Minister bøjer sig for kvægavlere: Nu må dyrene igen slagtes på marken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kvægavlere får nu igen lov til at lade deres dyr slagte på marken for at undgå stressende transport af dyrene.
Rettelse
Der er godt nyt til de kvægavlere, der ikke vil transportere dyrene på slagteri inden aflivning, men i stedet ønsker at slagte dem på marken.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har efter kvægavlernes ønske lempet reglerne.
- Jeg troede næsten ikke, det var sandt, siger kvægavler ved Sybergkvæg, Lene Bisgaard Gommesen.
Fynske landmænd vil have lov til at skyde dyr på marken
Nye regler hjælper ikke kvægavlere, der har fritgående dyr i naturen. De vil have lov til at skyde dyrene på marken af hensyn til dyrevelfærden og kødets kvalitet.
I november jublede fynske kvægavlere, efter det kom frem, at det fra 1. januar er tilladt at slagte dyrene på egen gård, hvor de tidligere skulle køres til et slagteri.
De nye regler om gårdslagtning møder dog fortsat kritik fra blandt andre Jytte Schaldemose, der er formand for Fynsk Kødkvæg. Hun forsikrer, at landmændene, der har dyrene til at gå udenfor i naturen året rundt, ikke kan bruge reglerne til noget.
- De nye regler fra fødevareminister Mogens Jensen drejer sig om gårdslagtninger. Det vil sige, at man har fået tilladelse til at tage dyrene hjem til gården og slagte dem hjemme på gården, siger Jytte Schaldemose.
- Det hjælper ikke os andre, der lever herude, fordi hvis jeg skulle gøre det, skulle jeg transportere mine dyr 20-30 kilometer hjem til gården, og så kommer vi ud i alle de der stress-situationer, fortsætter hun.
Stressende for dyrene
Det er for stressende for dyret, der ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, når det skal indfanges på folden, læsses på en lastbil og transporteres hjem til gården.
- Det kan vi ikke byde vores dyr. Dér bryder vi alt, hvad vi arbejder med omkring dyrevelfærd, forklarer Jytte Schaldemose.
Hele processen med at få dyret transporteret hen til en gård er samtidig i risiko for at skabe fare for dyret selv eller de mennesker, der skal forsøge at indfanget det.
Derudover går det ud over kødets kvalitet, fortæller Jytte Schaldemose.
Skyd dyrene på marken
Hun ser i stedet for, at kvægavlerne får lov til at skyde dyrene på folden, så de undgår at opleve transporten til gården eller slagteriet.
Når et dyr bliver skudt på folden, bliver det skudt mellem øjnene fra lang afstand og lider ikke af det. Herefter blev dyret sendt til slagteriet.
Fødevareministeriet vil i december undersøge reglerne igen. Som de er nu, må der kun slagtes dyr på marken i nødstilfælde. Det kan ske, hvis dyret er til fare for sig selv eller andre - eller hvis det er for vildt til at blive håndteret af mennesker, men ingen af delene gør sig gældende i Jytte Schaldemoses tilfælde.
Venstre: Meget bedre på alle måder
Det fynskvalgte folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) er enig med Jytte Schaldemose i, at det er vigtigt, at landmændene kan skyde dyrene på marken.
- Så opdager dyrene overhovedet ikke noget. Så bliver dyrene ikke stresset eller vilde, og så bliver kødet også bedre. På alle måder er det meget bedre, at man skyder dyrene direkte på marken, siger Erling Bonnesen.
Han mener, reglerne er for “stive” og “ufremkommelige”, og venstremanden vil presse på for få reglerne på plads. Han forventer dog snarest en løsning på problemet.
Reglerne, der ellers blev præciseret flere gange tilbage i 2019 og 2021, betød, at der ikke måtte foretages såkaldte gård- eller markslagtninger, medmindre der var tale om en nødslagtning.
Født og dør på engen
Nu er igen tilladt for kvægavlere at få slagterier til at aflive kvæg på marken. Det dækker typisk over slagtning af kødkvæg, der for eksempel afgræsser naturområder, og som ikke er i daglig kontakt med mennesker eller maskiner. Hvis dyrene skulle indsamles og køres med lastbil til et slagteri, ville det stresse kvæget unødigt til skade for dyrevelfærden og kødets kvalitet.
- De er ikke vant til den slags håndtering. De bliver født ude på engene og lever hele deres liv ude i det fri, så det er også her, de skal herfra. Derfor har det rigtig stor betydning, at det er her, det foregår, mener den fynske kvægavler.
Indtil nu har kravet været, at en embedsdyrlæge skulle foretage en inspektion før slagtning samt overvære selve slagtningen af såkaldt uhåndterbare dyr.
Men når både slagter og embedsdyrlæge skal være til stede på samme tid, giver det praktiske udfordringer, og samtidig medfører det store omkostninger for kvægavleren.
Tilfreds fynsk fødevareordfører
Kvægavlerne kan nu bruge deres egen dyrlæge til at forhåndsgodkende forholdene, og at dyrene er i orden. Efter godkendelse skal kreaturet skydes inden 24 timer. Herefter kan det så transporteres til videre forarbejdning på slagteriet.
Arbejdere bedt om at spise svinekød fra altan:
- Det er kvalmende og uacceptabelt
Tre medarbejdere på byggeriet af Nyt OUH er i en længere periode blevet chikaneret, mens de har fået serveret større dele af døde svin på en altan.
