Mette Frederiksen svarede på særligt fynsk spørgsmål efter åbningstale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Statsministeren slår fast, at der på et tidspunkt kommer en udligningsreform, der skal hjælpe eksempelvis fattigere fynske kommuner med flere ressourcer til velfærdsopgaver.
Efter statsminister Mette Frederiksen (S) havde holdt sin åbningstale i Folketinget, havde TV 2/Fyn lejlighed til at stille spørgsmål til statsministeren med et særligt fynsk fokus.
Presset politi på Fyn: Statsministeren ønsker mere politi tæt på borgerne
I kølvandet på TV 2/Fyns afsløringer af massive udfordringer ved Fyns Politi vil statsminister Mette Frederiksen have mere politi ud til borgerne.
- I dag er der mere end 1.900 personer ansat i Rigspolitiet. Det er mere end dobbelt så mange som i hele Fyns Politi.
Sådan lyder det tirsdag ved statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved åbningen af Folketinget.
Statsministerens udmeldning kommer, efter at TV 2/Fyn har dokumenteret, hvordan flere afdelinger hos Fyns Politi er pressede på grund af lavt mandskab og nye opgaver.
- Vi skal kunne have tillid til politi og retsvæsen. Alt andet er skræmmende, understreger statsministeren.
Derfor foreslår statsministeren, at man flytter rundt på politipersonalet.
- Mange er ansat centralt i stedet for ude ved borgerne. Kan vi ikke finde en klogere og bedre balance, spørger Mette Frederiksen i sin tale.
TV 2/Fyn kunne i september afsløre, at "personalesituationen i stort set alle afdelinger er voldsomt trængt".
Det fremgår af et referat fra et repræsentantsskabsmøde den 3. maj 2019, hvor en lang række afdelinger hos Fyns Politi har været repræsenteret.
Nye opgaver går udover borgerne
Ifølge Mette Frederiksen rammer det almindelige borgere, når politiet er underbemandet og samtidigt skal løse nye opgaver.
- Mange nye opgaver er kommet til: bandekriminalitet, terror, bombesprængninger, grænsekontrol. Men er det hele forklaringen? Eller har pseudoarbejdet også her fået lov til at tage tid fra det rigtige arbejde, spørger statsministeren.
I forbindelse med TV 2/Fyns afsløringer forklarede Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, at blandt andet grænsekontrol er en udfordring for dansk politi.
- Det er enormt trist. Det dokumenterer bare desværre over for mig nogle utrolig ansvarlige politifolk og tillidsfolk, der har holdt et møde, hvor de ridser situationen op. Det er lidt et råb om hjælp, lød det fra Claus Oxfeldt.
Borgmestre håber på mere politi
Søren Steen Andersen (V) borgmester i Assens Kommune håber, at statsministeren vil få flere betjente til Fyn.
- Jeg bemærker, hvordan hun nævnte, at der var flere betjente i Rigspolitiet end ved Fyns Politi. Derfor skal der lyde en invitation herfra til at omkonvertere nogle af stillingerne fra Rigspolitiet til Fyn, forklarede Venstre-borgmesteren.
Ifølge Tonni Hansen (SF) borgmester på Langeland følger statsministeren med dagens udmelding op på løfter fra valgkampen.
- Ja tak til mere lokalt og synligt politi, siger han og tilføjer:
- Jeg vil også gerne have noget politi, der opklare de virkelig store forbrydelser som vold, voldtægt og våbenbesiddelse.
Søren Steen Andersen mener, at Fyns Politi gør deres arbejde godt, men politiet mangler mandskab. Derfor er borgere i Assens Kommune bekymret for om politiet har tid til at komme forbi.
- Hvis man ikke ser betejentene, så nytter det ikke noget, fastslår Venstre-borgmesteren.
I grafikken herunder kan du få et overblik over, hvordan afdelinger ved Fyns Politi beskrev deres situation i maj 2019.
