Odense Håndbold taber finale og misser trofæ
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Håndbold misser klubbens første pokal nogensinde efter stort nederlag mod Herning-Ikast søndag i kvindernes pokalturnering. Jyderne vandt 33-25.
For andet år i træk endte pokalfinalen med et nederlag for Odense Håndbolds vedkommende.
Der var klasseforskel, da Herning-Ikast og Odense Håndbold stod over for hinanden i pokalfinalen ved kvindernes Final 4-stævne i Holstebro søndag eftermiddag.
Og det var midtjyderne, der dominerede kampen, som blev vundet med 33-25.
Odense-profil kalder semifinalesejr for heldig
Mie Højlund og Odense sled sig med lodder og trisser med i finalen i kvindernes pokalturnering.
Odense Håndbold havde en scoringspause på næsten 15 minutter og var bagud med to mål til Københavns håndboldkvinder kort før tid i den første semifinale ved Final 4-stævnet i Holstebro.
Alligevel lykkedes det Odense at sikre en billet til søndagens pokalfinale, hvor modstanderen enten bliver TTH Holstebro eller Herning-Ikast.
Det kunne dog nemt være gået anderledes, erkender landsholdsspiller og Odense-profil Mie Højlund.
- Jeg vil egentlig tillade mig at sige, at vi var heldige. Vi spillede ikke op til vores bedste, og det kunne lige så godt være gået den anden vej, siger hun.
Med mindre end et minut tilbage var København foran med et mål og havde selv bolden, men det lykkedes Odense at få bolden igen og udligne til 22-22 fem sekunder før afslutningen på den ordinære spilletid.
- Vi var heldige med, at vi fik fremtvunget en fejl til sidst, så vi kunne få to gange fem minutter mere, siger Højlund.
De to gange fem minutters forlænget spilletid faldt ud til Odenses fordel. Fynboerne vandt 26-25. Odense-træner Jan Pytlick mener dog, at Odense kunne have afgjort det tidligere.
- Vi styrede det meste af kampen, indtil vi begyndte at stivne alt for meget i vores spil.
- Vi var heldige at få uafgjort i ordinær kamp. Vi var nede med to og lavede en teknisk fejl. Men vi havde snakket om, at vi måtte forfølge alt det held, vi kunne og prøve at presse den til det sidste, siger den tidligere landstræner.
Søndag eftermiddag har Odense mulighed for at vinde den titel, som klubben mangler og har hungret efter. Det er aldrig lykkedes Odense at vinde et trofæ.
- Den har vi længtes efter i lang tid og også været tæt på nogle gange. Så det betyder sindssygt meget at gå ind og levere alt, hvad vi kan i morgen (søndag, red.), siger Mie Højlund.
Den manglende trofæhøst har tidligere lagt et pres på spillerne, mener hun.
- Men vi har fået en rigtig god snak i truppen, og vi har snakket om, at det ikke skal blive et pres, at vi skal vinde de her titler. Vi skal bare spille frit, for så spiller vi bedst. Det bliver også en snak, vi skal have op til finalen, tror jeg.
Herning-Ikast kan dermed føje endnu en pokal til rækken, der i forvejen tæller syv pokaltriumfer.
Derimod lykkedes det heller ikke denne gang for Odense at vinde en titel, og Jan Pytlicks mandskab har stadig sin første titel til gode på tværs af alle de store turneringer.
Sidste år tabte fynboerne også finalen i pokalturneringen til Nykøbing Falster Håndboldklub.
Odense havde hele ni spillere med på holdet, der i december var med til kvindernes VM i Japan. Derudover var fynboerne lørdag i forlænget spilletid mod København Håndbold, inden semifinalen blev vundet med et enkelt mål.
Det hårde program så i den grad også ud til at have sat sine spor hos Odense-mandskabet.
Spillerne kunne slet ikke finde rytmen i angrebet, og et hav af dumme forsvarsfejl blev udnyttet af midtjyderne.
Odense fik heller ikke meget hjælp fra sine to keepere. Både VM-guldvinderen, hollandske Tess Wester, og den danske landsholdsmålmand, Althea Reinhardt, stod begge stod med lave redningsprocenter.
Samtidig leverede Herning-Ikast tæt på den perfekte første halvleg, hvor der stort set ikke blev sat en fod eller hånd forkert.
Midtjyderne udnyttede enhver Odense-fejl, mens 38-årige Sabine Englert i målet på fornemste vis tog fra og endte med en redningsprocent på 48.
Drøm går i opfyldelse: OB henter ung angriber i Danmarksserien
20-årige Mikkel Hyllegaard rykker fra danmarksserieklubben SfB/Oure til førsteholdstruppen i OB.
Mikkel Hyllegaard tager et stort skridt op ad stigen, når han fremover er at finde i OB's førsteholdstrup.
Superligaklubben har nemlig skrevet kontrakt med den 20-årige angriber, som er hentet på danmarksserieholdet SfB/Oure, der er et samarbejde mellem Svendborg forenede Boldklubber og Oure Fodbold Akademi.
Kontrakten løber frem til sommeren 2022, skriver OB på sin hjemmeside.
I efterårssæsonen har han spillet seks kampe for OB i reserveligaen, hvor det er blevet til fire mål. Det har været nok til at overbevise OB's afgående sportsdirektør, Jesper Hansen.
- Han er en ung spiller med et udviklingspotentiale, som i flere sæsoner har vist stor målfarlighed på seniorniveau, siger han.
- Han er ekstremt hurtig, og hans topfart er på et højt internationalt niveau, hvilket vi også så, da vi lavede sprinttest tidligere på året, hvor han slog Mathias Jørgensens klubrekord.
- I løbet af efteråret har han rykket sig i den rigtige retning, og vi har en stor tro på, at han kommer til at rykke sig yderligere, når han fra januar af bliver en fast del af truppen, siger Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.
Mikkel Hyllegaard glæder sig til at starte det nye år på OB's førstehold.
- Det betyder rigtig meget for mig, og det er en drøm, jeg har ønsket, ville gå i opfyldelse, siden jeg var helt lille - så i dag er en rigtig speciel dag for mig.
- Jeg har haft en anden vej til en professionel kontrakt end mange andre, da jeg er gået via efterskole og gymnasie i Oure, men jeg har hele tiden troet på, at jeg kunne nå mit langsigtede mål om at blive professionel fodboldspiller, siger han.
OB ligger på niendepladsen i superligaen med 27 point efter 20 kampe. Holdet har tre point op til Randers FC på femtepladsen.
Holdene fulgtes ad til 5-5, men derfra trak Herning-Ikast fra og kunne gå i omklædningsrummet efter de første 30 minutter med en 20-9-føring.
Det lignede, at Jan Pytlick havde snakket med meget store bogstaver i pausen, og det var også et forvandlet Odense-hold, der løb på banen til anden halvleg.
Der kom mere energi i spillet, og fynboerne stod for de første tre scoringer, inden Herning-Ikast igen kom på måltavlen efter knap syv minutters spil.
Men selv om anden halvleg blev en mere lige affære, var der ikke meget, fynboerne kunne stille op mod det store forspring, som Herning-Ikast aldrig satte over styr.