Opdatering
Artiklen er opdateret med udtalelse fra Christian Lemvigh, der er talsmand for Odense Hospital Project Team (OHPT).
På en altan i Vollsmose har der ligget kvarte udskæringer af tre døde svin.
Disse stykker svinekød er tre rumænske bygningsarbejdere på det nye universitetshospital i Odense blevet bedt af sin arbejdsgiver om at skære ud og spise.
Det skriver Fagbladet 3F.
Ifølge fagbladet blev dette gjort af arbejdsgiveren for at "spare penge" på medarbejdernes kost og logi under arbejdet på byggepladsen.
Tidligere havde medarbejderne fået lov til at handle i det lokale supermarked af formanden for firmaet, de arbejdede for, men efter en rum tid var det ikke længere mulighed.
I den forbindelse blev kødet derfor sat frem i en lejlighed til medarbejderne, som de løbende kunne skære ud og putte i poser til deres måltider, skriver 3F.
- Jeg troede ikke på det
Formanden for 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen, fortæller til TV 2 Fyn, at han er bekendt med sagen på et af Danmarks største offentlige byggerier.
- Jeg troede ikke på det, før jeg så billederne af det.
- Det er utilstedeligt at behandle folk på den måde og så især på et offentligt byggeri, siger Torben Knudsen til TV 2 Fyn.
Medarbejderne var blevet tildelt en lejlighed i Vollsmose af arbejdsgiveren, mens de arbejdede på byggeriet.
Når de tre medarbejdere skulle have mad, blev de bedt om at gå over i en tilhørende lejlighed efter svinekødet.
Til 3F fortæller en af medarbejderne, at kødstykker blev lagt på affaldssække, hvor det lå på altanens guld og lugtede i flere dage.
Chikaneret på arbejdspladsen
Den fynske 3F-formand fortæller også, at de tre mandlige medarbejdere generelt er blevet chikaneret i store dele af sin tid på arbejdet af Nyt OUH.
De tre medarbejdere fra Rumænien kom til Danmark i efteråret sidste år, hvor de begyndte at arbejde for ID Forte, der er en dansk filial til et italiensk byggeselskab.
Chefen for ID Forte har ikke ønsket at kommentere på kritikken til Fagbladet 3F.
Men talsmanden for Odense Hospital Project Team (OHPT), Christian Lemvigh, der er hovedentreprenør på Nyt OUH, mener, at der er flere nuancer i sagen.
- Det siger sig selv, at alle medarbejdere skal behandles med respekt, og hvis det er foregået, som I beskriver, så tager vi klart afstand fra det.
- Vi er ikke herre over, hvad folk laver i deres privatliv, men alle underleverandører på byggeriet skal dokumentere, at de betaler dansk løn og overholder danske ansættelsesvilkår, hvorfor alle medarbejdere vil kunne opretholde en passende levestandard, udtaler han til TV 2 Fyn.
Kvalmende og uacceptabelt
Morten Weiss-Pedersen (K), der er en 2. næstformand i regionsrådet, kalder sagen "alvorlig".
Mandag eftermiddag tog han sagen om de ovenstående forhold op i den borgerlige gruppe i Region Syddanmark.
- Jeg synes, at det er kvalmende og uacceptabelt. Vi betaler milliarder for det her (byggeriet red.), og vi skal moralsk sikre, at forholdene er i orden, siger Morten Weiss-Pedersen (K) til TV 2 Fyn.
Til mødet i den borgerlige gruppe var der fuld opbakning til at gå videre med sagen i regionsrådet.
- Vi vil nu stille spørgsmål til resten af regionsrådet om, hvilken kontrolstruktur vi har i forhold til udenlandske arbejdere, fortæller han og uddyber:
- For vi skal være hurtigere til at opsnappe sager som disse ude på byggepladserne. Her har 3F altså også en rolle at spille.
Det glæder det fynskvalget folketingsmedlem og fødevareordfører Erling Bonnesen (V), der har rejst sagen over for skiftende fødevarerministre.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu gennem godt samarbejde med fødevareminister Rasmus Prehn (S) og embedsmænd har fundet en god løsning på problemerne og vel at mærke en løsning, der ligger meget tæt på den måde som landmændene, dyrlægerne og slagterne har ønsket sig, skriver Erling Bonnesen i en pressemeddelelse.
Nye regler for markslagtning
Fødevarestyrelsen vurderer, at de uhåndterbare dyr kan slagtes efter gårdslagtningsmodellen. Dette kræver et samarbejde med et autoriseret slagteri.
I denne model påtager slagteriet sig ansvaret for slagtningen, og det medfører, at der ikke er krav om, at en embedsdyrlæge skal overvære slagtningen.
Slagtningen kan foretages i eller tæt på bygninger eller i marken, hvis dette gøres fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt.
For at sikre en fødevaresikkerhedsmæssig forsvarlig håndtering, skal slagtedyret efter afblødning transporteres til slagteriet, hvor den efterfølgende opskæring foretages.
Gårdslagtningsordningen er omfattet af de samme tilskudsmuligheder, som gælder i forbindelse med slagtning på små slagterier, hvorfor gårdslagtede dyr vil kunne forventes slagtet uden højere omkostninger end før de nye EU-regler trådte i kraft, når samarbejdet sker med et slagteri (slagtehus), som er omfattet af støtte.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her