Foreningsformanden
“Vi er bekendt med, at personalesituationen i stort set alle afdelinger er voldsomt trængt. På holdene balancerer man omkring en faktor 2, og i alle afdelinger hober sagerne sig op.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Færdselsafdelingen
“Der er rigtig mange, der har stillinger, der er placeret både i Forebyggelse og Færdslen og således tæller med begge steder. I alt fire personer har stillinger i Forebyggelse. Uklart om der er talmagi i dette over for de afdelinger, der definerer, hvor mange færdselsfolk og forebyggere vi skal være på Fyn.”
“Samtidig med at de bliver færre i afdelingen, har de fortsat samme sponsering til operativ patruljetjeneste.”
“Frustration over, at rockerne kører i klonede biler, og der ikke er ressourcer til at tage sig af det, idet de stjålne klonede biler efterfølgende bliver solgt til import, hvorved staten udbetaler registreringsafgift retur til de kriminelle.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Operativt center
“Der er 12 mand tilbage i afdelingen og derfor ikke meget tid til at lave fremadrettet arbejde, da de skal være klar til at arbejde med konflikter i bandemiljøet.”
“...stor frustration over, at man nu skal køre patrulje i Vollsmose hen over sommerferien, pga. dårlig planlægning, og at man bliver sat til opgaver, som kræver beredskabskompetencer”
“Man skal værne om den faglighed, som kollegaerne har opnået, og ikke sætte dem til alle mulige andre opgaver, som de ikke har kompetencer til at bestride.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Indbrudsgruppen
“Lige nu er 5 ud af de 16 i afdelingen væk.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forebyggelse
“Tidligere kunne de assistere Vollsmose, når det kneb med at få enderne til at hænge sammen, men nu hvor næsten alle i forebyggelse er niveau 2-skytter, kan de ikke længere, og det er ærgerligt, og en problemstilling, der skal kigges på”
“De bliver lige nu ramt af de 14 punkter i nærhed- og tryghed-udspillet, som presser afdelingen maximalt.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efterretnings- og analyseenheden:
“De er fire under den planlagte normering i afdelingen.”
“Der er p.t. ikke ressourcer til at analysere på indbrud”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vollsmose
“Der er p.t. ti kollegaer til rådighed, der kan køre patruljetjeneste i Vollsmose, hvilket også lægger et stort pres på dem.”
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Centralvisitationen
“Der ligger sager fra gulv til loft i afdelingen”
“Frustrationerne i afdelingen opstår oftest, når man ikke føler, at man betjener borgerne godt nok, idet sagerne bliver gamle hos dem, og man ikke kan fortælle, hvornår der sker noget i de enkelte sager.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Økonomisk kriminalitet
“Afdelingen affolkes langsomt men sikkert.”
“Der er p.t. kun fem mand tilbage, der arbejder med økonomisk kriminalitet på fuld tid. Resten er udlånt, på barsel, i 18-mandsgruppe eller på nedsat tid. På papiret er der ti mand m/k.”
“Det er erfarne, der søger til SØIK, Rigspolitiet eller andre afdelinger ved Fyns Politi. Der kommer ingen erstatning for dem, der rejser.”
“Der er p.t. cirka 2.000 sager i afdelingen, enten på hylder eller hos kollegaerne. 1.410 i reolen, 348 ved medarbejdere, 349 ligger i driftscenteret. I alt 2.107 sager per 1. maj”
“I 2. halvår (af 2019, red.) er der krav om, at sigtelsesprocenten i efterforskningspakkerne er mindst 50. Dette bliver et stort problem, idet der ikke er mandskab i afdelingen til at løfte opgaven."
“De presses desuden af nogle fem år gamle skattesager, der skal arbejdes med for, at de ikke bliver forældet.”
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Udlændingeafdelingen
“Fyns Politi er meget presset på non-Schengen-kontrollerne. Der er bestemte målkrav, der skal opfyldes, og der skal sendes rapporter ind til rigspolitichefen om denne målopfyldelse. Det er helt skævt, at vi ikke lever op til lovgivningen på området, som er helt klar vedrørende disse non-Schengen-aftaler.”
