6. apr. 2022 kl. 16:37
Fyn
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Priserne stiger og stiger - og det bliver de formentlig ved med

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflation - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Og sådan fortsætter det formentlig året ud, mener en ekspert.

Uanset om du skal betale for varmen, benzinen eller dine indkøb i supermarkedet, er prisen steget i forhold til for bare kort tid siden.

Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine 24. marts. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.

Og det ser ikke umiddelbart ud til, at vi har set toppen af prisstigningerne, vurderer en ekspert.

Læs også: Se med direkte fra Heartland: Nu er der igen musikfestival på Fyn
Gå tilbage Del
6. maj. 2022 kl. 14:30
Fyn

Se med direkte fra Heartland: Nu er der igen musikfestival på Fyn

Morten Albek

Efter to år med corona-nedlukning er der nu igen gang i de fynske musikfestivaler. Se med, når vi sender direkte fra årets første fynske festival, Heartland.

Efter to år uden musikfestivaler på grund af coronaviruspandemien, kan Heartland som den første fynske festival i denne uge byde tusindvis af gæster velkommen til tre dage med til talks, samtidskunst, madoplevelser og livemusik.

Festivalen blev aflyst i både 2020 og 2021, så mange gæster vil have et stort og opsparet behov for at holde fest og fejre fællesskabet, når Heartland kan slå dørene op ved Egeskov Slot.

Du kan møde en række af hovedpersonerne, når TV 2 Fyn sender 30 minutters liveudsendelse fra festivalen torsdag eftermiddag fra 16.30-17.00.

Du kan blandt andet møde greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som siden begyndelsen af 1990'erne har drevet Egeskov Slot ved Kværndrup. Slottet har siden 2016 lagt omgivelser til Heartland og vil gøre det igen i år.

Derudover kan du møde festivalens ledelse og en række fynske frivillige og aktører på festivalen.

Se med og stil spørgsmål hjemmefra

TV 2 Fyn sender direkte fra åbningsdagen af Heartland. Det hele bliver bliver sendt live på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal fra klokken 16.30 til 17.00. 

Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.

Debat hver torsdag

Hvordan er livet egentlig her på Fyn? Hvad går vi op i, og hvad er vigtigt for os fynboer? Det forsøger vi her på TV 2 Fyn hele tiden at blive klogere på.

Hver torsdag inviterer TV 2 Fyn Event til debat om et aktuelt emne et sted på Fyn. Debatterne udspringer af de problemer og emner, som optager fynboerne. 

Hver uge inviterer vi dig med som publikum. Det er gratis, og du tilmelder dig ved at skrive en mail til os på redaktionen på event@tv2fyn.dk. 

Kan du ikke tage med os rundt på Fyn, kan du altid se med og stille spørgsmål på TV 2 Fyns facebookside eller se med på tv2fyn.dk eller vores nyhedskanal.

Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til os på event@tv2fyn.dk.

- Jeg tror, at priserne vil fortsætte med at stige i 2022. Rapporter fra Nationalbanken og Finansministeriet viser, at inflationen vil falde i 2023, primært fordi energipriserne vil falde, og så vil det smitte af på fødevarerne, fordi produktionsomkostningerne vil blive lavere. Men det er prognoser, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk.

Han regner det dog ikke som en selvfølge, at priserne på blandt andet fødevarer vil falde igen, når krigen og fødevarekrisen er afsluttet.

Kom med til gratis fællesspisning

Hver uger tager TV 2 Fyn rundt på Fyn. I denne uge sætter vi fokus på de stigende leveomkostninger. Kom med os på PFA Kollegiet i Odense og få gode råd til at få pengene til at række længere. 


Vi byder også på en let og budgetvenlig aftensmad. Det er torsdag den 7. april klokken 17-18. 


Tilmeld dig ved at skrive en mail til os på event@tv2fyn.dk.

- Fødevarepriserne har man nok gerne ville hæve længe, efter de har ligget på et ret konstant niveau i en lang periode, hvor man måske har ventet på en anledning til at sætte dem op. 

