15. nov. 2023 kl. 16:21
Fyn
GE Hitachi

Kun én energikilde koster færre menneskeliv end atomkraft, viser tal

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Er atomkraft farligt? Svaret er ikke helt enkelt, men data viser, at kulenergi koster langt flere menneskeliv end atomenergi, siger forsker ved Danmarks Tekniske Universitet.

"Atomkraft nej tak!"

Mange danskere husker formentlig stadig den smilende sol, tegnet af Anne Lund i 1975, som blev det officielle logo for Organisationen til Oplysning om Atomkraft OOA.

Organisationen var en dansk græsrodsorganisation imod atomkraft og en af tidens stærke stemmer i kampen mod kernekraft, som man anså som en meget farlig form for energi på grund af risikoen for radioaktive udslip.

Debatten om atomkraft har ligget i dvale siden et flertal i folketinget i 1985 sagde nej til atomkraft i Danmark, men de senere år er der kommet flere politikere på banen, som ser atomkraft som en løsning på klima-krisen, fordi atomkraft ikke udleder C02. 

I morgen er der stor høring i Folketinget om fordele og ulemper ved atomkraft, og nu foreslår næstformanden for Odense Kommunes Klima- og Miljøudvalg Mark Grossmann (V), at Odense bliver hjemsted for Danmarks første atomkraftværk.

- Nutidens små modulære reaktorer (SMR-reaktorer) er helt ufarlige og kan slet ikke sammenlignes med datidens atomkraftværker, siger Mark Grossmann.

Læs også: Danmarks første atomkraftværk skal ligge i Odense, mener politiker
Gå tilbage Del
15. nov. 2023 kl. 8:00
Fyn

Danmarks første atomkraftværk skal ligge i Odense, mener politiker

Næstformanden i Odense Kommunes Klima- og Miljøudvalg, Mark Grossmann (V), vil have atomkraft i Odense, hvis byen skal nå sine klimamål i 2030. Han ser frem til stor høring om atomkraft på Christiansborg i morgen torsdag.

Mange danskere med en hukommelse, som rækker tilbage til 80'erne får straks billeder af kæmpestore køletårne og paddehatteskyer, når talen falder på atomkraft.

Det var ikke mindst ulykken i 1986 på atomkraftværket i Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen, som brændte sig fast i den kollektive erindring.

Næstformanden i Klima- og Miljøudvalget i Odense Kommune, Mark Grossmann (V), er gammel nok til at huske ulykken.

- Jeg er som så mange andre vokset op med fortællingen om, at atomkraft er farligt. I dag ved jeg, at det ikke er tilfældet, og jeg fornemmer, at der i de her år sker noget med danskernes opfattelse. 

- Vi kan se på meningsmålingerne, at befolkningen flytter sig. Formentlig drevet af sidste års energikrise og afhængigheden af russisk gas, som sammen med klimakrisen fylder mere og mere og kalder på løsninger, som ikke udleder CO2. Atomkraft udleder ingen drivhusgasser.

- Samtidig er der sket enorme fremskridt i den teknologiske udvikling af nuklear energi. Atomkraften står i dag et helt andet sted end for bare få år siden, siger Mark Grossmann, som derfor kaster et helt nyt tema ind i debatten om Odenses ambition om at være klimaneutral i 2030:

- Lad os nu få undersøgt, hvad der skal til for, at vi kan åbne et nukleart anlæg i Odense. Det kunne være på Fynsværket eller i samme område. Hvis vi skal være klar i 2030, skal vi i gang allerede nu, siger Mark Grossmann og håber, at en stor høring om atomkraft på Christiansborg i morgen torsdag kan sætte konstruktivt gang i debatten om nuklear energi, som i mange år har været et kontroversielt emne i Danmark.

Et halvt års research

Venstrepolitikeren har brugt det sidste halve år på at sætte sig ind i den teknologiske udvikling på området og siger, at researchen har åbnet hans øjne for de muligheder, som ligger i den moderne atomkraft.

