Sporten kommer først

Anne Lolk Thomsen begyndte sin rejse som tiårig i Troense Kajakklub, en lille klub på Tåsinge med plads til store ambitioner.

Kajaksporten startede som en hobby, men blev hurtigt centrum for hendes liv.

- Jeg startede, da jeg var ti år gammel, med at ro kajak i Troense Kajakklub, som er en lillebitte klub, men jeg fik smag for det med at ro og træne, og jeg kunne godt lide at komme ud på vandet.

Allerede som teenager begyndte hun at prioritere sporten over det sociale.

- Man hænger ikke lige en time på skolen efter skoletid, eller man smutter ikke lige ned i byen en halvanden time og bare laller rundt, sagde en ung Anne Lolk Thomsen til TV 2 Fyn i 2000.

Gymnasietiden blev ofret for sporten, ligesom hendes universitetsuddannelse blev tilrettelagt efter træningslejre og konkurrencer.

- Min gymnasietid blev bundet op på sporten. Min universitetsuddannelse tog også udgangspunkt i, at jeg på daværende tidspunkt var på kajaklandsholdet og tog afsted på træningslejre og blev nødt til at samle op på nogle andre tidspunkter og tage eksaminer på nogle andre vilkår. Så omdrejningspunktet for mit liv var jo sporten. Det var det, som var kernen, forklarer hun.

Fra vandet til kontoret

Efter OL i Rio vidste Anne Lolk Thomsen, at det var tid til at prøve noget nyt.

- Jeg var relativt afklaret omkring det. Jeg havde taget en beslutning om det, og det havde jeg nok gjort et års tid i forvejen, hvor jeg godt vidste, at når vi nåede til OL i Rio, så blev det det sidste OL. Jeg drømte også om at gøre nogle andre ting end det at leve i elitesports-verdenen.

Drømme, der involverer et almindeligt familieliv, som ikke skulle tilrettelægges efter hendes sport.

Anne landede efterfølgende et job som bankrådgiver hos Nykredit, men erkender, at det var lidt tilfældigt, hun endte der.

- Jeg har ikke drømt om at blive bankrådgiver, da jeg var yngre, eller noget om at jeg skulle arbejde med tal eller et eller andet. Det beror altså lidt på nogle tilfældigheder, at jeg er endt der, hvor jeg er endt, forklarer hun.

At finde balancen

Selvom Anne Lolk Thomsen er meget glad for sit job, og sætter stor pris på den stabilitet der følger med, savner hun sportens klare mål.

- Det er ikke det samme for mig at løbe efter de her mål i arbejdslivet, som det har været at løbe efter målene i sportens verden.

Ifølge forsker Andreas Küttel er det en kendt udfordring for tidligere elitesportsudøvere at finde en ny mening i livet.

- Man har ikke den her totalt klare vej. Hvor skal jeg hen, hvad er mine mål? Fordi før var det jo at blive den bedste i verden, og det ved man, hvad kræver. Den klare vej, den kan sagtens forsvinde, fordi man skal finde ud af, hvad man nu skal lave resten af mit sit, som stadigvæk er mange, mange, mange år, forklarer han.

For Anne Lolk Thomsen handler det om at acceptere, at tingene tager tid.

- Der kunne jeg måske godt have haft brug for nogen, som havde prøvet det, og havde sagt til mig, at det er helt okay, fordi det kommer bare til at tage noget tid, og du vil en gang imellem vende tilbage og søge noget af det, du havde som atlet, siger hun.

Vild afslutning

Odense var foran både 1-0, 2-1 og 3-2, men alle gange formåede Rødovre at udligne.

Med 12 minutter igen af kampen levede håbet om at stoppe den pauvre stime, men på tre minutter så Odense ud til at dræbe det med to scoringer.

Malte Setkow tændte et lille håb igen fem minutter før tid med reduceringen til 4-5, men endnu en Thelin-scoring halvandet minut før tid til 6-4 punkterede spændingen. Troede alle.

For Rødovre leverede et af sæsonens vildeste comebacks. 34 sekunder før tid reducerede Jere Henriksson til 5-6, og blot fire sekunder før slutfløjt bragte Malte Setkow vild jubel hos gæsterne, da han udlignede og tvang kampen ud i overtid.

Og her så man igen, hvorfor Rødovre ligger helt isoleret i bunden.

Man skulle mene, at Joakim Thelin havde gjort opmærksom på, at der burde holdes øje med ham. Alligevel kunne han blot 19 sekunder inde i forlængelsen afgøre kampen.

Sælger skal holdes ansvarlig

En af dem er Mathias Buch-Hansen, der netop er flyttet til Odense.

- Nu var det én, der blev ramt her, men hvad hvis det havde været flere? Jeg synes generelt set, at det her område (ulovligt fyrværkeri, red.) burde være langt mere overvåget, siger Mathias Buch-Hansen.

Han håber, at politiet finder frem til dem, der sælger den slags.

- De personer, der har solgt det, bør jo stå til ansvar. Straffen bør være hård for at sælge noget som det her.