- Så det er ikke sikkert, at de følger med ned igen, selv om omkostningerne falder, siger Morten Bruun Pedersen.

Forbrugerprisindekset

Danmarks Statistik arbejder med to overordnede kategorier for danskernes forbrug.

Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget, efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men også gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele syv procent.

Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen på 2,4 procent.

Med andre ord er priserne på for eksempel fødevarer steget med 5,5 procent siden februar sidste år.

Forbrugerprisindeks i alt 4,80%
Varer 7,00%
Tjenester 2,40%
Transport 7,80%
Boligbenyttelse, el, varme 6,70%
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 5,50%
Boligudstyr, husholdsningstjenester 4,90%
Restauranter og hoteller 4,70%
Andre varer og tjenester 2,70%
Fritid og kultur 2,60%
Uddannelse 2,20%
Alkoholiske drikkevarer og tobak 1,70%
Sundhed 1,10%
Kommunikation 0,50%
Beklædning og fodtøj -1,10%
Kilde: Danmarks Statistik

Skal SU'en hæves?

For de unge studerende på SU og de borgere, der er på andre former for overførselsindkomst eller er enlige forsørgere, er udfordringerne derfor også store - og stigende. 

I 2022 får udeboende på videregående uddannelser 6.397 kroner før skat om måneden i SU. Men det er på nuværende tidspunkt ikke nok ifølge Kathja Lykke Larsen fra Odense. 

Derfor har hun lavet et borgerforslag.

- SU-satserne burde hæves for udeboende på videregående uddannelser, for vi får kun regninger, der stiger og stiger og stiger. Som det ser ud lige nu, er det svært at følge med, siger Kathja Lykke Larsen, der startede på ergoterapeut-studiet i Odense i februar.

Regeringens reformkommission vil omvendt helt droppe SU'en på kandidatuddannelserne og gøre den til et lån fra staten.

Det viser rapporten fra reformkommissionen.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ser dog ingen større fremtid for forslaget.

- Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt, skriver ministeren på Twitter.

Få gode råd fra eksperterne

Er hjælpen tilstrækkelig til dem, der har mindst? Hvad kan du selv gøre for at få pengene til at strække længere? Og hvad er konsekvenserne for de fynboer, der er hårdest ramt af de stigende udgifter?

Det sætter TV 2 Fyn fokus på torsdag 7. april, når vi inviterer til event på et kollegie i Odense.

Her kan du blandt andet få masser af tips til, hvordan du kan få dine penge til at strække længere hver måned.

_

Kom og vær med

Vil du med til debatten, skal du bare sende en mail til os på event@tv2fyn.dk. Du må meget gerne fortælle os, hvor mange I kommer.

Din deltagelse er først bekræftet, når du har fået svar fra os. Det er naturligvis helt gratis, fordi vores debatter er en del af TV 2 Fyns øvrige journalistik.

Hvor og hvornår

Sted: PFA Kollegiet, Toldbodgade 37-39, 5000 Odense C.

Hvornår: 7. april 2022. Dørene åbner 16.30 og lukker klokken 16.55. Debatten varer fra klokken 17 til cirka 18.00.

Pris: Det er altid GRATIS at tage med til vores debatter. Der er plads til maksimalt 50 deltagere. Der er efterfølgende gratis fællesspisning for alle deltagere.

Deltagere:

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

Arif Salam, serviceøkonom og projektmedarbejder hos Den Frie Rådgivnings Privatøkonomiske Oprydning

Mathilde Vinther, medlem af hovedbestyrelsen og spidskandidat på Fyn for Enhedslisten 

Lotte, det vegetariske spisefællesskab Kærnehuset

Marius Folden Pedersen, formand, Syddanske Studerende

Susanne Jensen, køkkenleder

Se med og stil spørgsmål hjemmefra

Debatten bliver sendt direkte på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal. Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Tophistorie
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32
Tophistorie

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her