- Det er jo sådan, at når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, så overgår man til fossile brændsler som kul og gas, der pumper CO2 direkte ud i atmosfæren. Den nye, topmoderne atomenergi er fuldstændig ligeglad med, om solen skinner eller det blæser døgnets 24 timer. Der er intet udslip, og det er præcis den målsætning, vi har skrevet under på i Odense Byråd.

- Vi står i en situation, hvor kommunen mangler jord til vindmøller og solenergi. Samtidig er behovet for at opstille de traditionelle grønne løsninger ekstremt stort. Byen vokser, vi har store virksomheder som Facebook og snart også Novo Nordisk. Jeg er ganske enkelt bange for, at vi ikke når i mål med vores klimaplan, hvis ikke vi finder alternative løsninger og ser på potentialet i atomenergien, siger Mark Grossmann.

- I dag ved vi, at atomenergien står et helt andet sted end tidligere. Der udvikles små modulære reaktorer (SMR-reaktorer, red.), som kan fabriksfremstilles som moduler og transporteres hen til det sted, hvor de skal installeres.

- Man er allerede i gang i Canada, hvor den første ventes at komme i drift i 2028. Og man er i gang i Sverige, hvor den første SMR-reaktor ventes at starte omkring 2030, siger Mark Grossmann.

- Fordelen er, at de moderne anlæg ikke fylder ret meget i landskabet. Et færdigbygget atomkraftværk med en reaktor på 300 MW fylder ikke mere end fire fodboldbaner og vil kunne forsyne hele Fyn. Selve reaktoren er ikke større end en 40 fods container. 

El-selskab: Udvikling langt fremme

Den danske afdeling af det svenske energiselskab, Kärnfull Energi, bekræfter overfor TV 2 Fyn, at Sverige er langt fremme med udviklingen af små modulære reaktorer.

Selskabet tilbyder fossilfri strøm til kunderne, og kan derudover også garantere 100 procent strøm fra svenske atomkraftværker til de kunder, som ønsker det.

- Vores søsterselskab, Kärnfull Next udvikler små atomkraftværker. Første projekt er på vej 100 kilometer syd for Stockholm, siger selskabets danske direktør, Theis Palm.

- De små atomkraftværker er mere fleksible og kan på kort tid skifte mellem at producere el, fjernvarme, brint og procesvarme til industrien. Energinet har for nylig udgivet en rapport, der understreger, at Danmarks forsyningssikkerhed vil blive markant dårligere i fremtiden, hvis ikke vind og sol suppleres af en stabil energikilde, siger direktøren.

GE Hitachi

- Kärnfulls små værker er baseret på GE-hitachis reaktor, BWRX-300, der er en fem gange mindre version af deres klassiske vandbaserede reaktorer. Det tager to-tre år at bygge, og strømmen er billigere end havvind. En enkelt reaktor kan dække hele Fyns elforbrug. Reaktorens sikkerhed er højere end store reaktorer, der i forvejen er verdens sikreste energikilde i følge den videnskabelige konsensus på området, siger Theis Palm, som beretter om, at Kärnfull Next er interesseret i at udvikle værker i Danmark uden statsstøtte, hvis forbuddet mod atomkraft fjernes.

Sæt gang i undersøgelse

Mark Grossmann vil nu som næstformand i Klima- og Miljøudvalget have en drøftelse med resten af udvalget. I første omgang med det formål at sætte gang i undersøgelser.

- Lige nu modtager Danmark dagligt atomenergi fra både Sverige og England. Det er vi nødt til for at holde hjulene i gang. Vi er ligeledes omringet af EU-lande, som har atomenergi, hvilket sikrer dem en kontrolleret energiforsyning, og der bliver flere af dem.

