Rejser til verdens mest isolerede land arrangeres af ung fynbo
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ung fynbo har stiftet sit eget rejsebureau, hvor turen går til Nordkorea.
Den 24-årige iværksætter Jonas Andersen har været i Nordkorea ad flere omgange. Han arrangerer nu turistrejse til det lukkede land med sit bureau Nordkorea360.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser, som ikke er nødvendige, hvis man vil til Nordkorea. Men det skræmmer ikke den unge iværksætter.
- Jeg mener, at det er vigtigt at lære nyt konstant. Så derfor forsvarer jeg det med, at det er nødvendigt at lære noget mere om verden. Men det er klart, jeg følger med i, hvad der sker. Og hvis jeg var nervøs for, at der skulle ske mig noget, så ville jeg ikke tage til Nordkorea, siger Jonas Andersen.
Fordomme om landet
Selvom man aldrig kan være sikker på, hvad der sker, tror den unge iværksætter, at man nok skal klare sig, hvis man overholder de regler, der er fastlagt.
- Der kan ske noget ekstraordinært alle steder. Og det kan jeg ikke gå og være nervøs for hele tiden, bare man holder sig inden for de rammer, der er sat. Jeg tror ikke på, at alt er opstillet. Når vi eksempelvis befinder os i metroen, hvorfor skulle de så putte 3.000 mennesker ned i metroen for at imponere syv danskere? Når vi taler med mennesker, som også tager metroen, tror jeg på, at det er deres hverdag, siger Jonas Andersen.
Idéen udspringer fra Jonas Andersens udvekslingsophold i Sydkorea, hvor man fik lov til at komme på en guidet femdagstur til Nordkorea. Siden har det lukkede land betaget ham.
- Jeg tror på, at uanset hvad man synes, så er det sundt at opleve en ny verden og en ny kultur. Min pointe er bare, at der findes et helt andet land. Og vi kan ikke bare gå hjemme i Danmark og være os, siger han.
Årets største rejsedag: Her rammer vindstød af stormstyrke
Kraftig blæst kan påvirke trafikken på en af årets allerstørste rejsedage. Særligt skal du være opmærksom, hvis du skal krydse Storebæltsbroen.
Opdateret 11.45: Vindfølsomme køretrøjer frarådes at passere både Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen på grund af den kraftige vind. Dette forventes ophørt tidligst klokken 15.
Trafikken på tværs af landet og over Storebæltsbroen kan blive påvirket af den kraftige blæst, der rammer Danmark 2. juledag.
Allerede tirsdag morgen frisker vinden op fra syd og tiltager til hård kuling og muligvis regulær storm. Den kraftige sydlige vind vil ifølge TV 2 Vejret primært skabe problemer i det sydfynske øhav og op gennem Storebælt, hvor vindstødene kan vise sig som storm.
Det kan give restriktioner på især Storebæltsbroen, når vinden frem til først på eftermiddagen ventes at blæse stort set på tværs af broen.
Vinden forventes at aftage sidst på eftermiddagen eller først på aftenen 2. juledag.
Travl rejsedag
Det kraftige blæsevejr rammer Danmark en dag, hvor Vejdirektoratet forventer tæt trafik og kødannelse.
Mellem klokken 9 og 17, hvor vindstød kan have godt fat i Fyn, regner Vejdirektoratet med, at flere bilister vil bevæge sig gennem landet end normalt. Storebælt forventer, at omkring 45.000 køretøjer vil køre over broen den 26. december.
Julehjemrejsen vil primært ske fra Jylland mod København via Fyn, og trafikken forventes at toppe mellem klokken 10 og 14.
Interessen er stor
Ifølge den unge fynbo er interessen for at rejse til Nordkorea stor, men mange er dog alligevel skeptiske, når det kommer til at rejse til verdens mest isolerede land.
- Folk er lidt usikre på, hvad der egentligt skal ske, og om de får noget ud af rejsen. Nogle er nervøse, og hvis det er tilfældet, mener jeg ikke, at man burde tage afsted - hvis man går og er bange hele tiden, får man intet ud af rejsen, fortæller han.
Næste uge rejser Jonas Andersen afsted for tredje gang med et rejsehold bestående af syv personer.
Jonas Bang Andersen er født og opvokset i Bogense på Fyn. For tiden læser han en kandidat i e-business på Copenhagen Business School.