Mindre hidsigt søndagsvejr i vente
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Årets sidste sommersøndag bliver med omkring 20 grader og solskin. Der er dog risiko for regn.
Efter et par dage med kraftige regnbyger, torden og usædvanligt store hagl på dele af Fyn, er der en mere sommerlig dag i vente på årets sidste sommersøndag.
Se billederne: Voldsomt uvejr ramte dele af Fyn
Der var knald på natten til lørdag, da regn- og tordenbyger ramte Svendborg og Østfyn.
Natten til lørdag bevægede regn- og tordenbyger sig over Svendborg fra Syd.
Flere af bygerne var ifølge TV 2 Vejret særdeles kraftige og med tusindvis af lyn. Samlet set blev Danmark ramt af 10.500 lyn i løbet af nattetimerne.
Det fik fynboerne ud af sengen og frem med kameraet.
Uvejret nåede Svendborg ved halvtotiden natten til lørdag, hvorefter det bevægede sig i et bælte mod Østfyn over Oure og Hesselager.
Da det blev lyst, og regnvejret for længst var passeret, lå der fortsat store hagl på jorden.
- Rolige vindforhold. Mulighed for solskin både når solen står op og går ned, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
- Temperaturerne kan fra morgenstunden være nede i nærheden af ti grader, hvor det er køligst, og i løbet af dagen kan vi komme op på 19-20 grader, hvor det er varmest, forklarer hun.
Mindre hidsige byger
Hun udelukker dog ikke, at skyerne på himlen kan samle sig og give noget regn, især i løbet af eftermiddagen.
- De skulle altså ikke blive lige så hidsige, som vi har set i de seneste dage, forudser hun.
I løbet af de næste dage, hvor vi træder ind i efteråret, fortsætter det mere rolige vejr. Der kan komme enkelte byger, og temperaturen vil om dagen nå op på omkring 20 grader.