Næsten 50 kilometers flugt: Politi måtte lave vejspærring for at standse bilist
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det blev nødvendigt at spærre en vej for at få standset en bilist i en stjålet bil søndag aften.
En stjålet bil, der ikke ville standse, resulterede søndag aften i et større politiopbud ved Langelandsbroen.
Det bekræfter Fyns Politi overfor TV 2 Fyn.
- Vi får en anmeldelse om en bil, der kører uhensigtsmæssigt, og da vi tjekker nummerpladen, er den meldt stjålet. Men føreren vil ikke stoppe, fortæller vagtchef Torben Jakobsen.
15-årige Nichlas fundet i god behold
15-årige Nichlas har været væk siden onsdag. Nu er han fundet i god behold efter en borgerhenvendelse.
Opdatering
Fyns Politi efterlyser 15-årige Nichlas fra Vissenbjerg.
Han er ikke set siden onsdag aften, oplyser politiet.
- Vi har ikke mistanke om, at Nichlas skulle være kommet noget til, men familien er naturligvis meget bekymret, skriver Fyns Politi på Twitter.
- Nu føler vi, at det er på tide, at vi finder ud af, hvor han er, siger vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2.
Bilen blev spottet ved Odense og kørte derefter ad motorvejen mod Svendborg.
- Man forsøger at standse ham i al den tid, vi kører efter ham. Men vi skal også passe på både os selv, ham og andre bilister, så vi skulle finde et hensigtsmæssigt sted at få ham stoppet, siger vagtchefen.
Næsten 50 kilometers flugt
Efter små 50 kilometer endte flugtbilisten ved Langlandsbroen, hvor han blev mødt af et større antal politibiler, der havde lavet en afspærring af vejen.
- Man havde sat politibiler på tværs, og så blev han anholdt, uden at nogen kommer til skade, siger Torben Jakobsen, der samtidig oplyser, at manden ikke kørte hasarderet, men blot nægtede at standse.
Fyns Politi ved endnu ikke, hvem manden er, eller hvorfor han kørte rundt i den stjålne bil.