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Borgmestrene på Langeland og i Assens, der er henholdsvis rød og blå, er enige om, at der skal komme en udligningsreform, som skal flytte penge fra rige kommuner til fattige kommuner.
Hvad er dit svar til de to borgmestre?
- Mit svar til de to borgmestre er først og fremmest, at jeg mener, at vi har behov for en udligningsreform, fordi der er noget helt grundlæggende forkert i vores velfærdsøkonomi. Der er nogle kommuner, der har svært ved at få pengene til at strække til den helt almindelige velfærd, siger Mette Frederiksen til TV 2/Fyn.
Vil grundtanken være flere penge fra de rige kommuner til de fattige?
“Hvordan vi præcist kan gøre det, har vi ikke konkluderet endnu”
- Grundtanken er, at man i alle landets kommuner, også økommunerne, skal have en økonomi, der gør, at man har råd til at drive et ordentligt velfærdssamfund. Hvordan vi præcist kan gøre det, har vi ikke konkluderet endnu, fortæller statsministeren.
Udligningsreform
Hvad er en udligningsreform?
En udligningsreform betyder, at der flyttes penge fra rige til fattige kommuner i Danmark. Det skal sikre, at alle kommuner økonomisk kan udføre deres opgaver.
Opgaverne varierer fra kommune til kommune, fordi fordelingen af udgiftskrævende grupper som børn og ældre er forskellig.
Borgmester i Assens: Den skal være solid
Assens Kommune kom i de landsdækkende medier, da 90-årige Esther Madsen fik at vide af kommunen, at hun fremover kun kunne få gjort rent hver femte uge.
“Det er virkelig klar tale fra statsministeren.”
Derfor glæder det borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V), at statsministeren erkender, at der er et problem, og han håber, at regeringen også vil nå frem til, at fattigere kommuner som hans får flere ressourcer fra eksempelvis rige københavnske kommuner.
- Jeg håber, det er et varsel om en solid udligningsreform, hvor man skal gøre op med nogle ting - også med, om der skal være noget, der hedder hovedstadsudligning, siger Søren Steen Andersen til TV 2/Fyn.
- Udviklingen, der er i storbyerne, driver folk, der ikke har nemt ved at klare sig selv, ud i nogle kommuner, hvor der er lavere husleje. Så skal vi forsørge de mennesker, og det trækker det skævt, forklarer borgmesteren i Assens.
90-årige Esther får gjort rent hver femte uge
Som den eneste kommune på Fyn tilbyder Assens rengøring hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger mellem rengøring.
Den 5. februar fik Esther Madsen og sønnen Erik Dragbæk besked om "ændret serviceniveau" i forhold til pleje og rengøring.
“Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro”
Kort forinden havde byrådet i Assens Kommune besluttet at ændre på de såkaldte kvalitetsstandarder, der er kommunalpolitiske retningslinjer for den service, som kommunens borgere kan forvente.
Dermed skiller Assens Kommune sig nu ud blandt de fynske kommuner, da Esther Madsen nu bor i den eneste fynske kommune, hvor der kun bliver gjort rent hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger imellem, at støvsuger og støvklud bliver svunget.
Derudover får hun ikke længere gulvvask; en service som samtlige øvrige fynske kommuner tilbyder.
Kan du ikke se grafikken, så klik her.
- Jeg er fyldt 90 år. Jeg vil ikke ned og vaske gulv, forklarer hun, da TV 2/Fyn møder pensionisten i sit hjem i Haarby.
Sønnen giver hende ret.
- Du kan heller ikke (vaske gulv, red.). Du falder jo bare, siger han til sin mor. Selv bor Erik Dragbæk i Aarhus, mens hans søskende holder til i henholdsvis Sønderjylland og Nyborg.
Rengøring hos ældre i Assens Kommune
- Et flertal af byrådsmedlemmer i kommunen vedtog 30. januar at ændre kommunens kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp til ældre.
- Flertallet bestod af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De resterende partier stemt imod.
- I efteråret 2018 besluttede byrådet, at man på grund af en presset økonomi ville spare på en række områder herunde ældrepleje. Dette resulterede sidst i januar i nye kvalitetsstandarder i henhold til servicelovens paragraf 138. Den beskriver, at byrådet skal lave standarder for personlig pleje.