- Der er mange spørgsmål vi skal have svar på, og jeg vil gerne have udvalget til at dykke ned i det her tema, så eksperter og embedsmænd kan søge svar på alle de løse ender. Fordele og ulemper. Er det realistisk, og hvad koster det?

- Jeg mener, at det er vigtigt, at Odense kommer i gang nu. Det vil tage måske otte-ti år at komme i mål med et topmoderne nukleart minianlæg. Jeg tror, der kommer til at ske noget rent politisk de kommende år, hvor det her er rykket op på dagsordenen.

Atomkraften har været helt ude af debatten siden et flertal i Folketinget i 1985 sagde nej til kerneenergi i Danmark, men nu politikerne på Christiansborg i det små begyndt at flytte sig.

Formålet med høringen i Landstingssalen på Christiansborg i morgen er at få belyst, hvilke typer af atomkraft der findes i dag, og hvor langt man er i udviklingen af nye atomkraftteknologier. 

Folketingets Klima- og Miljøudvalg ønsker med høringen at blive klogere på, om og i hvilket omfang atomkraft kan bidrage til en grøn energiforsyning.

- Jeg ser frem til høringen, og jeg synes, at vi i Odense skal gøre det samme som folketingets klimaudvalg. Nemlig at undersøge og belyse mulighederne lokalt, så vi kan være klar indenfor en kortere årrække, siger Mark Grossmann.

Er atomkraft farligt?

TV 2 Fyn har spurgt sektionsleder Bent Lauritzen, der forsker i atomkraft ved Danmarks Tekniske Universitet, om atomkraft er farligt.

- Spørgsmålet er enkelt, men svaret bliver det ikke helt.

- Du får mig ikke til at sige 0 procent eller 100 procent, men risici ved atomkraft er på mange måder mindre end andre bæredygtige teknologier, langt mindre end ved tidligere tiders atomkraft, og langt mindre farligt end fortsat brug af fossile brændsler, siger Bent Lauritzen, som henviser til data Oxford University. 

I undersøgelsen kan man blandt andet læse dødsraterne for de forskellige energiformer. 

For eksempel er antallet af dødsfald ved kulenergi skyld i 24,62 dødsfald per terrawatt-time, mens atomenergi kun er skyld i 0,03 dødsfald per terrawatt-time. Tallene for dødsfald i forbindelse med energiproduktion ved hjælp af atomkraft inkluderer ulykkerne i Tjernobyl i  Ukraine i det daværende Sovjetunionen i 1986 og Fukushima-ulykken i Japan i 2011.

Dpa/Ritzau Scanpix

Således er produktionen af kulenergi 820 gange farligere end atomkraft. For vindenergi er dødsraten 0,04 dødsfald pr terra-watt-time. (En terra-watt-time svarer til 27.000 europæeres energiforbrug.)

Kun solenergi er skyld i færre dødsfald end atomkraft ifølge tallene.

- Men ulykker kan og vil ske. De radioaktive stoffer er potentielt farlige, men samlet set er atomkraft lige så lidt eller mindre farlig end andre energiteknologier, siger Bent Lauritzen.

Danmarks Tekniske Universitet

Han bekræfter, at nutidens små modulære reaktorer ikke kan sammenlignes med datidens atomkraftværker.

- For nye, små modulære reaktorer er forventningen, at de vil være så sikre, at de kan kobles til byernes fjernvarmenet, det vil sige opføres i mindre afstand fra større bebyggelser end de store atomkraftværker. 

- Det vil være myndighederne, der skal afgøre, om værkerne lever op til disse forventninger, og om sikkerheden er i orden, siger Bent Lauritzen.

Ifølge hjemmesiden world-nuclear.org findes der i dag i alt 440 atomkraftværker i verden fordelt på 32 lande. De producerer til sammen 10 procent af hele verdens elektricitet. Vindenergi står for syv procent. Derudover er 60 atomkraftværker under opførelse i løbet af de næste syv år, og yderligere 110 er planlagt til opførelse.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her