Kun én energikilde koster færre menneskeliv end atomkraft, viser tal

Er atomkraft farligt? Svaret er ikke helt enkelt, men data viser, at kulenergi koster langt flere menneskeliv end atomenergi, siger forsker ved Danmarks Tekniske Universitet.

"Atomkraft nej tak!"

Mange danskere husker formentlig stadig den smilende sol, tegnet af Anne Lund i 1975, som blev det officielle logo for Organisationen til Oplysning om Atomkraft OOA.

Organisationen var en dansk græsrodsorganisation imod atomkraft og en af tidens stærke stemmer i kampen mod kernekraft, som man anså som en meget farlig form for energi på grund af risikoen for radioaktive udslip.

Debatten om atomkraft har ligget i dvale siden et flertal i folketinget i 1985 sagde nej til atomkraft i Danmark, men de senere år er der kommet flere politikere på banen, som ser atomkraft som en løsning på klima-krisen, fordi atomkraft ikke udleder C02. 

I morgen er der stor høring i Folketinget om fordele og ulemper ved atomkraft, og nu foreslår næstformanden for Odense Kommunes Klima- og Miljøudvalg Mark Grossmann (V), at Odense bliver hjemsted for Danmarks første atomkraftværk.

- Nutidens små modulære reaktorer (SMR-reaktorer) er helt ufarlige og kan slet ikke sammenlignes med datidens atomkraftværker, siger Mark Grossmann.

Er atomkraft farligt?

TV 2 Fyn har spurgt sektionsleder Bent Lauritzen, der forsker i atomkraft ved Danmarks Tekniske Universitet, om atomkraft er farligt.

- Spørgsmålet er enkelt, men svaret bliver det ikke helt.

- Du får mig ikke til at sige 0 procent eller 100 procent, men risici ved atomkraft er på mange måder mindre end andre bæredygtige teknologier, langt mindre end ved tidligere tiders atomkraft, og langt mindre farligt end fortsat brug af fossile brændsler, siger Bent Lauritzen, som henviser til data Oxford University. 

I undersøgelsen kan man blandt andet læse dødsraterne for de forskellige energiformer. 

For eksempel er antallet af dødsfald ved kulenergi skyld i 24,62 dødsfald per terrawatt-time, mens atomenergi kun er skyld i 0,03 dødsfald per terrawatt-time. Tallene for dødsfald i forbindelse med energiproduktion ved hjælp af atomkraft inkluderer ulykkerne i Tjernobyl i  Ukraine i det daværende Sovjetunionen i 1986 og Fukushima-ulykken i Japan i 2011.

26. april 1986 sker der på atomkrafværket Tjernobyl i Sovjetunionen en eksplosion, der forårsager et stort radioaktivt udslip. Da reaktor 4 eksploderede, døde to personer i selve eksplosionen. I de efterfølgende uger døde 28 mennesker af strålesyge. Hvor mange der siden blev syge af kræft og døde, er dog omdiskuteret.
26. april 1986 sker der på atomkrafværket Tjernobyl i Sovjetunionen en eksplosion, der forårsager et stort radioaktivt udslip. Da reaktor 4 eksploderede, døde to personer i selve eksplosionen. I de efterfølgende uger døde 28 mennesker af strålesyge. Hvor mange der siden blev syge af kræft og døde, er dog omdiskuteret.
Foto: Dpa/Ritzau Scanpix

Således er produktionen af kulenergi 820 gange farligere end atomkraft. For vindenergi er dødsraten 0,04 dødsfald pr terra-watt-time. (En terra-watt-time svarer til 27.000 europæeres energiforbrug.)

Kun solenergi er skyld i færre dødsfald end atomkraft ifølge tallene.

- Men ulykker kan og vil ske. De radioaktive stoffer er potentielt farlige, men samlet set er atomkraft lige så lidt eller mindre farlig end andre energiteknologier, siger Bent Lauritzen.

Bent Lauritzen er sektionsleder for DTU FYSIK.
Bent Lauritzen er sektionsleder for DTU FYSIK.
Foto: Danmarks Tekniske Universitet

Han bekræfter, at nutidens små modulære reaktorer ikke kan sammenlignes med datidens atomkraftværker.

- For nye, små modulære reaktorer er forventningen, at de vil være så sikre, at de kan kobles til byernes fjernvarmenet, det vil sige opføres i mindre afstand fra større bebyggelser end de store atomkraftværker. 

- Det vil være myndighederne, der skal afgøre, om værkerne lever op til disse forventninger, og om sikkerheden er i orden, siger Bent Lauritzen.

Ifølge hjemmesiden world-nuclear.org findes der i dag i alt 440 atomkraftværker i verden fordelt på 32 lande. De producerer til sammen 10 procent af hele verdens elektricitet. Vindenergi står for syv procent. Derudover er 60 atomkraftværker under opførelse i løbet af de næste syv år, og yderligere 110 er planlagt til opførelse.

Oversigt

    Oversigt