Kilde: Byrådet i Assens Kommune
Selom Esther Madsen først fik brevet 5. februar, så frygter hun og sønnen konsekvenserne af byrådets beslutning.
- Hvis man kigger rundt i krogene, så hænger der spindelvæv alle steder. Det kunne man godt have behov for at få hjælp til, pointerer hendes søn.
- Dem, der kommer og gør rent, er næsten færdige inden de får begyndt, fortæller Esther Madsen.
Utilfreds ældreråd
Det er ikke kun de ældre og deres pårørende, der er utilfredse med det nye serviceniveau. Det gælder også det lokale ældreråd.
- Man kan ikke byde nogen, at de kun få gjort rent hver femte uge. Jeg kender ikke nogen, som kun gør rent hver femte uge, lyder det fra Anne Marie Gejel, der er formand for Ældrerådet i Assens Kommune.
- Det er ældre sagesløse borgere, det går udover. Det virker ikke logisk for mig, siger formanden.
Anne Marie Gejel mener, at byrådet bør finde pengene på et andet område. Også selvom besparelserne blev vedtaget i efteråret 2018, da man vedtog en ny budgetaftale for 2019 til 2022.
Hos pensionisten Inge Broby Andersen i nabokommunen Faaborg-Midtfyn er det svært at forstå, hvordan Esther Madsen skal klare sig med rengøring hver femte uge og ingen gulvvask.
- Der må blive temmelig snavset i løbet af fem uger, konstarer hun.
Inge Broby Andersen får rengøring hver anden uge. Det samme er udgangspunktet i alle fynske kommuner. Det viser en gennemgang, som TV 2/Fyn har lavet.
Borgmester: Vi lider under kommunal udligning
Ifølge Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune, skyldes Esther Madsens farvel til gulvvask og reduceret rengøring udligningen mellem landets kommuner.
Kommunal udligning
Den kommunale udligningsordning har til formål at udligne forskellene mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftsbehov.
Regnestykket fordeler penge mellem "fattige" og "rige" kommuner. Nogle kommuner får altså penge, mens andre mister indtægter.
Kilde: Kend din kommune
- Vi skal spare på rengøring og en hel masse andet, der berører vores borgere personligt. Det er også psykiatri, handicap, veje og så videre. Det skal vi, fordi vi er blevet snydt af udligningsordninger, der ikke er gået vores vej. Dem lider provinskommuner som Assens under, forklarer Venstre-borgmesteren.
Ifølge Esther Madsen skal løsningen ikke findes ved at fjerne hendes gulvvask og spare rengøring.
- Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro, mener hun.
Søren Steen Andersen mener dog, at ansvaret skal findes på Christiansborg.
- Min pligt er at holde hus med økonomien i hverdagen, mens vi venter på store tiltag til at gøre noget godt for landkommuner, forklarer han.
Esther Madsen og andre berørte borgere i Assens Kommune kan klage over afgørelsen frem til 27. februar. Hun og sønnen regner med at klage.
Han forstår, hvorfor astatsministeren endnu ikke kan svare præcist på spørgsmålet, der går på, om de rige københavnske kommuner skal give flere penge til eksempelvis fattigere kommuner som Assens og Langeland.
“Udviklingen, der er i storbyerne, driver folk, der ikke har nemt ved at klare sig selv, ud i nogle kommuner, hvor der er lavere husleje. Så skal vi forsørge de mennesker, og det trækker det skævt”
Langeland: Klar tale fra Mette Frederiksen
På Langeland er der ligeledes glæde over svaret fra statsministeren om planerne for en udligningsreform.
- Det er virkelig klar tale fra statsministeren. Jeg er simpelthen overrasket over, at hun var så klar i mæglet, siger borgmester Tonni Hansen (SF).
Det var Mette Frederiksens første åbningstale i Folketinget som statsminister.
Vintervejret fortsætter i weekenden
kopieret!
Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.
Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.
Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her