På fortovet på Nyborgvej, hvor ulykken fandt sted, ligger der i dag massevis af røde roser, stearinlys er tændt, og der ligger håndskrevne breve til den afdøde.

Louise Ejlsborg er beboer i den opgang, hvor de unge mænd var til fest. Hun er forfærdet over, at det fandt sted - og at det er muligt at skaffe den slags fyrværkeri.

- Jeg synes, det er dybt skræmmende. Folk burde vide, at det er farligt. Nu har man hørt om så mange forfærdelige hændelser før, og det skræmmer mig, at man kan få fat på det overhovedet.

At de tre mænd nu er sigtet, finder Louise Ejlsborg kun rimeligt.

- Folk skal ikke have lov til sådan noget, det skal jo selvfølgelig straffes, siger hun og henviser til de tre sigtede.

Håber, nogle lærer noget

Claus Olsen, der er genbo til stedet, kalder ligeledes ulykken skrækkelig, men finder sigtelserne helt rimelige. Og så håber han, at der nu findes en masse unge mennesker, som kan opfordre til, at venner og bekendte lader være at bruge ulovligt krudt.

- Nu har vi forhåbentlig en masse ambassadører blandt unge mennesker, der kommer til at sige ”hold jer fra det”. Det kan det her forhåbentligt bidrage til.

TV 2 Fyn har talt med Fyns Politi, efter sigtelsen kom frem. Det er stadig sparsomt, hvad politiet vil fortælle om sagen.

- Man burde have vidst, at der kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.

Bomben har været anskaffet ulovligt og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.

- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig at kortlægge det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.

Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.

Krudt i røven

Cykelkarrieren, og dermed Jacob Hindsgaul identitet, begyndte, da en klasselærer bemærkede, at den energiske Jacob havde lidt for meget krudt i bagdelen.

Et lokalt cykelløb blev starten på en karriere, der hurtigt accelererede. Som teenager deltog han i løb hver weekend, og i 2019 skrev han kontrakt med det norske tophold Uno-X.

- Jeg var kun 18 år, og tingene kørte bare. På mine bedste dage i 2019 tænkte jeg, at det kunne blive helt vildt. Drømmene var store – Tour de France, verdens største løb, fortæller Jacob Hindsgaul med en blanding af stolthed og vemod.

Han nåede at deltage i legendariske løb som Liège-Bastogne-Liège og Amstel Gold Race, men på grund af vedvarende problemer med venstre ben blev han i 2023 tvunget til at stoppe karrieren.

Hvem er jeg nu?

At sige farvel til cyklen betød også et farvel til den identitet, Jacob havde bygget op gennem årene.

- Man ser sig selv som cykelrytter. Det har været hele mit liv. Når det pludselig forsvinder, står man tilbage og tænker: Hvem er jeg så?

Ifølge Andreas Küttel, tidligere skihopper og forsker i sportspsykologi, kan ufrivillige karrierestop føre til en dyb krise for mange atleter.

- Unge atleter får ofte fortalt, at hvis de giver 100 procent, vil drømmene gå i opfyldelse. Men når de bliver tvunget til at stoppe, kan de bruge mange år på at spekulere over, hvad de kunne have opnået, forklarer Andreas Küttel.

Jacob er ingen undtagelse. Han beskriver tiden efter sit sidste løb – Tyskland Rundt – som et chok.

- Da jeg stillede til start, vidste jeg godt, at det var sidste gang. Det var ligesom slutningen. Hvad skal jeg så? Hvor skal jeg så hen? Jeg aner ingenting om noget som helst. Er jeg god til noget som helst andet end at køre på cykel? Jeg gik på noget så simpelt som Jobindex for bare at surfe lidt rundt og finde ud af, hvad folk egentlig laver. Hvad er der af muligheder?

Fra cykelsædet til kontorstolen

Efter måneder med søgen fandt Jacob Hindsgaul et holdepunkt i jobbet som leasingkonsulent hos Selected Car Leasing i Middelfart.

Men overgangen fra cykeltræning til kontorarbejde var dog alt andet end nem.

- Der er masser af nye mennesker, og man er træt, når man kommer hjem, og man tænker: shit, det er en lang dag. Altså at møde ind klokken 08.30 og fri klokken 16.30. Jeg har bare været vant til at sove længe og vågne, når jeg vågner. Jeg har aldrig sat et vækkeur i hele mit liv, lyder det fra Jacob Hindsgaul.

Selvom arbejdet har givet Jacob en vis ro, erkender han, at han stadig mangler noget.

- Jeg er glad for mit arbejde, men jeg ved ikke om det, jeg er i nu, er det for mig, men man må starte et sted. Jeg drømmer jo om at finde noget, jeg virkelig brænder for at lave igen. Finde min retning og min vej, hvor jeg kan mærke, at det er der, jeg hører til, og det er det her, jeg skal.

At finde sig selv

Jacobs historie er på mange måder universel. Når store drømme brister, og livet tager en uventet drejning, kan det være svært at finde sin plads.

