Nu er broen snart klar: Beton var så hullet, at man kunne kigge lige ned i Lillebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro gik i denne uge ind i sin sidste fase. Nu tør projektchef godt tro på, at tidsplanen holder, så broen kan genåbne for trafik 1. oktober. Lokale virksomhedsejere glæder sig. Lukningen har været dyr for dem.
På Fynssiden af Den Gamle Lillebæltsbro skovler og glatter mænd i lysegrønt arbejdstøj dybt koncentreret en helt speciel flydende asfalt.
“Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt.”
Det damper fra vejen. Asfalten er 230 grader varm. Langt varmere end asfalt plejer at være.
- Det er en helt speciel asfalt. Der er nul hulrum i. Det er en støbeasfalt, som vi kun på broer, fortæller Bo Wamsler, der er asfalt-specialist hos Vejdirektoratet.
Asfalten bliver lagt ud i et helt tyndt lag. Arbejdet kræver ekspertise ud over det sædvanlige.
- Det er en kunst at lægge den her asfalt. Det er noget af det ypperste inden for asfalt. Så det skal virkelig være professionelle folk, der gør det. Ellers går det galt med det samme, siger Bo Wamsler.
Renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro nåede i denne uge en milepæl, da entreprenøren begyndte at lægge asfalt ud.
Renovering af Den Gamle Lillebæltsbro standset: Ansat fik voldsomt stød
I forbindelse med renovering af Den Gamle Lillebæltsbro har der været en hændelse med fejlstrøm. Vejdirektoratet og Banedanmark arbejder på højtryk for at løse problemet.
Arbejdet med at renovere Den Gamle Lillebæltsbro er midlertidigt bragt til standsning. Det skyldes fejl i strømføringen på broen, hvilket for nylig forårsagede en arbejdsulykke, hvor en af entreprenørens ansatte fik stød.
Den ansatte slap heldigt fra ulykken og har det efter omstændighederne godt.
De seneste par uger er der derfor kun blevet udført en begrænset mængde arbejde efter strenge sikkerhedsprocedurer, mens Vejdirektoratet og Banedanmark arbejder på højtryk for at implementere en løsning på strømproblemet.
- Sikkerheden for de arbejdende på broen har naturligvis første prioritet, og derfor skal vi have problemet med den uønskede strømføring løst hurtigst muligt, siger specialkonsulent i Vejdirektoratet, Shahriar Honar.
I kapløb med tiden
Uheldet betyder også at tidsplanen for renoveringsarbejdet er skredet.
- Vi er i kapløb med tiden, men vil forsøge at indhente det tabte ved optimering af nogle arbejdsprocesser i samarbejde med entreprenøren, tilføjer Shahriar Honar.
Ingen fare ved brigdewalking
Sektionschef ved Banedanmark, Jesper Sejerø, siger at der for fodgængere, cyklister og de, som deltager i Bridgewalking, ikke er risiko i at færdes på broen:
- Der har udelukkende været strømproblemer på byggepladsen, siger Jesper Sejerø.
Den Gamle Lillebæltsbro har været spærret for vejtrafik siden 22. maj. Imens har trafikanterne skullet benytte sig af Lillebæltsbroen. Det har medført ekstra trafik, men trafikafviklingen er overordnet forløbet efter planen.
Projektet har været udfordret af forsinkelser. Men nu er det næsten stensikkert, at tidsplanen holder, så broen kan genåbne for trafik 1. oktober.
- Det har været rigtig rart her henover sommeren at se, hvor mange aktiviteter der har været. Vi har nået asfaltudlægningen som planlagt, og vi har nu cirka halvanden måned tilbage og kan begynde at se en færdig vej herude igen, siger projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen.
Hul ned til Lillebælt
Når det skal være den tynde men svært håndterbare asfalt, der skal på broen, så skyldes det, at asfaltlaget ikke må blive for tykt.
Betonlaget under asfalten blev nemlig i renoveringsarbejdet 15 centimeter højere. Og så går det altså ikke, at asfaltlaget ovenpå bliver for tykt.
- Opgaven gik ud på både at renovere broens asfaltbelægning og forstærke betonkonstruktionen nedenudnder asfalten. Derfor har vi sammen med et armeringsnet lagt mellem 10 og 15 centimeter beton oven på broens eksisterende betonlag for at forstærke den yderligere, fortæller Janie Winther Ipsen.
En forstærkning, der skulle vise sig at være stærkt tiltrængt.
- Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt, fortæller Janie Winther Ipsen.
Så har man simpelthen kørt oven på asfalt med huller lige ned til vandet under?
- Nu er det jo en samlet konstruktion, så der har ikke været nogen fare til stede. Men ja, renoveringen var tiltrængt, siger Janie Winther Ipsen.
Virksomheder lider under lukning
Renoveringsarbejdet har dog ikke været helt gnidningsfrit.
Sidste år var broen lukket i 20 uger. Fra maj til oktober. Men på grund af en strømfejl, der blandt andet medførte, at en medarbejder fik stød, måtte broarbejdet indstilles i fem uger.
Det forsinkede selvsagt arbejdet. Derfor glæder det Jannie Winther Ipsen desto mere, at projektet nu endelig er nået til asfaltlaget.
