Nyt regnskab: Flammen i Odense giver underskud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Minus på 1,3 millioner kroner før skat hos Flammen i Odense. Det er utilfredsstillende, siger ledelsen.
I mange år har Flammen i Odense været en ren overskudsforretning - men ikke sidste år.
Her kom den landskendte restaurationskædes Odense-forretning ud af året med et underskud på 1,3 millioner kroner før skat - 1,9 millioner kroner dårligere end i 2016.
Det er utilfredsstillende, oplyser ledelsen i det netop offentliggjorte regnskab.
I samme ombæring har moderselskabet skudt en million kroner i selskabet for at styrke egenkapitalen, der er på 94.000 kroner.
Flammen i Odense beskæftiger ifølge regnskabet, hvad der svarer til 23 heltidsansatte, og forretningen er en del af den kendte familiekæde, der har restauranter over hele landet og nu også i Hamborg.
Forventet underskud
Moderselskabet Rosenfeldt og Sunddal Holding kom ud af 2017 med et overskud på 19 millioner kroner før skat - holdt op imod et overskud på 42 millioner i 2016.
Jem & Fix er stadig guldfuglen i fynsk koncern
Harald Nyborg i Højme slås stadig med underskud i sine bolighuse og tapperiet Danish Bottling Company.
Guldfuglen Jem & Fix flyver stadig højt på himlen hos Harald Nyborg-koncernen med hovedsæde i Højme.
122 millioner kroner i overskud er resultatet ifølge det netop offentliggjorte regnskab fra koncernen. Det er på niveau med 2016-overskuddet.
Kæden og koncernen er ejet af Daell-familien, der oprindelig var mest kendt for Daells Varehus - siden Daells Bolighus - og netop den del af forretningen går som i tidligere år mindre godt - et underskud på 26 millioner sidste år er langt fra tilfredsstilende, men dog bedre end underskuddet på 38 millioner kroner i 2016.
I alt omsatte Harald Nyborg koncernen for 5,2 milliarder kroner sidste år - cirka 150 millioner mere end året i forvejen.
Årets overskud blev på 146 millioner kroner før skat mod 170 millioner kroner i 2016.
Slås med de store
Ud over Daells Bolighus og i butikskæderne i Sverige er det som tidligere Danish Bottling Company i Ikast-Brande, der trækker det samlede overskud ned.
I 2017 kom mineralvand-tapperiet ud med et underskud på 10 millioner kroner til trods for flere forsøg på at banke rentabilitet i forretningen, der slås med giganter som Carlberg, Royal Unibrew og Aqua d'Or.
Firmaet blev oprindelig solgt fra af Rynkeby Foods og fungerer som løntapperi for kildevand- og læskedrikproducenter.
Harald Nyborg-koncernen har en egenkapital på knap 1,7 milliarder kroner og beskæftiger 2039 heltidsansatte - 61 mere end i 2016.
Resultatet var som forventet, oplyser ledelsen.
Der er nemlig brugt penge på at etablere nye restauranter i Næstved, København, Viborg og til flytning af en eksisterende restaurant i Esbjerg samt udvikling af nyt TakeAway koncept.
- Der er tilmed anvendt ressourcer til en dybdegående markedsundersøgelse af det tyske marked, som på nuværende tidspunkt er startet op med en restaurant i Hamborg, hedder det.
Ifølge regnskabet er organisationen blevet udvidet og der er etableret en ny økonomifunktion, markedsføring, etablering af Flammen Academy og en Lean funktion.
Herudover er virksomhedens fundament blevet kvalitetssikret og risikovurderet.
Koncernens egenkapital er på 32 millioner kroner.