer vejrskifte

LYT
Del

Den kraftige regn fra i nat stilner af i løbet af morgenen, oplyser TV 2 Vejret.

Temperaturerne vil ligge på mellem fem og seks grader i løbet af dagen.

Vinden vil være frisk fra nordøst først på dagen, men den aftager og bliver svag fra nordvest hen mod aftenen.

Fra torsdag eftermiddag vil regnen være helt ophørt, og enkelte steder vil solen sågar bryde gennem skydækket.

I aften og i nat holder det tørt, og temperaturerne vil falde med en enkelt eller to grader.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her