Ifølge sportspsykolog ved Team Danmark Kristoffer Henriksen kan det tage flere år for tidligere atleter at falde til i en ny tilværelse.

- Når man har opnået så meget i en ung alder, vil man ofte spørge sig selv i årevis: Hvad kunne det være blevet til?

For Jacob er det en proces. Et år efter sit karrierestop er han stadig på en rejse mod at finde sig selv uden for cykelsportens verden.

Skal undersøges i Nyborg

Godstoget med den løse container køres af DB Cargo, der er Europas største europæiske godsjernbaneselskab.

Toget har tirsdag holdt stille i Ullerslev, og DB Cargo samarbejder nu med Banedanmark om at undersøge vognen.

Banedanmark oplyser, at en undersøgelsesvagt er til stede, og at vognen skal fragtes til Nyborg efterfølgende, hvor den skal undersøges.

Læsning af togvognen er DB Cargos ansvar, og TV 2 har rakt ud til selskabet for at høre, hvordan containeren kunne sidde skævt.

I et skriftligt svar skriver DB Cargo, at godstoget blev standset, da et veksellad stod skævt på en af vognene, og at sagen nu er ved at blive undersøgt af Havarikommissionen og Banedanmark. Selskabet har ingen kommentarer derudover.

Samme selskab som i Storebæltsulykke

Den skæve container på godstoget henleder tankerne til en lignende situation i 2019, der dog endte meget mere katastrofalt.

Her døde otte mennesker nemlig i et sammenstød på Storebæltsbroen, da et passagertog blev ramt af en vogn, der havde revet sig løs fra et godstog.

Ulykken skete, fordi en lastbiltrailer på godstoget ikke var låst forsvarligt fast, og derfor kunne den blæse af.

Det var også DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget, der forårsagede ulykken. Ingen er dog blevet holdt juridisk til ansvar for ulykken.

Ifølge en artikel fra DR i 2021 har DB Cargo haft seks hændelser efter ulykken på Storebæltsbroen med vogne, der ikke har været korrekt låst. Ifølge artiklen blev DB Cargo også gjort opmærksom på problemerne med en ny type lås, men fortsatte alligevel driften.

DB Cargo fremhævede dog som svar til DR i 2021, at vognene var EU-godkendte og blev betjent i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og regler i Europa og Trafikstyrelsen.

"Jeg blev rigtig bange"

En af de passagerer, der tirsdag passerede den løse container, er Claus Bjerring Christiansen.

Han befandt sig i det passagertog, der blev ramt af en læssevogn på Storebæltsbroen i 2019, og derfor gjorde det ham meget utryg at passere godstoget ved Ullerslev.

- Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn. Det lignende fuldstændig togulykken fra 2019, siger han til TV 2.

I modsætning til togulykken fra 2019 er ingen kommet til skade i forbindelse med den løse container på godstoget i Ullerslev. Men derfor er det stadig dybt kritisabelt, at det overhovedet kan ske, mener Claus Bjerring Christiansen.

- Man har åbenbart ikke lært noget af den her ulykke, hvor der døde otte mennesker, når de stadig sender vogne ud i det her blæsevejr, siger han.

Gambler med liv

Også Kaj Aage Holdt, der er lokomotivfører hos DSB, mener, at det er et problem, at det ikke "har konsekvenser" for jernbanevirksomhederne, når der opstår problemer med vogne eller lasten på godstog.

Det kan nemlig udgøre et sikkerhedsmæssigt problem og i værste konsekvens ende ud i en ulykke, mener lokomotivføreren.

Han passerer tit godstog på sine køreture på skinnerne, og her plejer han at se lidt ekstra efter, om godset er forsvarligt sikret.

- Vi skal kunne stole på, at godset bliver stående på godstogene. Den tillid har jeg ikke altid 100 procent, for det er ikke første gang, at en enhed ikke er ordentligt sikret på en godsvogn siden ulykken på Storebælt. Det er mit og passagerernes liv, de gambler med, siger Kaj Aage Holdt til TV 2.

Efterlyser vidner

I kølvandet på den heftige politijagt efterlyser Fyns Politi nu vidner, der har overværet vanvidsbilismen. Det oplyste vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn mandag.

- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, sagde han og fremhævede, at politiet er særligt interesseret i at tale med ejerne af en sort og en grå Mercedes, der cirka klokken 14.56 dels blev overhalet og dels måtte trække ind til siden for at undgå påkørsel.

Vidnernes beretninger skal indgå som bevismateriale i en eventuel retssag mod manden, der var både narkopåvirket, og som kørte uden kørekort i gerningsøjeblikket.

- Jeg håber, at han ender bag lås og slå. Det går simpelthen ikke, at have en så farlig mand rendende rundt ude i samfundet, siger Bent Hansen, der tilføjer, at han så politiet undersøge bagagerummet i den sorte Seat Leon på papegøjeplader, som er bilen, der blev brugt til den vanvittige kørsel.

Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn mandag, at det forsøgte at bringe manden til standsning i Ørbæk. Det nægtede han, hvorefter han trådte speederen i bund. Jagten foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og slutteligt Nyborg.