Mange danskere med en hukommelse, som rækker tilbage til 80'erne får straks billeder af kæmpestore køletårne og paddehatteskyer, når talen falder på atomkraft.

Det var ikke mindst ulykken i 1986 på atomkraftværket i Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen, som brændte sig fast i den kollektive erindring.

Næstformanden i Klima- og Miljøudvalget i Odense Kommune, Mark Grossmann (V), er gammel nok til at huske ulykken.

- Jeg er som så mange andre vokset op med fortællingen om, at atomkraft er farligt. I dag ved jeg, at det ikke er tilfældet, og jeg fornemmer, at der i de her år sker noget med danskernes opfattelse. 

- Vi kan se på meningsmålingerne, at befolkningen flytter sig. Formentlig drevet af sidste års energikrise og afhængigheden af russisk gas, som sammen med klimakrisen fylder mere og mere og kalder på løsninger, som ikke udleder CO2. Atomkraft udleder ingen drivhusgasser.

- Samtidig er der sket enorme fremskridt i den teknologiske udvikling af nuklear energi. Atomkraften står i dag et helt andet sted end for bare få år siden, siger Mark Grossmann, som derfor kaster et helt nyt tema ind i debatten om Odenses ambition om at være klimaneutral i 2030:

- Lad os nu få undersøgt, hvad der skal til for, at vi kan åbne et nukleart anlæg i Odense. Det kunne være på Fynsværket eller i samme område. Hvis vi skal være klar i 2030, skal vi i gang allerede nu, siger Mark Grossmann og håber, at en stor høring om atomkraft på Christiansborg i morgen torsdag kan sætte konstruktivt gang i debatten om nuklear energi, som i mange år har været et kontroversielt emne i Danmark.

Et halvt års research

Venstrepolitikeren har brugt det sidste halve år på at sætte sig ind i den teknologiske udvikling på området og siger, at researchen har åbnet hans øjne for de muligheder, som ligger i den moderne atomkraft.

- Det er jo sådan, at når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, så overgår man til fossile brændsler som kul og gas, der pumper CO2 direkte ud i atmosfæren. Den nye, topmoderne atomenergi er fuldstændig ligeglad med, om solen skinner eller det blæser døgnets 24 timer. Der er intet udslip, og det er præcis den målsætning, vi har skrevet under på i Odense Byråd.

- Vi står i en situation, hvor kommunen mangler jord til vindmøller og solenergi. Samtidig er behovet for at opstille de traditionelle grønne løsninger ekstremt stort. Byen vokser, vi har store virksomheder som Facebook og snart også Novo Nordisk. Jeg er ganske enkelt bange for, at vi ikke når i mål med vores klimaplan, hvis ikke vi finder alternative løsninger og ser på potentialet i atomenergien, siger Mark Grossmann.

- I dag ved vi, at atomenergien står et helt andet sted end tidligere. Der udvikles små modulære reaktorer (SMR-reaktorer, red.), som kan fabriksfremstilles som moduler og transporteres hen til det sted, hvor de skal installeres.

- Man er allerede i gang i Canada, hvor den første ventes at komme i drift i 2028. Og man er i gang i Sverige, hvor den første SMR-reaktor ventes at starte omkring 2030, siger Mark Grossmann.

- Fordelen er, at de moderne anlæg ikke fylder ret meget i landskabet. Et færdigbygget atomkraftværk med en reaktor på 300 MW fylder ikke mere end fire fodboldbaner og vil kunne forsyne hele Fyn. Selve reaktoren er ikke større end en 40 fods container. 

El-selskab: Udvikling langt fremme

Den danske afdeling af det svenske energiselskab, Kärnfull Energi, bekræfter overfor TV 2 Fyn, at Sverige er langt fremme med udviklingen af små modulære reaktorer.

Selskabet tilbyder fossilfri strøm til kunderne, og kan derudover også garantere 100 procent strøm fra svenske atomkraftværker til de kunder, som ønsker det.

- Vores søsterselskab, Kärnfull Next udvikler små atomkraftværker. Første projekt er på vej 100 kilometer syd for Stockholm, siger selskabets danske direktør, Theis Palm.

- De små atomkraftværker er mere fleksible og kan på kort tid skifte mellem at producere el, fjernvarme, brint og procesvarme til industrien. Energinet har for nylig udgivet en rapport, der understreger, at Danmarks forsyningssikkerhed vil blive markant dårligere i fremtiden, hvis ikke vind og sol suppleres af en stabil energikilde, siger direktøren.

- Kärnfulls små værker er baseret på GE-hitachis reaktor, BWRX-300, der er en fem gange mindre version af deres klassiske vandbaserede reaktorer. Det tager to-tre år at bygge, og strømmen er billigere end havvind. En enkelt reaktor kan dække hele Fyns elforbrug. Reaktorens sikkerhed er højere end store reaktorer, der i forvejen er verdens sikreste energikilde i følge den videnskabelige konsensus på området, siger Theis Palm, som beretter om, at Kärnfull Next er interesseret i at udvikle værker i Danmark uden statsstøtte, hvis forbuddet mod atomkraft fjernes.

Sæt gang i undersøgelse

Mark Grossmann vil nu som næstformand i Klima- og Miljøudvalget have en drøftelse med resten af udvalget. I første omgang med det formål at sætte gang i undersøgelser.

- Lige nu modtager Danmark dagligt atomenergi fra både Sverige og England. Det er vi nødt til for at holde hjulene i gang. Vi er ligeledes omringet af EU-lande, som har atomenergi, hvilket sikrer dem en kontrolleret energiforsyning, og der bliver flere af dem.

- Der er mange spørgsmål vi skal have svar på, og jeg vil gerne have udvalget til at dykke ned i det her tema, så eksperter og embedsmænd kan søge svar på alle de løse ender. Fordele og ulemper. Er det realistisk, og hvad koster det?

- Jeg mener, at det er vigtigt, at Odense kommer i gang nu. Det vil tage måske otte-ti år at komme i mål med et topmoderne nukleart minianlæg. Jeg tror, der kommer til at ske noget rent politisk de kommende år, hvor det her er rykket op på dagsordenen.

Atomkraften har været helt ude af debatten siden et flertal i Folketinget i 1985 sagde nej til kerneenergi i Danmark, men nu politikerne på Christiansborg i det små begyndt at flytte sig.

Formålet med høringen i Landstingssalen på Christiansborg i morgen er at få belyst, hvilke typer af atomkraft der findes i dag, og hvor langt man er i udviklingen af nye atomkraftteknologier. 

Folketingets Klima- og Miljøudvalg ønsker med høringen at blive klogere på, om og i hvilket omfang atomkraft kan bidrage til en grøn energiforsyning.

- Jeg ser frem til høringen, og jeg synes, at vi i Odense skal gøre det samme som folketingets klimaudvalg. Nemlig at undersøge og belyse mulighederne lokalt, så vi kan være klar indenfor en kortere årrække, siger Mark Grossmann.