2. mar. 2022 kl. 18:58
Fyn
Rasmus Rask

Nye regler i Polen: Registrerede flygtninge kan ikke komme med bussen til Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ifølge TV 2 Fyns reporter i Polen kan de registrerede flygtninge på banegården i Krakow ikke komme med til Fyn med bussen, der kørte afsted for at hente ukrainere tirsdag.

De mange ukrainske flygtninge, der er blevet registreret i flygtningecentret på banegården i Krakow kan ikke komme med den bus, der tirsdag kørte mod Polen for at hente cirka 40 flygtninge til Fyn.

Årsagen skulle være, at den polske regering natten til onsdag har ændret reglerne for de flygtede ukrainere.

Læs også: Fynboer får svar: Hvad sker der, når ukrainerne kommer til Fyn?
Gå tilbage Del
2. mar. 2022 kl. 15:26
Fyn

Fynboer får svar: Hvad sker der, når ukrainerne kommer til Fyn?

Fotograf: Rasmus Rask Redigering: Mie Flyttov

Onsdag aften forventes en fynsk turistbus at køre fra Krakow i Polen med 40 ukrainske flygtninge.

Tirsdag eftermiddag kørte en fynsk turistbus den næsten 1.200 kilometer lange tur til Krakow i Polen for at hjælpe ukrainske flygtninge videre ud i Europa.

Siden da har flere fynboer henvendt sig til TV 2 Fyn med spørgsmål.

Michael Bang Kromann skriver:

- Jeg ville høre, hvor alle de stakkels ukrainske flygtninge skal sætte af, når de kommer til Danmark?

Ukrainerne bliver sat af i Strib. Herfra vil der stå en masse fynboer klar til at hjælpe med at køre dem ud til de værtsfamilier, som nødhjælpskoordinatorerne har været med til at stable på benene.

Fyn hjælper Ukraine

Fyn hjælper Ukraine er et nyt samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.


Første arrangement finder sted på Middelfart Rådhus torsdag, hvor et panel med politikere og hjælpeorganisationer snakker om, hvordan du egentlig bedst hjælper Ukraine.


Værtsfamilier er klar

Pernille kalder busturen ned til Krakow for et utrolig godt initiativ, og så spørger hun:

- Hvad sker der med ukrainerne når de rammer Fyn? Har man hjem/mad/hjælp klar til dem? 

Det korte svar er "ja". Allerede når ukrainerne kommer ombord på bussen i Krakow, er der sørget for mad og hygiejneprodukter. Når bussen rammer Fyn, står nødhjælpsfolk klar til at hjælpe dem, så de ikke strander i Strib, men får den hjælp, de har brug for. Der er allerede sørget for værtsfamilier til de op mod 40 ukrainere, der køres til Danmark onsdag.

Foruden de mange gode spørgsmål, TV 2 Fyn har fået, har flere fynboer også tilbudt at tage imod ukrainske flygtninge, når de kommer til Danmark.

Kom med til debat: Hvordan hjælper vi på Fyn Ukraine?

Torsdag den 3. marts klokken 17 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Middelfart Rådhus om, hvordan vi fynboer bedst kan hjælpe ukrainere i Ukraine og lige her på Fyn. Stil dine spørgsmål til politikere, hjælpeorganisationer og herboende ukrainere. Du kan deltage helt gratis; book din billet ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk.


Du kan også følge debatten hjemmefra på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen. 

- Jeg har et stort hus i Assens. Jeg kan huse en familie på fire personer - dette gør jeg så gerne. Jeg kan afhente familien i Odense, skriver Birgitte Poulsen.

Det samme tilbyder Troels Møller-Jørgensen.

- Har I steder nok, hvor flygtningene kan bo, når I returnerer til Fyn? Ellers skriv. Bor på landet i Haarby. Har plads til en lille familie, skriver han.

Foreningen Bevar Ukraine har været med til at organisere en del af den nødhjælp, der strømmer mod Ukraine, ligesom man har koordineret indsatsen blandt danskere, der er kørt til Polen for at hente flygtninge,

En lang række danskere har henvendt sig til foreningen for at meddele, at de er klar til at huse nogle af de ukrainere, der kommer til Danmark.

Ønsker man det, er det dog sin kommune, man skal henvende sig til, oplyser den kommunikationsansvarlige i Bevar Ukraine.

_

Det fortæller TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, der lige nu befinder sig på centret. Informationen er givet til de to buschauffører Gitte og Peter, der er kørt afsted med bussen, af deres kontaktpersoner i landet. 

- Vores bus skal køre herfra senest klokken 10.00 i morgen (torsdag, red.), da bussen skal retur til Danmark. Det betyder, at der er risiko for, at den kommer til at køre afsted uden folk, fortæller Frederik Zeuner.

Det er uvist præcis, hvordan de nye regler er udformet, men buschaufførerne arbejder nu på højtryk på at finde flygtninge til bussen.

- I teorien kan vi samle folk op fra gaden, men det skal jo være organiseret, fortæller TV 2 Fyns reporter.

Opdateres...

_

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her