2. jan. 2023 kl. 15:59
Fyn
Christophe Gateau/AFP/Bo Amstrup/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Overblik: Det kan fynboerne glæde sig til i 2023

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er masser af musikoplevelser i kalenderen på Fyn i 2023, og så kan løbeglade fynboer glæde sig over, at Royal Run kommer tilbage til øen.

Der er masser af arrangementer og oplevelser på Fyn at glæde sig til i 2023.

Men selvom kalenderen allerede er godt fyldt op, så har Destination Fyns eventchef Jakob Lund Staun et lille forbehold for det begivenhedsår, der netop er begyndt.

- Vi er lige trådt ud af 2022, som var et ret unikt år med DGI Landsstævnet og Tour de France. Det er svært at overgå.

- Når det så er sagt, så er vi jo forkælet med mange gode oplevelser, tilbagevendende events og festivaler, siger Jakob Lund Staun.

Eventchefen fremhæver blandt andet Royal Run, der i år lægger vejen forbi Nyborg, den årlige badmintonturnering Denmark Open og tre forskellige VM’er i sejlsport.

Derudover kan fynboerne også glæde sig til endnu et år med store musikoplevelser.

- På koncertområdet er der rige muligheder for det fynske folk. For mig at se, er det et uhørt højt niveau på de festivaler, der er meldt ud, siger Jakob Staun.

Herunder kan du få et overblik over nogle af de mange begivenheder, der finder sted på Fyn i 2023. 

Store fynske begivenheder 2023

Festivaler - Tinderbox, Heartland og mange flere

Louise Koustrup / TV 2 Fyn
Arkivfoto.

En lang række nationale og internationale musiker gæster Fyn i 2023 på øens mange festivaler.

 

Til Tinderbox kan gæster blandt andet glæde sig til at opleve Red Hot Chili Peppers, Maroon 5 og George Ezra, mens man til Heartland på Egeskov Slot kan skråle med på Robbie Williams, Sting og Jack Johnson.

 

Derudover kommer  danske kunstnere som Tobias Rahim, The Minds of 99 og Jada til Fyn ved flere forskellige arrangementer.

 

Her kan du få overblikket over alle fynske festivaler og deres hovednavne.

Royal Run

Philip Davali/Ritzau Scanpix

I 2023 kommer det kongelige motionsløb atter tilbage til Fyn. Løbet har tidligere været afholdt to gange i Odense, men denne gang lyder startskuddet i Nyborg.

 

Royal Run blev afholdt første gang i 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50-års-fødselsdag.

 

På løbsdagen får deltagerne mulighed for at løbe eller gå en mil, fem kilometer eller ti kilometer. Der bliver i 2023 også løbet Royal Run i Aabenraa, Herning, København og Nykøbing Falster, og alle løb finder sted den 29. maj.

Denmark Open

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

De største badmintonstjerner kommer endnu en gang til Odense, når den prestigefyldte turnering Denmark Open løber af stablen fra den 17. til den 22. oktober 2023.

 

Turneringen bliver spillet i Arena Fyn, og på deltagerlisten finder man blandt andet Viktor Axelsen, der sidste år havde otte turneringssejre heriblandt EM, VM og All England.

 

Denmark Open er en af i alt kun fem turneringen på verdensplan, der har status af Super Series Premiere, og har en samlet præmiesum på cirka fem millioner kroner.

Rammstein og Take That-koncerter

Christophe Gateau/AFP/Ritzau Scanpix

De mange festivaler er ikke de eneste musikoplever, som Fynboerne kan se frem til i 2023.

 

Det tyske metalband Rammstein spiller ikke bare én, men to koncerter på Fyn til sommer. Koncerterne afholdes på Durskuepladsen i Odense, og da første koncert 2. juni blev udsolgt på rekordtid annoncerede arrangørerne en ekstrakoncert dagen efter.

 

Er man ikke til hård rock, så kan man i stedet glæde sig til at TakeThats spiller 90’er-hits i Hindsgavl Slotspark den 7. juli. Koncerten i Middelfart at boybandets eneste i Danmark. Ugen inden spiller superstjernene i Hyde Park for 50.000 mennesker.

Klimafolkemødet

Klimafolkemødet

Klimaet kommer endnu en gang øverst på dagsordenen i tre dage, når Klimafolkemødet afholdes i Middelfart.

 

Arrangementet er gratis, og deltagerne vil kunne opleve debatter, talks og workshops, der alle handler om klimaet.

 

Sidste år lagde 21.000 gæster vejen forbi folkemødet, og her kunne de besøgende blandt andet vælge deres mad ud fra, hvor meget CO2 det udleder.

Fyns Sommerland genåbner

Julie Lapp

Sidste år købte nye ejere den forladte forlystelsespark Fyns Sommerland, som efter planen genåbner til foråret.  

 

Parken, der også er kendt som Fun Park Fyn, har stået tom siden 2006, men nu skal der igen liv i forlystelsesparken, der ligger ved Aarup.

 

Til sommer vil gæster efter planen kunne fornøje sige med svævebaner, en forhindringsbane, petanque og en zorbing-bane, hvor man ruller ned ad en bakke i en oppustelig plastikkugle.

Danmarks største lynladepark åbner

Ole Holbech

Der er godt nyt til de fynske elbilsejer. I sommeren 2023 vil Danmarks største lynladepark nemlig åbne.

 

Parken kommer til at ligge ved Knudshoved, og her bliver der etableret 50 ladepladser, som kan benyttes af eldrevne personbiler, varebiler og mindre lastbiler.

 

I første omgang vil 26 ladepladser stå klar, mens de resterende vil blive etableret om minimum tre år.

Tre verdensmesterskaber i sejlsport

Marcel Mochet/AFP/Ritzau Scanpix

Fyn bliver vært for ikke mindre end tre VM’er til sommer og alle foregår på vandet.

I Kerteminde skal verdensmesteren i Contender, mens Middelfart lægger vand til både VM i matchrace for kvinder og VM i Melges 24.

De to begivenheder i Middelfart afvikles fra den 27. juni til 1. juli og fra 4. juli til 8. juli, mens Kertemindes VM finder sted i perioden 1.-8. juli.

Stor robotkonference

Universal Robots
UR20 hedder den nye "cobot" fra Universal Robots, der fungerer på nyudviklet tekonologi fra den fynske virksomhed.

I marts kan fynboerne glæde sig over, at Odense for anden gang er værtsby ved European Robotics Forum, som er europas største robotkonference.

 

Op mod 800 af verdens førende roboteksperter ventes at gæste Odense, der de seneste år virkelig har markeret sig selv som en ægte robothovedstad.

 

Udover robotkonferencen afholdes et stort internationalt droneshow også i Odense i 2023. Her kan dronevirksomheder og brugere mødes i HCA Airport og udveksle viden om den nyeste droneteknologi.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her