I år har broen været lukket siden februar. Ifølge planen åbner broen for trafik igen 1. oktober.
Fynboer fanget af lukket bro: Skal vente 16 timer på at komme hjem
Fynske arbejdspendlere, der rejser over Den Gamle Lillebæltsbro, må de næste 20 uger kun køre over Lillebælt i to fastlagte vinduer. Det rammer blandt andre entreprenør-virksomheden Roerslevgaard.
Lars Christiansen skal stå tidligt op for at nå afgangen over Den Nye Lillebæltsbro mod Jylland. Inden solen endnu er vågnet, kører kortegen af fynboer, der udfører arbejde på den anden side af broen.
Klokken kvart i fire får den tunge og langsomme trafik lov til at køre over. Derefter lukkes broen for de store køretøjer og åbnes først igen klokken 20.30 - mere end 16 timer senere.
Fra tirsdag og de næste 20 uger frem er Den Gamle Lillebæltsbro spærret for bilister på grund af omfattende renovering. Derfor kan ejer af entreprenør-virksomheden Roerslevgaard i Asperup, Lars Christiansen, og andre med tungt maskinelt ikke som sædvanligt køre over Lillebælt, når det passer dem.
- Vi får en hel masse ekstra kørsel om natten. Jeg skal op klokken to for at være derude omkring kvart i fire, så vi kan komme over, og jeg kommer sent hjem om aftenen, siger Lars Christiansen.
Dyrt for fynske virksomheder
Samtidig koster brorenoveringen penge for virksomheden, der skal sende personale til Jylland, flere timer før arbejdet må begynde.
- Det er et fordyrende led. Jeg skal så holde og vente derovre indtil en seks-syv stykker, hvor jeg må begynde på arbejdspladsen. Hvad skal jeg lave i mellemtiden, spørger Lars Christiansen.
Flere landmænd er i samme knibe som Lars Christiansen. Mens duggen stadig ligger over markerne, skal landmændene køre over broen og vente flere timer på, at afgrøderne er tørre nok til høst.
Ifølge Vejdirektoratets specialkonsulent Shahriar Honar, kunne Den Gamle Lillebæltsbro reelt være åben, mens renoveringen står på.
- Vi kunne godt holde det ene spor åbent, men så ville arbejdet tage meget længere tid. Hvis vi ikke lukker broen, vil det måske tage dobbelt så lang tid.
- Når vi har rådighed over hele broen, kan vi gennemføre arbejdet på kortere tid, og det har været et ønske for Fredericia og Middelfart kommuner og andre interessenter, der dagligt bruger broen, fortæller specialkonsulenten.
Arbejder meget i Jylland
For Nr. Åby Maskinstation får lukningen af Den Gamle Lillebæltsbro også stor betydning. Halvdelen af maskinstationens opgaver ligger i Jylland.
- Vi arbejder for mange landmænd på den anden side af Lillebælt. I landbruget er det vejret, der bestemmer, hvornår vi skal i marken, og så kan vi ikke planlægge med kun to konvojkørsler i døgnet, siger Jacob Rasmussen fra Nr. Åby Maskinstation.
Ønsker flere afgange
Derfor håber Roerslevgaard, at Vejdirektoratet vil lave endnu en afgang med tung trafik over Den Nye Lillebæltsbro.
- Hvis vi kunne få en tid midt på dagen mellem 10 og 12, hvor trafikmængden ikke er så stor alligevel. Der er plads til os, og vi bruger ikke mere end seks til otte minutter, så er vi ovre og væk fra vejene igen. Det vil hjælpe os rigtig meget og især landmændene, siger Lars Christiansen.
Vejdirektoratet skønner, at mellem 10.000 og 12.000 bilister dagligt benytter sig af Den Gamle Lillebæltsbro.
Opdateret
Og det glæder især Middelfarts virksomheder, at tidsplanen nu ser ud til at holde. Virksomhedernes omsætning har lidt under brolukningen. Galleri Hindhedes omsætning er faldet med 60 procent.
- Simpelthen fordi vi mangler de 12.000 biler, der kører over broen og forbi os hver dag, siger Tage Olsen, der ejer Galleri Hindhede, der ligger lige ved Den Gamle Lillebæltsbro.
Hos Skovgrillen er omsætningen reduceret med 20 procent, fortæller indehaver Birgit Munk. Flere fynske maskinstationer og entreprenører har måttet sætte opgaver i Jylland i bero, fordi de ikke kunne komme over.
Også Middelfarts campingpladser har mistet overnattende.
- Vi har virkelig kunnet mærke det på vores transit, altså dem, der kommer og sover en enkelt nat. Når broen er lukket kommer de ikke forbi os, og så mister vi dem som kunder, fortæller Anette Larsen, der ejer Galsklint Camping.
Men nu er renoveringsarbejdet heldigvis snart slut.
Og hvis det kan trøste nogen, så går der mange år, før broen skal have en lignende tur igen.
- Altså den her renovering af vejbanen skal i hvert fald kunne holde de næste 50 år. Så vi forventer, at der går mange år, før trafikanterne bliver generet igen herude, siger Janie Winther Ipsen.
